30. september 1986

fred være med dig, datter;

Jesus, jeg beder Dig, giv mig lys, så jeg kan være i stand til at føle Dig og skrive.¹

Vassula, bønnen er meningsløs, hvis du kun beder den med læberne;

(Jeg indså min fejl. Jeg bad Jesus om denne gunst uden kærlighed, uden at tænke, uden virkelig at føle det. Jeg gentog bønnen, men mente nu hvert ord, jeg sagde, og opløftede min sjæl til Ham.)

når du kalder på Mig, må du føle Mig², som du gjorde det denne gang; Jeg, Gud, føler; Jeg føler alt; Jeg skal fra din kalden kunne modtage en kærlighed fra dybderne af din sjæl, som trænger til Mig, elsker Mig, mener hvert ord, du siger; Jeg, Gud, findes, og Jeg føler; enhver bøn, som kun siges med læberne, må hellere forblive begravet; bønner, som kun siges med læberne, er som kalden, der runger fra grave; husk på, at Jeg findes, og Jeg føler; Jeg ønsker, at alle Mine børn arbejder og derved giver Mig glæde;