30. september 1989

Hver time på dagen
vil Jeg glæde mig for evigt
over Din Kærlighed, min Jesus.
Jeg skal ikke ophøre med at forkynde
Din Kærlighed og Trofasthed,
fordi Kærligheden er bygget
til at vare evigt og
dybt rodfæstet i Himlene og på Jorden.
Der vil komme en tid,
hvor ingen vil være i stand til
at fornægte denne kærlighed!

Mit barn, støt dig til Mig og lad Mig nyde den kærlighed, du har til Mig; ak datter, det eneste, Jeg beder dig om, er kærlighed; anerkend Min Kærlighed, lad dine bønner være som røgelse, lad dit hjerte blive forvandlet til et røgelseskar, som gør Mig glad og formilder Min Retfærdighed og Mine Sår, som Jeg modtager fra Mine bedste venner; føl den kærlighed Jeg har til jer alle; tro med en barnlig tro; prøv aldrig at rationalisere, for ved at gøre det vil I blot fjerne Barndommens Slør, som dækker jeres øjne;

Mine Mysterier burde respekteres som Mysterier, og Mit Nærvær, som Jeg har givet dig på denne måde, er også et Mysterium; Mit ønske er, at du giver Mig hver eneste dråbe af kærlighed, du har i dit hjerte, og Jeg vil til gengæld blive ved med at fylde dit hjerte fra Mit; bær nu Mit Kors for en lille stund, og tillad Mig at hvile;

Jeg ønsker, at Mine børn skal vide, at ved at spæge jeres sanser og jeres legeme, bliver alt dette brugt af Mig i Himmelske Gerninger; Jeg bruger jeres ofre til at udfri sjæle fra Skærsilden; Jeg opvarmer hjerter på Jorden for deres omvendelse; Jeg renser din sjæl; alt, hvad du tilbyder Mig, bliver brugt til reparationer; det formilder Min Retfærdighed fra at blusse op og ramme jer, det får Mig til at give efter, det får Mig til at give efter … Min Barmhjertighed er Stor;

(Jeg følte djævelen rase, idet han angreb mig.)

frygt ikke; Jeg, Herren, er med dig; Jeg lader dig aldrig være alene et sekund; det er normalt, at djævelen raser; hvis du vidste, hvordan han hader alle dem, Jeg elsker på en speciel måde, så forstår du, Mit barn, hvorfor han angriber dig; men Jeg beskytter dig under Min Kappe, Jeg vil aldrig lade ham røre dig, og derfor gennemtrænger han noget så ondskabsfuldt sjæle, som lytter til ham, og anbringer disse ofre på din vej for at jage dig og forfølge dig1 for at bringe dig til total tavshed; ved at bruge disse mennesker som sit våben er Satan besluttet på at gøre dig tavs, fordi du er som en trompet på alle hustage, som højt udråber Sandheden, der er givet til dig med al Min Autoritet;

Mit barn, bliv ved med at råbe, bliv ved med at råbe af dine lungers fulde kraft: vær Mit Ekko, for din røst er Min Røst, du kommer fra Min Mund så bliv ved med at råbe, råb Sandheden til alle Nationer! du behøver ikke at frygte, Mine forfølgere vil alle blive blæst væk, for i virkeligheden er de Mine forfølgere og ikke dine; Falskhed forfølger Sandheden, Mørket Lyset, men til slut, skal Jeg, Herren, sejre;

forbliv Mig nær, du lille, hengiv dig til Mig; tillad Mig altid at ånde i dig, vær Min Hovedstøtte; modtag Min Fred; forøg din tro, det glæder Mig; kom, vi, os?

Ja, Jesus; vi, os.


1 Dette mindede mig om min vision den 29. januar 1989