22. januar 1989

Herre?

Jeg er med dig, barn; følg det mønster, Jeg lægger ud for dig; bed for at dømmekraften og sandhedens Ånd altid må komme over dig; vær urokkelig, selv når de forfølger dig, ræk ud efter Mig og din Hellige Moder; Vassula, hold fast ved alt det, Jeg har givet dig;

du er ikke den første profet, Mine egne fordømmer og behandler uretfærdigt; nej, det er du ikke; Mine bedste venner påfører Mig Mine dybeste Sår, de har ikke forstået, de ved ikke, hvad de gør; deres hjerter er plagede, plagede af den kendsgerning, at Jeg har valgt dig, Mit barn; plagede over at Jeg kan falde over én så ussel og elske hende også; de har ikke fattet Mit Hjerte, som er en Afgrund af Barmhjertighed;

mange af dem er hævngerrige; når de beder deres daglige bøn til Faderen, kommer de så med en ren samvittighed til Ham og beder Faderen tilgive dem, som de tilgiver andre? hvordan kan de bede til Faderen om at tilgive dem, når de ikke har tilgivet dig indtil denne dag? de ville ikke tøve med at dømme dig, de kalder højt på fred, men der er ingen fred, ikke én af dem angrer deres ondskabsfuldhed; hvor er jeres iver efter Fred, hvor er jeres ønske om enhed? hvis I er splittet i dag, er det på grund af jeres ondskab, jeres Uforsonlige ånd;

hvor er kærligheden? er der overhovedet nogen kærlighed tilbage i jer, skabninger, er der ikke nogen visdom tilbage i jer? Jeg, Herren, har sagt, at Jeg vil give til selv den mindste af jer og det igennem mennesker, der taler fremmede sprog, og med fremmedes læber skal Jeg tale til nationerne, og alligevel vil de ikke lytte til Mig;

Min Vassula, vær ikke bekymret, der vil altid være forfølgelser; du, Min elskede, hold fast ved det, Jeg har givet dig; du er nu Min datter, fordi du er ledet af Min Helligånd; så hold fast ved Mig, vær urokkelig; Jeg vil aldrig forlade dig;

(Ære være Gud for den Barmhjertighed og Kærlighed, Han har vist mig!)

vær tillidsfuld, du er i din Abbas favn; vi, os;

Ja, for evigt.