2. marts 1988

(Jeg fremsagde de tre bønner.)

lovet være Herren! Ære være Gud!

(Det var Sankt Mikael.)

Jesus?

Kærligheden er her; Ær Mit Navn; genopliv Min Kirke; genopret Mit Hus; forskøn Min have! ophør med at gøre ondt!

Ecclesia vil få nyt liv, og Fred vil være iblandt jer alle;

Vassula, Jeg ønsker dig perfekt … vær uskyldig; Jeg elsker børn på grund af deres uskyldighed, de har ingen ondskab i sig; kom, kom og tilgiv alle dem, som har fornægtet dig; lad deres synd være som vand, der er løbet væk; blomst, Jeg vil forskønne din sjæl for at afvæbne stenhjerterne; giv! giv! giv til dem, erstat ondt med kærlighed; vær Mit spejlbillede!

Åh Peter, Min Peter!1, Min Sjæls elskede, led Min flok tilbage til Integritet! Peter? se på Mig; se, elskede, på Mit Ansigt; ær Mig, din Herre; Kærlighed og Loyalitet mødes nu, Retfærdighed og Fred står nu ved din dør; Jeg redder alle dem, som klynger sig til Mig; Jeg er jeres Tilflugtssted; se dig omkring, Peter, har du ikke set? har du ikke bemærket det? Mine Øjne er bleven trætte af at iagttage Kain’erne slagte Mine Abel’er; for Jeg har givet dem ører, men de nægter at høre; Jeg har givet dem øjne, men de nægter at se; deres hjerter er blevet grove; de søger deres egen ære og ikke Min; Åh Peter, hvor er Jeg træt … Kærligheden mangler … Ær Mig, Peter! Ær Mig, elskede;

(Fuld af kærlighed talte Jesus til Peter. Vor Herre lød så bedrøvet og træt. Da Han talte til Peter, lød det, som om Han vidste, at Han kunne stole på ham.)


1 Peter er symbolsk for den nuværende pave. Når Jesus udtaler dette navn, føler jeg Hans Hjerte svulme med en sådan Kærlighed!