10. september 1990
Gud, rejs os igen,
lad Dit Ansigt lyse,
så vi bliver frelst.1
fred være med dig;
støt dig til Mig … Jeg har ikke formet dig for ingenting; Jeg har ikke påbegyndt dette Arbejde med dig for at efterlade det ufærdigt; Jeg har velsignet Mit Arbejde, så det herliggør Mig, og du, du som ingenting er, og overhovedet ingen gaver har at tilbyde Mig, på dine skuldre har Jeg lagt Mit Åg for at forvirre de vise og sprede dem og vise dem, at så længe de holder på deres meninger, vil Jeg, Herren, ikke åbenbare Mig for dem; – og du, datter, ja … vakler af forvirring over Mit valg, for hvad kan et menneske sige: “jeg har renset mit hjerte, jeg er renset for min synd?” men alligevel håber dine anklagere, døve for Min Undervisning, at finde noget de kan bruge imod dig; sandelig siger Jeg dig: at af alle børn, født af kvinder, har der aldrig været set nogen mindre end dig; det, der sårer dig datter, sårer også Mig;
ja, hele denne generation er en ægteskabsbryderske … men Jeg har i sinde at frelse din generation, som Jeg frelste dig; selvom Jeg er nødt til at trække hende helt ud i ørkenen og gøre det ved hende, som Jeg gjorde ved dig:2 Jeg skal åbenbare hendes nøgenhed foran hendes øjne, og ved den første lyd af anger skal Jeg komme flyvende til hende, som Jeg kom flyvende til dig; derefter skal Jeg i Mine engles nærvær synge Min Kærlighedssang til hende; Jeg skal vende hende bort fra stien af selvbedrag og skænke hende nåden at følge Min Lov; derefter skal Jeg tage hendes hånd i Min Hånd og vejlede hende tilbage til Mit Hus, hvor Jeg vil vise hende alle Mit Hellige Hjertes Rigdomme; disse Skatte Mit Hjerte opbevarer til Tidernes ende: for at oplive denne flakkende flamme, som var ved at forsvinde ind i en Altfortærende Ild, for at give lys til dem, der lever i mørket og i dødens skygge:
– Vassula, Min datter, dine anklagere vil prøve at flå den klædning af dig, som Jeg har givet dig, og frarøve dig Mine Juveler! men Jeg lover at tage hver eneste hånd væk, som nærmer sig dig; Jeg har i sinde at gøre en ende på deres udskejelser og deres vildledende ånd; Jeg påtænker at fremvise en bekendtgørelse, som vil stå fast og for evigt: kongernes Konge, Guds Lam, den Første og den Sidste, Guds Ord, den Opstandne, Kristus, Forløseren; at udslette og ende deres konspirationer imod Min Kirke og deres forvanskning af Mit Ord og Mit Billede; Jeg taler ikke i metaforer nu, Jeg fortæller dig i almindelige ord, at de rådslår om en titel, som ikke hører til Mig og ikke er Mig; en falsk Kristus, et livløst billede, en falsk gud: snedigt skjult under en falsk økumeni … men Jeg lover dig, Mit barn, at Jeg vil sejre til slut; Jeg skal overmande de falske profeter i din æra, og Jeg vil give dig Mit Hellige Hjertes skjulte skatte og på din tunge lægge Korsets sprog, som er Kærlighed, med alle Dets Mysterier og Mirakler og Undere!
så skal Jeg minde Mine Hyrder om ordene, “lederskab og tjeneste;” Jeg vil befale dem, at de ikke burde være som store mænd, der lader de fattige føle deres autoritet; nej, enhver, der ønsker at være stor iblandt de fattige, skal blive deres tjener, og enhver, der ønsker at blive den første blandt dem, skal blive den sidste, ligesom da Jeg kom til Jorden, ikke for at blive tjent, men for at tjene og for at give Mit Liv som løsesum for mange;
– og du, lille barn, frygt Mig ikke;3 Jeg skal bevare Mit Lys i dig for evigt og i al evighed! bed for din æras frelse og omvendelse;
Jeg velsigner dig; velsign Mig og elsk Mig;