14. juni 1989

Jesus?

Jeg er; det er Min Vilje at forbedre dig; er det også din?

Ja, min Herre, det er det, men mine omgivelser er vanskelige.

acceptér dine omgivelser og alt det, Jeg har givet dig; Min Vilje er at have dig i Min nærhed og at du støtter dig til Mig og ikke nogen anden; Jeg er din Mester og din Åndelige Rådgiver;

Min Vassula, tillad Mig at læse en passage fra Mit Ord;

(Jesus lod mig åbne Bibelen i Siraks bog. Kap 4:11-22, Visdommen som Lærer. Jeg havde åbnet den tilfældigt.)

forstår du? Jeg er Visdommen, og Jeg er din Lærer;

Herre, vers 19 plager mig.

det betyder, hvis du fuldstændigt afviser Mig, men lad være med at bekymre dig, Jeg vil løfte dig hver eneste gang, du er ved at falde; Jeg har anbragt dig et specielt sted i Mit Hellige Hjerte, Min Vassula; tillad Mig at undervise dig udførligt; Kærligheden elsker dig, Jeg er glad hver eneste gang, du husker Mig; vil du meditere over alt dette?

modtag Min Fred;

Min Gud, hvordan er alt dette muligt, at Gud taler til mig?

Jeg Er; blomst, vær med Mig;

Ære være Gud.