3. juni 1987
(Jeg blev angrebet ’skriftligt’ af det onde igen. Det var, som om katte sprang op på min ryg. Jeg var ”led og ked” af dem, det var, som om ”hele helvede brød løs”; de irriterede mig, så jeg sagde til en af dem: “I Jesu Kristi navn, forsvind og bliv kastet i ild”. Den forsvandt. Der var flere af dem, og en efter en fik d samme behandling som den første, idet jeg brugte de samme ord. Jesus sagde til mig:
“Bed i Mit Navn, og det vil ske, men du må tro på det, du beder om, arbejd på den måde, bed og spørg, bed i Mit Navn, arbejd i Mit Navn, spørg i Mit Navn, genopliv Mit Navn, vær Mit spejlbillede, synkronisér med Mig, løft dit hoved mod Mig, tro på det, du beder om.”
Han fortalte mig, at dæmonerne frygter mig. Jeg er en trussel imod dem. Senere indså jeg, hvor jeg var. Jeg følte, at mine fødder var i vådt og slimet mudder, og i et lysglimt genkendte jeg omgivelserne som helvede. Det var kun et lysglimt. Jeg forstod da, hvorfor der var så megen afbrydelse fra det onde, da jeg skrev i dag. Jesus sagde, da jeg spurgte Ham om dette: “Kunne det have været noget andet sted?” Vi var sammen og gik forbi helvedes porte1 for at helbrede sjæle og rykke dem bort fra Satans porte. ”Vassula, tillad Mig også at bruge dig på denne måde; dette er også en del af dit arbejde;”)
