18. december 1989
Min Vassula, Jeg, Herren, vil nære dig for øjnene af dine forfølgere; føl Min smerte ved at se dig, Mit barn, blandt disse ulve …
Min sjæl er utrøstelig, og Mit Hjerte sørger i en sådan grad, at Jeg har mobiliseret hærskarer af engle til at komme og trøste Mig; dine forfølgere giver dig forgiftet vand at drikke, men Jeg skal utrætteligt helbrede dig med Min store Kærlighed, Jeg har til dig; Jeg skal omstyrte alle disse grupper, som foragter jer, Mine engle,1 alle jer som Mit Hjerte glæder sig i, og som Jeg finder Min trøst og Min hvile i; Mine lam, I, som modtager Mine Budskaber ved Min Nåde, Mine lam, I, som giver Mit Hjerte hvile, I, som er Mine udvalgte sjæle, Jeg vil ikke se jer angrebet af disse Kain’er, disse Kain’er som er gennemblødte af synd, og som aldrig holdt op med at sigte efter jeres strube, Mine Abel’er;
Herre! Kain’erne angriber os uden medlidenhed. De dræbte i gamle dage dine profeter, og i dag ønsker de at gentage deres forbrydelse, deres mål er at nedbryde alle Dine Altre, det ene efter det andet. De ønsker at tilintetgøre os fra overfladen af dette eksil!
Min rest … Mit alter … du, som Jeg har oprejst fra støv for at danne og forme dig til et levende alter for Mig, den Højeste, du er et af Mine altre, altre, som Jeg anbringer i forskellige hjørner af jordkloden, og hvori Jeg udøser Mine Brændende ønsker fra Min Glødende Kærlighedsflamme; Jeg fortæller dig dette: Kain skal stå ansigt til ansigt med Mig denne gang, han, som stadig tørster efter at dræbe, fordi han bliver ved med at så sine onde frø i den jord, han har dyrket, og i dag spiser, hvad hans høst har givet, han skal stå ansigt til ansigt med Mig; lyt, Min due: han skal hverken med tvang eller med sværd trække dig til ørkenen for at udgyde dit blod igen, ej heller vil Jeg lade ham slukke flammen, Jeg har givet dig;
Mine små altre, I som giver Mig glæde, vær modige, frygt ikke, enhver af hans synder vil give bagslag … og Esajas’ profetier står stadig ved magt for disse Kain’er indtil denne dag, om at Jeg, Herren, vil give dem ”en træg sjæl, øjne der ikke ser, og uopmærksomme ører, og de er stadigvæk sådan i dag” og vil altid være det;
Jeg udviste Kain fra sit land ud i ørkenen, et land hvor Jeg ikke bor, et land hvor ondskab flyder i floder og vander dens bredder og overrisler dens jord; Retfærdighed havde kastet ham væk fra Mit blik, men selv når Barmhjertigheden i dag kommer til hans frelse og strækker Sin Hånd ud for at løfte sløret fra hans øjne, afslår han … Jeg gik endda ned til landene under jorden, til folkene fra fortiden for at løfte deres liv fra afgrunden, Kain, men til denne dag har du ikke hørt Mig, du er heller ikke villig til at genkende Mig, din Gud;
Vassula, Min due, vær ikke bange for at tale, for Jeg har udstyret dig med Min Ånd; at krydse dette eksil er hårdt, men Jeg Er ved din side; Jeg, din Hellige Ledsager, går ved din side for at udruste dig med tale, venskab og trøst; Jeg er nær dig for at være en trussel for dine fjender; Jeg er nær dig for at berolige og dysse enhver hvirvelvind ned, der har til hensigt at rejse sig og gøre dig bange; Jeg er nær dig for at jage ulvene væk, som kommer for at jage dig; Jeg er nær dig for at beskytte dit hoved mod den brændende sol; Jeg er nær dig, Min elskede, for med Mit Lys at jage alle slanger og skorpioner, der kommer på din sti, væk; Jeg leder dig på den vej, du må gå, og med Min Røgelse dækker Jeg dagligt dig og alle dem, som ledsager os, idet Jeg velsigner hvert et skridt, de tager;
Mine øjne er fæstnet på jer, Mine duer, I, som Jeg er gået ud for at søge hele vejen fra ørkenen; Min Kærlighed til jer er en Levende Ild, og Min skinsyge er ubarmhjertig som aldrig før, så lyt til Min sang; Mit Hvilested er ikke ret langt fra jer nu; Jeg er Den, som elsker jer mest, og Jeg giver jer Min Kærlighedsgave;
kom og lyt til Mine lærdomme; Mine lærdomme er Lys; lærdomme som verden har glemt, disse selv samme lærdomme som skulle have været deres øjensten;
kom, vi, os?
Ja, for evigt, Herre.
vi, os?
For evigt, Hellige Moder.
Jeg elsker dig.2
