31. januar 1988
Vassula, Vi er dig nær begge to,
(Jeg havde lige før, mens jeg sad i sofaen, følt Jesu kappe strejfe min højre arm; Han lagde Sin Hånd på min skulder; jeg kunne føle Hans Nærvær så intenst igen. Jeg rejste mig for at skrive og følte, Hellige Maria sad i nærheden af mig.)
trofasthed er det løfte, Jeg søger fra dig; vær tro imod Jesus; hav Ham som den Første; vær villig til at gøre Hans Vilje;
Hellige Maria, jeg forstår ikke helt endnu. Jeg ved, jeg ikke forstår alt dette fuldt ud …
Mit barn, Gud har tilsløret dine øjne; acceptér den måde, Han arbejder i dig på; hav tillid til Ham;
Vassula, Jeg venter på dig i Min Kirke;1 alle dem, der kommer ind i Mit Hus, vil Jeg velsigne; ja, Jeg vil velsigne alle dem, der kommer til Mig;
Vassula, bliv ikke mismodig, når prøvelserne kommer; bliv ved med at bede; kom til Mig, velsign dem, som vil forfølge dig; bed for dine undertrykkere, gengæld ondt med kærlighed; til slut vil Mit Uplettede Hjerte sejre;
i Fatima udførte Jeg et storslået Mirakel, så alle skulle tro, I kaldte det ”Solmiraklet”; ved du, blomst, at Gud tillod din ånd at gå ind i Den? du har været inde i Hans Bolig; Vassula, du forstår meget lidt af den gunst, Gud har vist dig!
Ja, Hellige Maria, jeg forstår det ikke fuldt ud, men hvis det er Guds Vilje, så accepterer jeg tingene, som de er.
ja, søg aldrig efter hvorfor, godtag med tak alt det, Gud giver dig; adlyd Guds befalinger beredvilligt; ved at holde dine øjne tilslørede, afholder Han din sjæl fra at blive opstemt over alle de nådegaver, Han skænker dig; du har fået lov til at gå ind i Hans Allerhelligste Sted, hvor millioner af serafer omgiver Hans Trone og tilbeder Ham uden ophør; kun Hans Helligste Engle har tilladelse til at gå ind i Guds Hellige Bolig; nu ved du, datter, hvilken stor gunst Han har givet dig;
Hellige Maria, tilgiv mig, at jeg ikke helt forstår det.
Jeg vil gå i forbøn for dig;
Jeg takker dig, Hellige Moder, fordi Du hjælper mig.
her er Jesus;
Vassula, Jeg vil også være til stede;2 Jeg vil velsigne alle dem, der kommer;
kom nu, føl Mig, glæd Mig, smil til Mig; tal og lad Mig høre dine ord; Vassula, søg Mig nær ved Min Moder, din Hellige Moder; Vi er sammen; Jeg elsker dig;