8. december 1987
(Efter at have reflekteret over, hvad der kunne vente mig, begyndte der at gå panik i mig Det var øjeblikke med ekstrem svaghed. Jeg var meget foruroliget.)
Min Gud, kan jeg ikke elske Dig som ethvert andet normalt væsen på en normal måde? Kan Du ikke, elskede Gud, lede mig på en normal måde i stedet for på denne måde? Åh Gud, jeg føler mig så ansvarlig med alt dette. Det er en tortur at vide, at på trods af alle de nådegaver, Du skænker mig, forbliver jeg elendig og så syndefuld og ond. Hvorfor Herre, hvorfor beholder Du mig? Jeg kan ikke længere stå ansigt til ansigt med Dig; Jeg er Dig ikke værdig; lad mig gå ind i mit hjørne. Hav mig ikke så nær ved Dig.
hvorfor? hvorfor?
Min Gud, nej, jeg vil følge Dig og elske Dig som de andre på den normale måde!
elskede, Jeg elsker dig! 1
Åh Jesus, jeg sårer Dig bare. Lad mig gå. Jeg vil hvile i mit mismod, men jeg vil ikke holde op med at ære Dig og elske Dig.2
vent!
Herre, alt dette3 overgår min forstand, det er for langt ude for mig!
nej, det går ikke over din forstand, ikke længere; elskede,4 fem af Mine Sår er vidt åbne; Jeg bløder voldsomt; Jeg lider; din Gud lider; vil du ikke herliggøre Mit Legeme? fem af Mine Sår er åbne, for at du kan se, hvilken sorg Min skabning giver Mig;
Jeg elsker jer alle på trods af jeres ondskabsfuldhed, på trods af jeres fejl, på trods af jeres tvivl, på trods af jeres lastefuldhed, på trods af jeres afvisninger, på trods af jeres skepsis, og på trods af jeres uoprigtighed mod Mit Legeme; forstår I det endnu ikke? hvorfor har I for altid lukket jeres hjerter for Mig? hvorfor har de fleste af jer forladt Mig, hvorfor har Mine tilhængere skiftet vej, hvorfor har de forsømt Min have, hvorfor har de ikke vandet Mine blomster, hvorfor?
hvor er Mine lam, Peter? vil du hjælpe Mig med at finde dem og forene dem? kom; Jeg vil hjælpe dig med at finde dem, Jeg vil bringe dem føde og nære dem; nej Peter, du vil intet finde i denne ødemark; der er intet tilbage; den smule, der var tilbage, er nu tørt og lagt øde; for så langt som øjet kan se, er der intet andet end ødemark; men Jeg, Herren vil fra Mit forråd hente Mit Brød, og Jeg vil fylde jeres lagre fra Min afgrøde; Jeg vil ernære Mine lam; Jeg vil overrisle dette vildnis; stol på Mig, elskede; stol på Mig og Jeg vil forene jer alle igen; sammen, Min Vassula; blomst, Jeg vil ikke se dem trampe på dig; Jeg har til hensigt at bruge dig til Mit Legemes ære; Jeg, Gud, elsker Dig;
(Da vor Herre i dette budskab sagde: ”på trods af jeres uoprigtighed mod Mit Legeme …” talte Han om dem, der arbejder for ENHED. Normalt når de gejstlige autoriteter mødes for at være i stand til at finde en løsning, hvad der sker, er følgende: den ene, som kommer for at stå over for den anden, håber, at den, han står over for, vil være den, som vil give efter med ’noget’; til slut ender det med, at ingen giver ret meget. Dette blev givet ved Herren i går aftes, for at jeg kunne forstå.)
