8. marts 1989

Herre?

Jeg er, Jeg har vejledt dig til at læse Jonas, fordi Jeg vil, at du og Mine børn skal forstå, at Jeg altid kan mildne den Straf, som Jeg har beredt for denne onde generation; Jeg ønsker ikke, at Min Retfærdigheds Bæger strømmer over, som det gør nu, så Jeg siger jer: vis anger, fast og vær hellig!

Herre?

Jeg er.

Herre, nogle faster, angrer og prøver. Er det nok? Er vi ikke på rette vej?

(Jeg havde fået indtrykket af, at vi så småt havde forbedret os de seneste år og var på rette vej.)

Min Vassula, mange går på den vej, der fører til fortabelse, på grund af den ondskab, der er ophobet i dem; i deres indre er de sorte som natten; så hvordan kan du sige, at denne generation er på rette vej?

Hvad kan vi gøre for, at alle og enhver kan få at vide, at vi er på randen af en katastrofe? mange har ingen anelse om det!

så længe Min Ånd bliver trængt, og så længe Mine Egne nedtoner Mine Advarsler, undertrykker Min Ånd, behandler profetierne med foragt, og ligefrem finder glæde i at bekendtgøre, at åbenbaringerne om Vor Tilstedeværelse er usande, ja, så vil Jeg ikke udholde det længere; Min Retfærdighed vil sejre … i dag kommer Jeg stadig til jer som den mest Barmhjertige Ven, men i morgen stiger Jeg ned til jer som den strenge Dommer; de undertrykker Min Ånd, og de gør nar af Mine Velsignelser; disse er nutidens Kain’er;

Jeg elsker jer alle til vanvid, kom altid dette i hu; Jeg mildner Min Retfærdighed, men kun hvis umådelige forbedringer finder sted;

Kærligheden elsker dig; her er Sankt Mikael:

barn af Gud, intet er umuligt for Gud;

umådelige forbedringer skal finde sted; hvis jeres generation omvender sig, vil den Helligste af Hellige mildne Sin Straf; lad dem, der har ører, høre, for Hans Barmhjertighed når fra slægt til slægt for dem, der frygter Ham; vær årvågen, hold aldrig op med at forbedre jer; de, der håner jer nu, vil skære tænder senere hen; Jeg, Sankt Mikael, beder uden ophør for denne onde generation;

bed, barn, og adlyd Herren; pris Herren for at udgyde Sin Ånd iblandt jer;

Tak, Sankt Mikael.

fred være med dig;

Vassula.

Ja, Herre.

tilføj dette: hvordan kunne Mine Egne med fred i sindet bede den apostolske trosbekendelse og sige, ”jeg tror på Helligånden”, når de fleste af dem afviser Min Helligånds gerninger, fornægter Den og knuser Den? Jeg siger dig sandelig, Jeg finder ingen hellighed i dem; når de i dette mørke spotter en lille flamme i det fjerne, kommer de som en stormvind for at blæse den væk, så De kan fortsætte deres onde gerninger i mørket og på den måde undgå at blive udsat for lys; nej Vassula, det ser ud til, at de ikke ønsker at leve i Lyset;

Jeg tilbeder Dig Herre, mit Lys, verdens Lys1

kom, du glæder Mig; en dag, Mit barn, vil du kun se Lys, kun Lys! mist aldrig modet, for Jeg er med dig til det sidste;

Tak, Herre, Jesus. Vær velsignet. Lovet være Herren.


1 Medens jeg skrev ”denne verden Lys”, tøvede jeg, viskede ”denne” ud og udskiftede det med ”verdens Lys”, idet jeg tænkte, at denne aktuelle verden hersker i mørke. Det fik Jesus til at smile.