15. juni 1994
(South Bend – Notre Dame)
Herre?
Jeg Er;
lille du, føl Mit Nærvær; Jeg er din Frelsesklippe; tillad Mig at udvide Mit dynasti, kald, og Jeg skal svare dig;
Herre, hvorfor viser Du Dig i mit sted så ofte nu?
Jeg har sagt: til dig skal Jeg skænke Min Sang, og for at bevise Min trofaste Kærlighed vil Jeg give dem omkring dig et minde om Mit Hellige Åsyn ️… siden det er Min Egen Kærlighedslovsang til jer alle; og over dig, datter, Min Harpe, tillader Jeg Mit Lys at skinne; eftersom du tillader Mig at udslette dig, sker Mine undere; det er Min gave til dig; dyrebar er den, og du har ikke fortjent den, men det glæder Faderen at give dig den, for indeni er Hans Segl;
du tillod Os1 datter, at lægge Vore Hænder på dig, du tillader Os stadigvæk at bo i dig;
Vassula, Faderen har ikke gjort dette for nogen anden;2 ingen anden har kendt denne gave, en gave givet til jer alle igennem Hans Kærlighedshymne;
kom, Vi3 er med dig; Vore velsignelser hviler over dig;
