4. juni 1987

(I dag løftede Gud mig op på Sin håndflade og fik mig til at føle mig så lille. Han bad mig se på Sig. Det gjorde jeg og så en smuk smilende Kæmpe!)

Vassula, se på Mig, se på Mit Ansigt;

(Han smilede i skønhed! Jeg følte mig som en lille plet i Hans håndflade.)

gør det Mig noget? gør det Mig noget, hvis du blot er et støvkorn, føl hvor meget Jeg elsker dig!

(Han var smuk, og alt dette er smukt!)

Jeg er Smuk; Vassula, når du tænker på Mig, så tænk på Mig som Jeg var, mens Jeg var på Jorden, med menneskets træk, dit billede; tænk på Mig på denne måde;

Men Herre, hvordan ser Du ud i virkeligheden? Hvordan og hvad er Dine træk?

Jeg er Alt; Jeg er Alfa og Omega; Jeg er den Evige, Jeg er Eliksiren; elsk Mig;

forbliv i Mig; frygt Mig aldrig; lad denne frygt, som fejlagtigt er lært af mennesker, blive erstattet med kærlighed; lev i Mig uden frygt; frygt Mig kun, hvis du gør oprør imod Mig; Jeg er Kærlighed; fortæl dem, fortæl dem hvilken afgrund af Kærlighed Mit Hjerte er!