6. juli 1989

Herre, Du har i de seneste dage helt sikkert skjult Dit Ansigt for mig, jeg mærker ikke Dit Lys ligeså meget som før, hvorfor har Du forladt mig? Herre?

Jeg er; hold aldrig op med at bede;

Jeg er din Forløser, den Hellige; Min Kærlighed til dig er stor, og Jeg lærer dig, hvad der er godt for din sjæl; Jeg er Den, der former dig, tro ikke at Jeg forlader dig; sørg ikke; du slider ikke forgæves; lyt, Min Vassula, Jeg elsker dig, og Jeg skal aldrig holde op med at nære dig med Mit Brød;

hør Mig; af stor medlidenhed forbereder Jeg en dejlig Vingård for denne generation; Jeg er som en Vinstok, der frembringer yndefulde ranker;1 Mine Blomster bærer Kærlighedens og Fredens Frugter; kom til Mig, I, som længes efter Mig, og mæt jer med Mine Frugter,2 de, der spiser Mig, er sultne efter mere; de, der drikker Mig, tørster efter mere;3 ak datter, hvor Jeg ønsker, at alle sjæle ville sulte og tørste efter Mig! Ecclesia ville ikke have været i ruiner, som den er nu, for til hvilken nytte er deres formaliter og deres ceremonier for Mig, når kærligheden mangler? kan et træ overleve uden en rod? Min Kirkes Rod er Kærlighed; så hvis Kærligheden mangler, hvordan kan Min Kirke overleve?

Jesus, jeg ønsker at trøste Dig.

lad Mit Hoved hvile med din kærlighed; elsk Mig og tillad Mig at hvile i dig; Jeg glæder Mig dybt over, at Jeg skal se jer alle ved Mit Tabernakel;4

Kærligheden elsker jer; Jeg Er Herren, så føl jer beskyttede;


1 Sir 24: 17
2 Sir 24: 18 -19
3 Sir 24: 21
4 Jesus henviste til dem, som ville være til stede ved tilbedelsen.