17. juni 1994

O kom Herre, kom og forvandl vor
elendighed til Dit Fuldkomne Billede.
Vi er så langt væk fra det,
Du kalder fuldkomment!
Hvordan skal vi nogensinde forene os
med Dig i Dit Rige, sådan som vi er nu?
Jeg savner Dig forfærdeligt meget …

modtag Min Fred;

Jeg er Vinstokken, og du er en del af Mig; tillad Mig at give dig næring med Min saft og du vil leve! Jeg har undervist dig med Visdom til at bære frugt i hellighed; forbliv i Mig, datter; vær ikke forbavset længere;1

husk på, alt det, Jeg har at sige, vil blive sagt: alle mennesker, som måtte høre, vil høre; glæd dig over at dele Mine planer med Mig; disse Gerninger er ikke dine, men Mine; Jeg behøver blot din vilje og dit samtykke for at fuldføre Mine gerninger; er du stadig villig til at være et redskab for Mine ønsker?

Ja, Herre, Du ved, at jeg ønsker at forblive hos Dig.

Jeg velsigner dig, datter, Jeg elsker dig; Mit Hjerte glæder sig over at høre dit samtykke; ikke fordi Jeg tvivlede, men det behager Mig, at høre disse ord fra den, Jeg har opvækket; ic;


1 Det ”kører rundt” i hovedet på mig nu og da, når jeg indser hvor stor en udstrækning Hans Budskab har nået på en så kort tid, og på alt det Han har givet mig.