19. juli 1990

Min Gud! min Gud!
kom og oplys mit mørke!
kom hurtigt og hjælp mig! Besøg mig.
Min sjæl tørster efter Dig, min Gud.
Hvornår vil jeg se Dit Hellige Ansigt?
Min sjæl smelter inden i mig …
hvorfor fastholder mine anklagere
deres fordømmelse af mig?
O Gud, hvordan har jeg forurettet dem?
Herre, hvor er Du?
Lad i det mindste dem, som anklager mig,
fortælle, hvilken forbrydelse,
de finder mig skyldig i.
O Gud, hvor jeg savner Dig …

elskede, Jeg har ikke talt hemmeligt; Jeg bekræfter Mit Ord, og de ved det; du har ikke set Mig ansigt til ansigt, men Jeg er i nærheden af dig; Jeg kan være fraværende i legeme,1 men i Ånden er Jeg altid med dig;2 Jeg er med jer for at I knyttes sammen i kærlighed og bevæges i sindet, så jeres forståelse udvikles kraftigt, indtil I virkelig kender Mine hemmeligheder, hvori alle Visdommens og Kundskabens juveler er skjult;3 du velsignede, Jeg ønsker, at du har et synligt billede af Min Guddommelighed, og hermed mener Jeg at elske Mig inderligt ved samvittighedsfuldt at adlyde Min Lov; og derfor vil Jeg lidt efter lidt rette dem, som sårer Mig og anklager dig; Jeg vil minde dem om, hvordan de er faldet fra; Jeg vil give dem chancen for at angre; fat mod! Jeg fortæller dig dette datter: hvem som helst, der vil lytte, lad dem lytte; hvem, der ikke vil, lad dem ikke …


1 Kød og ben.
2 Jesus prøvede meget sødt at trøste mig.
3 Kol 2:2-3