8. november 1991

(England — Manchester)

fred være med jer;

Mit formål med at stige ned på denne måde er jeres frelse; hvad Jeg har påbegyndt og velsignet, vil Jeg fuldføre; fortæl Mine børn, at når Jeg taler til dem og bruger dig som formidler, har Jeg Frelse i sinde, har Jeg Fred i sinde, Jeg har ikke til hensigt at ødelægge; men djævelen har i sinde at ødelægge, for det, han har i sinde, dræber; Trofast kærlighed læner sig hele vejen ned fra himlen for at nå jer og tilbyde jer Sit Hjerte; I er alle så dyrebare for Mig; Den Hellige åbenbarer Sit Ansigt;

Jeg kalder hver og én af jer uden forskel; I er alle Mine, og I tilhører alle Mig, og jeres liv er for evigt i Mine Hænder; vær ikke som dem, der tilsyneladende taler om Enhed, men dog drager sværdet mod dem, som praktiserer den; kom til Mig som én familie, og vi skal alle holde måltid sammen, Jeg og jer, I og Mig; Jeg tillader enhver at høre Min Stemme;

Jeg velsigner jer alle; smyk Mig med bønner fra jeres hjerte;