29. januar 1988

(I går aftes havde jeg en livagtig drøm om min død; på hvilken måde jeg vil dø. Mens jeg var ved at dø, støttede Jesus mig. Jeg stod og vaklede. Han fik mig til at lægge min hage på Hans skulder. Jeg følte Hans hår på min højre kind. Hans hår var som på billedet af det Hellige Ligklæde, det var som om, Han havde gennemgået tyranni. Han hjalp mig ved at hviske trøstende ord blandet med instrukser om, hvordan jeg skulle ’slappe af’’ og lade min sjæl forlade mit legeme, så Han kunne modtage den. Nogle gange lød Han som en doktor. Alt det, jeg så, var ikke foruroligende, og jeg følte aldrig nogen angst.)

Vassula, Vi er sammen, barn;

(Jesus og Hellige Maria.)

Min blomst, når din tid kommer, vil Jeg, som er din Høstkarl, plukke dig og omplante dig i Min glædes have; Vassula, hvad du så, er kun en afspejling af virkeligheden; kom nu og angr, elskede; Jeg lytter;

(Jeg angrede og bad om tilgivelse for mine synder.)

alt er tilgivet; Jeg vil lære dig integritet, og hvordan man skal leve helligt; synd ikke mere;

(Hellige Maria:)

ja, Vassula, elsk Gud af hele din sjæl, med hele dit sind og styrke; Han elsker dig grænseløst; ja, barn, glem aldrig, hvordan Han befriede dig fra det onde; Han hviler aldrig, Han går fra dør til dør med Sit Hjerte i Sin hånd, håber og længes efter, at sjæle vil høre Ham; desværre er der kun få, der hører Ham…

Vassula, ved du, hvordan Jeg arbejder?

Nej, ikke særlig meget …

Jeg beder, Jeg beder for sjæles frelse; Jeg beskytter jer mod det onde, Jeg er jeres skjold, lige som enhver moder, der vil beskytte sit barn mod at blive skadet; Jeg beskytter jer mod Satan og hans ugudelige net; Jeg beder om, at sjæle vender tilbage til Jesus; Jeg samler dem og velsigner dem; sandt nok ser de Mig ikke, men mange føler Mig;

Jeg ønsker, jeg kunne give dig noget, der ville gøre dig rigtig glad, noget som står i min magt.

åh Vassula, forsøg at glæde Mig på denne måde, adlyd, adlyd Guds Vilje;

”poss”?1

prøv ikke på at forstå, hvorfor Gud er kommet til dig og ikke til andre med Sine Budskaber; accepter det, adlyd Ham, barn, når Han beder dig om noget;

har du bedt de bønner, Han har bedt dig om at bede, før du begyndte at skrive?

Nej

Jeg vil hjælpe dig Vassula;

Hellige Maria, Han er vred på mig nu og også skuffet, er Han ikke?

(Jeg hadede mig selv. Jeg ønskede aldrig at skuffe Ham.)

Vassula, nej, Han er ikke vred, for Han kender din umådelige svaghed og elendighed; fortvivl ikke; Jesus har undervist dig, og du glæder Ham; men glæd Ham endnu mere ved at adlyde Hans befalinger; husk, Jesus vil aldrig nogen sinde bede dig om noget, der kunne skade dig; Jesus er for din frelse, Jesus betyder Frelser;

Jeg velsigner dig, Hellige Maria.

Jeg vil altid forsvare dig, Vassula; kom til Mig igen, Jeg elsker dig datter;


1 Græsk: Hvordan?