15. juni 1994

(South Bend — Notre Dame)

Herre?

Jeg Er;

lille du, føl Mit Nærvær; Jeg er din Frelsesklippe; tillad Mig at udvide Mit dynasti, kald, og Jeg skal svare dig;

Herre, hvorfor viser Du Dig i mit sted så ofte nu?

Jeg har sagt: til dig skal Jeg skænke Min Sang, og for at bevise Min trofaste Kærlighed vil Jeg give dem, der er i dine omgivelser, et minde om Mit Hellige Åsyn … siden det er Min Egen Kærlighedslovsang til jer alle; og over dig, datter, Min Harpe, tillader Jeg Mit Lys at skinne; eftersom du tillader Mig at udslette dig, sker Mine undere; dette er Min gave til dig; dyrebar er den, og du har ikke fortjent den, men det glæder Faderen at give den til dig for indeni er Hans Segl;

du tillod Os¹ datter, at lægge Vore Hænder på dig, du tillader Os stadigvæk at bo i dig;

Vassula, Faderen har ikke gjort dette for nogen anden;² ingen anden har kendt denne gave, en gave givet til jer alle igennem Hans Kærlighedshymne;

kom, Vi³ er med dig; Vore velsignelser hviler på dig;