9. januar 1990

Jeg er Den, som elsker dig mest; forbliv i Min gunst ved at elske Mig og ved at gøre Min Vilje; ønsk af dit hjerte at fuldføre Mine Gerninger; forstå alt dette, Mit barn, og tillad Mig at bruge dig;

Jeg elsker dig; giv dig hen til mig, og Jeg vil løfte dig og give dig føde, gennemtrænge dig med Mit Blod; handl med kærlighed, tal med kærlighed, tænk med kærlighed, bliv på alle måde et spejlbillede af Mig; alt, Jeg beder jer om, er hengivenhed, kærlighed og oprigtighed; behandl Mig som jeres Hellige Ledsager, betragt mig som en blandt jer, fortæl Mig ofte, hvor meget I tilbeder Mig, Jeg er en Skinsyg Gud, og Jeg ønsker uophørlige bønner, forstår I?

blomst, Jeg er Min Haves årvågne Vogter, og skønt Jeg finder den forsømt og tør, lover Jeg jer, at Jeg vil genoplive den, og det helt af Mig selv; Jeg vil åbenbare Mit Ansigt for jer alle, og mange vil erkende Mig og tilbede Mig med ofre og bønner; ja, mange vil vende sig til Mig, og ved at se Mig vil de forstå Min Kærlighed, og Jeg vil helbrede dem;

Kærligheden elsker jer alle; Jeg er Den, der udfører undere og lytter til hver eneste af jer; lille eller stor, retfærdig og uretfærdig, from eller hedning, Jeg lytter til enhver; Jeg velsigner jer alle;