4. februar 1988
(Jesus er så tydelig denne morgen. Sommetider er jeg bange for, at alt dette her er forkert, at jeg måske ikke ser Ham, men blot tror at jeg ser Ham. Men når det er som nu, overbeviser Han mig på en eller anden måde om, at det er nøjagtigt til punkt og prikke.) Er det virkelig Dig, Jesus?
Jeg er; du så Mig, som Jeg har lært dig; Jeg vil vise dig Mit Hjerte; skriv hvad du ser og føler i Mit Nærvær;
(Jeg føler mig opløftet i de øjeblikke, jeg er i Guds Nærvær. Jeg ønsker, disse øjeblikke aldrig ville forlade mig, jeg behøver intet som helst mere, alt omkring mig bliver meningsløst, uden betydning,. Guds Nærvær opfylder ethvert tomt hjørne. Det fylder dig op, og du føler dig fuldendt, hel. Jeg ser Ham, klædt på den måde vi kender Jesus. Mine ører kan næsten fysisk høre bevægelsen af Hans tunika, Hans skridt. Nu står Han ved min venstre side, mens jeg knæler ved mit lille bord, hvor der foran mig er Hans billede af det Hellige Ligklæde og en ikon af Hellige Maria med Jesus som barn. Jesus er ca. en halv meter væk fra mig. Hans Hellige Ansigt er skønheden Selv. Han bad mig se på Sig. Han viste mig Sit Hjerte. Hele Hans Bryst var oplyst, skinnende, glødende af Kærlighed.)
alt er rigtigt; du har set alt rigtigt; Åh Vassula, Min Vassula, hvor Jeg elsker dig; kæreste sjæl, du må komme til Mig, når du ønsker det; du har set Mit Hjerte;
(Jeg har et stykke tid i begyndelsen bedt disse bønner, men så stoppede jeg. Hellige Maria mindede mig om at fortsætte. Siden påmindelsen har jeg gjort det regelmæssigt. Jesus forklarer her, at jeg skulle åbne dagen, hvor vi skriver sammen, med de tre bønner. Jeg var dog ikke sikker på, om jeg skulle gøre det hver gang, inden jeg skriver, hvilket kunne blive tre eller fire gange dagligt, nogle gange kun for én sætning, eller om Han mente én gang om dagen, når vi startede.)
Vassula, saml Mine børn og læs Budskabet Jeg har dikteret til dig for nogen tid siden;1 Jeg ønsker, du læser det højt for dem; Jeg elsker dem, og Jeg Er midt iblandt dem; Min skabning, I er Mine, I er Mit afkom; elskede, Jeg er jeres Frelser; vil I komme tilbage til Mig, vil I falde ind i Mine Arme? Jeg vil tilgive jer jeres synder, kom og spis Mit Brød, kom og smag Min Vin; hvis I angrer, vil Jeg tilgive jer; lyt til Mine Hjerteslag; hvert slag er et kald efter en sjæl;
Vassula, vil du læse det forrige Budskab for dem og så dette?
Ja, Herre, det vil jeg.
(Senere.)
(Efter at have læst en vens brev plus et avisudklip, i hvilket der stod, hvorfor Kirkerne og befolkningen var meget mistroiske angående ”åbenbaringer”, forstår jeg, hvorfor det er så vanskeligt for præsterne at acceptere denne åbenbaring, eftersom der er så mange bedrageriske og falske. Dog kan jeg ikke glemme, hvor skeptiske de var selv over Fatima miraklet. De er skeptiske omkring Garabandal i dag, og i morgen vil de acceptere det, måske for sent. Skepticismen er for stærk.)
Fader jeg har …2
sig det;
… min frygt for pavens afvisning. Hvorfor skulle han tro på mig? Hvorfor skulle nogen som helst tro på mig? Hvis blot det havde været sket for dem! Kun da …
Vassula, Jeg gav dig Mit Brød og gav dig frugt fra Min have; Jeg gav dig at spise fra Min Egen Hånd; Åh elskede barn, hvem omvendte dig, var det ikke Mig? hvem lærte dig at elske Mig, var det ikke Mig? hvem søgte efter dig og fandt dig død imellem døde og bøjede sig for at løfte dig op for at genoplive dig, var det ikke Mig? hvem bar dig af Medlidenhed til Mit Hus for at helbrede og bringe dig tilbage til sundheden, var det ikke Mig? hvem underviste dig dagligt om Mine Veje, var det ikke Mig? og nu, hvem omvender Mine børn? er det ikke Mig?
Jeg er din Frelser; Vassula, du er nu en del af Mig; du er ikke i stand til selv at overleve, du har brug for Mig; som en gren, der ikke kan bære frugt af sig selv, men som må være fæstnet til Træet, sådan er du med Mig; din frugt kommer fra Mig, Min frugt giver næring til mange. Min Frugt3 er dit vidne; de, der tvivler, vil være i stand til at kende dig ved din frugt; ”et sundt træ frembringer god frugt;”
når Mine sultne børn smager Min Frugt og angrende med tårer i deres øjne vender tilbage til Mig, så føler Jeg Mig lykkelig, hvor bliver Jeg lykkelig! Jeg vrister dem ud af djævelens greb; Vassula, vær tålmodig; Jeg har sagt, at Mit Ord er som en lille rislende bæk; fra at være en bæk vil den begynde at styrte og blive til en flod, der breder sig og vælder frem, og Mit Ord vil blive et stort hav, et Hav af Kærlighed, der vil oversvømme jeres hjerter med kærlighed, og Kærligheden vil være iblandt jer som Kærlighed;
Jeg har advaret dig, Vassula, at du vil blive afvist af mange;4 lær at acceptere; Jeg blev afvist af mange, og deres stædighed fik Mig til at græde!
(Jesus talte til mig, som man ville tale til et barn, smilede på samme tid og prøvede at overtale mig og vise mig, hvor vanskeligt Han også havde det.)
kom, du vil lære; Jeg elsker dig, Jeg vil støtte dig, Jeg vil omvende mange flere;
os? vi? føl Mit Nærvær; du glæder Mig, når du gør det;
Ja Herre. Jeg takker Dig, fordi Du støtter mig, Herre.
