7. juli 1989

Lær mig at adlyde Dig, eftersom Du er min Gud, og eftersom det er Dig, der underviser mig. Min ånd svigter mig, og jeg føler mig utrøstet i dette eksil. Herre, lyt til min bøn, hvor er Du?

blomst, fred være med dig; Jeg er dig nær, fra nu af ønsker Jeg, du skal have mere tro på Mig; er Jeg ikke din Lærer? så hvad har du at bekymre dig for? vær i Fred, Jeg er Tilgivelsen;

forbliv trofast mod Mig og overlad resten til Mig; Jeg vil aldrig nægte dig Mit Brød, heller ikke Min Kærlighed; hav omsorg for hinanden; bed ofte til Mig, selvom det blot er for et øjeblik; Jeg er altid foran dig, og Jeg er den Eneste, som vil vejlede dig; så vær tillidsfuld eftersom din hånd er i Min; Jeg ved, du er fattig, men er Jeg ikke Uendelig Rigdom? du behøver ikke at bekymre dig, for Jeg er Den, som vil sørge for dig, tænk aldrig, ikke engang i et sekund, at Jeg vil efterlade dig i mørket; Jeg vil fylde din lampe med olie; Jeg vil aldrig holde op med at give dig næring; lille du, Jeg sørger for dig; bed uden ophør, tillad Mig at være din Lærer lige til det sidste;

kærtegn Mig med din kærlighed, pryd Mig med dine bønner, bedår Mig med din enkelthed; søg Mig, og du skal finde Mig i hjertes enkelthed; ønsk Mig, tørst efter Mig og bliv aldrig træt af at forkynde for Kærligheden med kærlighed; Jeg, Herren, elsker dig skinsygt; vedbliv at være i Mit Hellige Hjerte; Mit Hellige Hjerte vil give dig alt det, din sjæl mangler; Jeg ønsker denne kærlighed, eftersom Jeg er Kærlighedens Kilde;

Kærligheden elsker jer alle: