23. oktober 1989

Herre?

Jeg er; tvivl aldrig; hvor Jeg elsker dig! denne lille tro, du giver Mig, er som en buket blomster, som du dagligt tilbyder Mig; Jeg modtager den på denne måde,1 Min lille ven, nægt Mig intet; vær sen til vrede ligesom Jeg, din Gud; vær hurtig til kun at gøre godt, vær tro mod Mig; Min Sjæls elskede, du, som er villig til at tilbyde Mig din vilje, din sjæl og dit hjerte, frygt ikke, for du er i din Faders Hænder, og hvad er mere vidunderligt end at være forbundne med hinanden? nægt Mig ingenting, udslet dig selv fuldstændigt, så Jeg fuldt ud må blive set, forbliv lille, så Min Kraft indtager hver en del af dig; dø hen fra dit ”selv” dagligt og vær ingenting, så Jeg må være alting;

tro på Mig med en barnlig tro, så Jeg må triumfere på denne måde og bruge dig, når det behager Mig; det eneste, Jeg beder dig om, er kærlighed, kærlighed, kærlighed; alt, hvad du gør i Mit Navn med kærlighed, herliggør Mig og renser dig; forkynd med kærlighed til Kærligheden; gå dagligt ind i Mit Hellige Hjerte og tillad Mig at hvile i dit; vær i fred, for Jeg er Fred; Jeg lover dig, at Jeg dagligt vil tilbyde dig Mit Brød; Jeg, Jesus, elsker dig og tæller nu hvert et minut til at bringe din sjæl til Mig;2 Jeg, Herren, velsigner dig;

Jeg velsigner også Dig, min Herre og Frelser.


1 Jesus mener, når jeg dagligt kommer til Ham og lader Ham bruge min hånd.
2 Her mener Jesus, i Himlen