12. maj 1990

Jesus?

Jeg er; fred være med dig; Vassula, lad Mig høre lyden af dine fodtrin i morgen i Min Kirke; Jeg vil utålmodigt vente på dig er du ligeså utålmodig, som Jeg er for denne time, når Jeg vil blive forenet med dig? Vassula,1 lad Mig skrive det, Jeg elsker dig; er du stadig parat til at svare Mig?

Ja, Herre. Jeg skal gå i den græske Kirke, men jeg har altid et problem med sproget. Jeg kan knapt nok følge med i, hvad præsten siger.

men Jeg er der, og Jeg lytter til dit hjerte; tal til Mig … kom, hør her: forestil dig, at du går hen for at besøge en af dine venner, som er spændt på at se dig; ville du, når du møder din ven, forblive stiv og reserveret i det? eller ville du varmt gå hende i møde og hilse på hende med et kys? ville I så ikke sidde sammen og snakke? eller ville du sidde og tie stille? du ville naturligvis tale! det er den måde, Jeg ønsker, at du skal være med Mig, når du kommer og besøger Mig i Mit Hus; Jeg ønsker at føle, at dit hjerte glæder sig, hver gang du møder Mig, Jeg ønsker at høre dit hjerte tale til Mig, at tale til Mig, din Gud, er at bede; Mit Øre vil så være nær ved dine læber, og Jeg skal modtage hvert eneste ord som honningdråber;

datter, så kommer Mit store øjeblik, det øjeblik, Jeg sådan ser frem til, det øjeblik, hvor Jeg gav Mig selv til dig på Golgata, Mit Offers Hellige Time, din forløsnings Hellige Time, den Hellige Time, hvor Jeg forener Mig selv med dig; Jeg skal vente på jer begge to2 for at spise Mig og drikke Mig; Jeg velsigner dig, Mit barn; nægt Mig ikke disse øjeblikke af kærlighed, disse øjeblikke af den Hellige Kommunion;

Min Herre, lovet være Herren, ære være Gud, velsignet være Herren!

fred være med dig, du lille; glæd Mig og opdag Mig; hvert minut, du er sammen med Mig, er en glæde for Mig, det er som en velkommen regn på en tørstig jord; Jeg er henrykt over at høre dig;3 … tag og læs hvad Jeg har givet dig … fortæl Mig, er du lykkelig, på trods af alle disse prøvelser?

Ja!

blomst, når et af dine kronblade er revet af, sørger Jeg for, at et andet kronblad tager dets plads; med Mit Lys forstærker Jeg din stængel, hvis du blot vidste, hvordan Jeg beskytter dig, og med hvilken omhu Jeg behandler dig … støt dig til Mig, når du er træt, og Jeg vil lade dig hvile, kom;

(Senere:)

Budskab til Lens, over Sion:

fred være med jer, elskede børn; Mit Hjerte synger af glæde over at have jer alle samlede her i Min Kærlighed; jeres bønner er som musik i Mine Ører; kom til Mig og Jeg vil fylde jeres ånd med Min Ånd; kom til Mig, som I er, og Jeg skal løfte jer for at gøre jer hellige, I elskede;

i dag råber Mit Kors efter Hellighed, Min Stemme genlyder fra Jordens fire hjørner for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og at I burde leve helligt;

O, generation ved Jeg ikke, hvor svage I er? Jeres æra har skabt billeder, som er ubehagelige i Mine Øjne, og som ikke er efter Mit Sind, og i dette Babylon, som I har skabt, kommer Jeg ned for at finde det meste af Min skabning fængslet, ja fanget, af den onde, som nærer dem med gudløshed, rationalisme og syndighed; ser Jeg ikke alle disse ting? Helgeners ydmyge bønner har nået Mine Ører; Jeg siger jer, at Jeg nu er som Ild, og Jeg vil ikke vente meget længere, Jeg vil ikke lade jer være meget længere i dette mørke, Jeg vil komme tilbage til jer; om kort tid vil verden se Mig igen, ja, Kærligheden vil komme ned til jer og leve blandt jer;

men inden jeres træer begynder at blomstre med ædle grene tæt besatte med blade og med høje stammer, og inden himlens fugle begynder at bygge rede i deres grene, og inden Jeg spreder floder for at vande jeres tørstige jord, vil Jeg fra himlen sende Søjler af Min Rensende Ild; Jeg har til hensigt at rense jer alle; døde vil de dage være, hvor de døde glædede sig i de dødes nærvær I vil efter denne renselse tale ét sprog, Mit Eget sprog, som hedder: KÆRLIGHED; GUDDOMMELIG KÆRLIGHED;

Jeg har til hensigt at udslette alt ondt og ugudelighed; det er derfor, at Mit Slør i disse dage vil blive kastet hen over solen, månen og stjernerne; Jeg vil dække solen med mørke skyer, og månen vil ikke give jer sit lys; Jeg vil dæmpe ethvert himmellegeme på himlen for jer, og Jeg vil dække jeres lande med mørke, så at Babylon vil holde op med at gifte sig indbyrdes i synd; hun skal så vælge Min Kærligheds Lov, for jeg vil lade hendes frafaldne fortæres i flammer;

hvis jeres æra har forfejlet at værdsætte Min store kærlighed og har tilsmudset Mit Hellige Navn, er det på grund af det store frafald, som er trængt ind i Min Helligdoms hjerte;

i dag, generation, kommer Min Nådes Ånd for at hjælpe jer mere rundhåndet end nogen sinde før, forstår I? Jeg opretter i hvert hjørne af Jorden nye altre for at helliggøre jeres lande og helliggøre jer alle; det er af Nåde, at Jeg har til hensigt at løfte jer og gøre jer til levende altre, der bærer Min Flamme, for Min Helligheds Ånd vil leve i jer, en Ånd unik, fin, uplettet og ren; så vil Jeg sende jer ud i hele verden, og jeres budskab skal være at forkynde Min Grænseløse Kærlighed, og Jeg lover jer, I som elsker Mig, at i de mørke dage, som vil komme over hele verden, vil Jeg bevare jer i tryghed, og Jeg vil lukke jer ind i dybet af Mit Hellige Hjerte; Jeg skal være med jer;

men ve alle dem, som bruger deres tid på at nedbryde og nedtrampe Mine altre! ve dem, som dræber Mine profeter! ve disse sjæle! ve dem, som følger dyret! ve dem, som afviser Mine advarsler, afviser med foragt og ignorerer dem! de skal i disse mørke dage kalde på Mig, men Jeg vil ikke svare … fem af Mine Sår er vidt åbne, og Mit Blod strømmer atter ud; angr generation, angr … tænk jer om to gange, før I åbner jeres mund for at tale;

søg Mig med jeres hjerte og ikke med jeres forstand; efterlign Mig jeres Gud, følg Mig i Mine Fodspor; spørg jer selv om dette, inden I taler: “hvad ville Kristus have sagt i denne situation?” eller “hvad ville Kristus have gjort i denne situation?” tænk jer om to gange, før I åbner jeres mund; lad ikke jeres læber blive årsagen til jeres fald; lad ikke jeres ånd fejle jer; efterlign Mig og vær Mit fuldkomne Spejlbillede;

selvom I er ude af stand til at bede ordentligt, så vil Min Ånd bede for jer; forstår I? Jeg svigter jer aldrig … selv når I ikke forstår at påskønne Min store Kærlighed, for Mit Hellige Navns skyld bøjer Jeg Mig endnu mere ned til jer for at løfte jer op til Mig, og i Min kærlige godhed tilgiver Jeg jeres synder; det øjeblik, I åbner jeres mund for at anråbe Mig, kommer Jeg flyvende til jer og lægger Mit Øre mod jeres læber … og hvert eneste ord, I udtaler, trøster Mit Hjerte og glæder Mig;

kom tilbage til Mig med hele jeres hjerte og lad jeres bønner nå Mig, for ikke enhver, som siger: “Herre, Herre!” til Mig skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør Min Himmelske Faders vilje;4tal med kærlighed, og Jeg vil høre dig; giv med kærlighed, og Jeg vil kende dig; bed med kærlighed, og dørene til Mit Rige vil åbne sig for dig for at modtage dig; virk med kærlighed, så Jeg kan sige til dig: “du er Min, du er Mit afkom, kom til din Fader!”

Jeg er Kærlighed, og enhver som lever i kærlighed, lever i Mig, og Jeg lever i ham; gør Min Himmelske Faders Vilje, så du kommer ind i Mit Rige; husk på, at Roden til Livets Træ er Kærlighed;

bed mere med jeres hjerte, Mine børn, og hav tillid til, at Mit Øre er nær jeres læber; Jeg velsigner jer og velsigner hvert skridt, I tager; Kærligheden elsker jer; husk på Mit Nærvær; Jeg efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande; vær ét;

(Senere:)

mennesker er blevet svækkede og fordærvet … hvis de blot ville give afkald på deres dårskab … bed datter, ikke desto mindre elsker Jeg jer, trods jeres tilstand af fordærv, og Jeg græder over jeres forfald

(Jeg havde været sammen med Jesus og var under diktat. Da Han var færdig med at diktere, skyndte jeg mig op for at gøre andre ting uden at velsigne Ham eller lovprise Ham. I min syndighed behandlede jeg Ham, som var Han et hvilket som helst menneske, der dikterer et budskab, og på en eller anden måde kom jeg til at glemme Hans Guddommelighed. Jeg skammede mig meget, så derfor kom jeg flyvende tilbage til Ham og bad Ham om at tilgive mig. Da Han fortalte alt dette, virkede Han på en eller anden måde ikke overrasket, Han var rolig, men sørgmodig.


1 Jesus sagde, ”Jeg elsker dig”, og jeg stoppede Ham i at skrive det.
2 Min russiske ven og jeg.
3 Jesus var stille en stund, så spurgte Han mig, ”ønsker du at skrive?” Jeg sagde ”ja”.
4 Matt 7:21.