9. juli 1989

(Herren gav mig en passage i Skrifterne, jeg skulle læse, som handlede om, at Han ville genopbygge Jerusalem.)

Herre?

Jeg er; alt det, du har læst, vil ske; Min Kirke skal Jeg genopbygge; i dag ligger Min Kirke i ruiner og er frygteligt ødelagt, men snart kommer dagene, hvor ethvert menneske skal følge Min Lov; på grund af de Frø af Kærlighed, Jeg nu sår i deres hjerte, skal de bære Min Lov dybt inde i deres hjerte, og de vil blive kaldt: Den Allerhøjestes Vidner; de vil være Mit Folk, og Jeg vil være deres Gud, og Kundskab skal de lære direkte fra Mine Egne Læber, Jeg vil være deres Mester, og de vil være Mine Elever;

Jeg skal derpå oprette Orden, som aldrig vil forsvinde, og de skal alle kende Mig ved Mit Hellige Navn, selv dem uden nogen fortjeneste, eftersom Jeg er Uendelig Barmhjertighed, Tilgivelse og Medlidenhed; ja, Min Helligdoms Mure vil blive genopbygget, lag på lag, mursten på mursten; alt vil blive genopbygget ved Min Egen Hånd;

Jeg skal derpå gå til hvert gadehjørne for at søge efter de døde, og Jeg skal oprejse dem, den ene efter den anden, så at de kan blive Mine nye talerør, og Jeg skal sende dem med Min Ånd for at tjene foran jer, og når I spørger dem: ”hvem giver jer denne autoritet?” vil de svare, at de fik givet autoriteten fra Autoriteten Selv; og I, Mine elskede, I, som lider i denne ødemark, vil blive som en vandet have, som et springvand, hvis vand aldrig tørrer ud; Kærligheden vil leve iblandt jer, og Jeg skal være omgivet af Mine Egne, som priser Mig og herliggør Mig, alle forenet under Mit Nye Hellige Navn, og oprøret skal høre op og slutte; gennemboret af Mit Ord skal det dø og aldrig rejse sig igen; Jeg har til hensigt at udfri jer fra den Ondes hånd, forstærke jer i Mit Lys;¹ kun på grund af dem, som elsker Mig og ofrer sig for Mig, skal Jeg formindske Min Ild; for jeres skyld, Mine elskede, skal Min Hånd ikke falde så hårdt, som I har fået fortalt;

jeres tidsalders skyld er stadig stor og hendes synder utallige, hendes misgerning så alvorlig, at jeres træer knap nok bærer nogen frugt; er I overraskede over ikke at se nogen druer på vinrankerne? ingen frugt på frugttræerne? og ikke mere nogen grønne blade? er I overraskede over, at de ikke længere blomstrer og heller ikke udsender nogen duft? det er, fordi Mine fjender har forgiftet Mine kildevæld, som vandede Min have, for at udtørre den smule frugt, som var tilbage; Jeg har set dem udrydde blomst efter blomst, forræderiske og ondartede som slanger kommer de ved nattetide ind i Min Helligdom, og uden frygt udfolder de deres foragtelige tilbøjeligheder, der er således tilskyndet af onde mennesker, at ingen afstår fra deres udåd;

Men Herre, de må vide, at Du iagttager dem!

de er oprørere, der gør oprør imod Min Lov, det er om dem, Skriften siger: ”de forbinder Mit folks sår uden medfølelse; fred, fred siger de, men der er ikke nogen fred, de er uden skam og uden kærlighed, de er hjerteløse”; men Jeg skal omstyrte disse oprørere med ét pust af Mit Åndedrag, Jeg skal omstyrte alle disse Kain’er, som har sat sig på Falskhedens troner; til hvilken nytte er deres troner for Mig? Jeg har advaret dem, og jo mere Jeg advarede dem, desto mere afviste de at høre, for at de ikke skulle vende sig til Mig og omvende sig;

disse Kain’er har i adskillige årtier fastholdt frafald og har aldrig løsnet grebet om deres onde gerninger; de klynger sig til illusioner og til falskhed; de tramper på Mine hengivne sjæle og på dem, som trofast holder sig til Min Peter; ja de latterliggør alle dem, som stadig tror på ham; disse Kain’er skader Min Kirke i sådan en grad, at de gør Mine Øjne til et Væld af Tårer, der græder hele dagen og hele natten …

Min Gud, hvilken smerte Du giver mig …
Dine bekendtgørelser er så vidunderlige,
hvorfor skulle nogen gøre dette imod Dig?
Dine bekendtgørelser er min evige arv,
åh Herre, altid så Kærlig og Øm,
mine øjne strømmer også over af tårer,
fordi andre lader hånt om Din Lov.²

det er derfor; Jeg sender jer³ de selv samme, som I kalder svage, værdiløse, foragtelige og tåbelige; Jeg har til hensigt at gøre alle jer, som I selv kalder vise, til skamme, I skal overrumples, for Jeg har til hensigt at forvirre jer til det punkt, hvor I ikke længere kender jeres eget navn, og hvor I kommer fra;

elskede, hvil dig nu; Jeg håber at tilbringe noget mere tid sammen med dig, vær årvågen overfor alle farer, forbliv fast i din tro, lad alt du gør blive gjort i kærlighed; Jeg velsigner dig; vi, os?

I al evighed, min Herre.

kom, hvil i Mit Hellige Hjerte, dit Hjem;