9. oktober 1989
fred være med dig; bed for dem, der stadig forsøger at ødelægge Min Vingård om natten; bed, Min Vassula, om at Min vrede over disse sjæle formindskes; Jeg har Sår, som får Min Faders Retfærdighed til at flamme op over alle denne generations forbrydelser; når Han ser, hvordan de behandler Min Soning, og hvordan Mit Legeme er forslået, pisket og sønderrevet, har Han stor trang til at sprede landene og forvandle dem til en bunke støv; selv Mine engle ryster over, hvad der kan komme på hele Jorden; Min Abba lader sig kun formilde på grund af disse få sjæle, som ofrer sig, og som elsker Mig;
ak Vassula! Mine smerter er store; lille sjæl, Jeg elsker dig lidenskabeligt; Jeg forædler og renser generøse sjæle, sjæle som er villige til at gøre godt og sone for andre; Jeg behøver opofrende sjæle til at blive Kærlighedens ofre, Min Lidelses ofre, ofre der dør hen fra deres egen egoisme, ofre der er villige til at dele Mit Kors; Jeg behøver generøse sjæle, som er villige til at blive formet af Mine Egne Hænder til levende krucifikser; hvordan vil Jeg ellers holde Min Faders Hånd væk og fra at ramme jer?
verden må forandre sig, omvende sig og leve helligt; Jeg vil ikke længere tillade, at Mit Hellige Navn bliver vanhelliget; Min Lidelse bliver gentaget i Mit Mystiske Legeme, og Jeg lider lige så meget, som Jeg led under Min Passion; Jeg går, datter, gentagne gange på den samme Sti til Golgata; hver eneste time bliver Jeg korsfæstet igen; Jeg, som Er Kærligheden, fortjener Jeg alt dette?
Ånd på os så vi bliver Kærlighedens ofre og i stand til at sone for andre, Herre Jesus.
Min Egen, du kan lindre Mig med din kærlighed; elsk Mig og reparér for andre, fast og tilbyd ofre; alle disse ting holder Min Faders vrede tilbage; Vassula, tillad Mig at fylde dig, tillad Mig at bruge dig; åhh datter … dine tårer trøster Mig; Min blomst, lad dine tårer opløses i Mine og blive ét; når Min Fader vil se dine tårer i Mine, vil Han formildes;
Jeg, Jesus, velsigner dig, Jeg velsigner alle de hellige genstande, du har I dit hjem;1 gentag det!2
Åh hvor jeg ønsker at trøste Dig!
åh, Vassula, du trøster Mig ved at ønske at trøste Mig; Jeg har skabt dig til at trøste Mig, Jeg har skabt dig til at give Mig hvile, til at elske Mig og dele Mine lidelser med Mig; husk at Jeg snart er hos dig;