8. juni 1988

Jesus?

Jeg er; Jeg vil lade dig forstå, hvad Jeg mente med udtrykket, som Jeg gav dig for nogle få dage siden i et af Mine Budskaber; da Jeg sagde, at du skulle bære Min Gamle Klædning, når du mødte Peter,1 var det for at fortælle, at Mit Evangelium ikke skal forandres, men skal forkyndes, som Jeg forkyndte det; Jeg tilføjede, at Mine Klædninger er Enkle; med dette mener Jeg, at du skulle nærme dig og forstå Evangeliet som et barn, med en barnlig tro;

i dag, Vassula, tror mange af Mine præster ikke mere på Mine Mysterier, så de forkynder ikke Evangeliet, som det skulle forkyndes; de er kun interesseret i at tilfredsstille jeres tidsalder og imødekomme jeres kultur; disse præster bærer ’ny klædning’ forskellig fra Min; de skulle vide, hvor meget dette bedrøver Mig; Mit Evangelium skal forkyndes uden fejl, og Mine Mysterier skal forblive Mysterier;

Tak Herre. Ære være Gud; amen.


1 En profeti som blev opfyldt i november 2004.