6. december 1987

skriv, Vassula;

Jeg, Herren, ønsker, at I ærer Mine Korsvejsstationer; introducér lyset, ær først Min Moder ved at tilbyde Hende et lys, dernæst ønsker Jeg, at se jeres knæ bøjede ved alle Mine Stationer, og at I ærer Mig ved at holde et lys ved Mine Stationer;

Herre, Du har allerede fastlagt Dine planer. Jeg beder Dig om at åbne vejen for os, så vi kan ære Dig, Herre.

det vil Jeg; støt dig til Mig og Jeg vil bære dig;

Vassula, når dette er fuldført, vil Jeg minde dig om, at den anden begivenhed snart vil komme, Jeg vil minde dig om ikke længere at søge din komfort;

Min Gud, taler du om os alle?

nej, Jeg taler til dig Vassula; se ind i Mit Ansigt; Jeg vil minde dig om, at denne begivenhed vil være begyndelsen, hvor du vil føle Min Kraftfulde Hånd på dig; Mine Guddommelige instruktioner vil strømme i dig; du skal være føjelig, villig til at tjene Mig, loyal, ære Mig; Jeg vil bruge dig, du vil blive brugt fuldt ud, endog til at være Min skydeskive; du er Min tavle, du lille; Jeg har i sinde at bringe Mine får tilbage til Peter;

Herre, Min Gud, jeg har nu været hos dig som en ’tavle’ i over et år. Du har brugt mig hver dag, og jeg elsker Dig, fordi jeg er Dig mere nær på denne måde. Du kan bruge mig, jeg vil være loyal og også Din slave.

Vassula, hvor Jeg elsker dig; vil du kysse Mine Fødder, efter at du har gået Korsvejen?

Ja, Herre, det vil jeg.

kom, glem ikke Mit Nærvær; det er, som om du forsømmer Mig i disse dage;

Min Gud, giv mig styrke til at klare det hele. Jeg ønsker at glæde Dig, som Du ved, men min kapacitet er begrænset. Vil Du tilgive mig?

O Vassula, hvor Jeg elsker dig; Jeg tilgiver dig; skriv hvad du så!

(Da Jesus fortalte mig, at jeg forsømmer Ham, så Han bedrøvet og alvorlig ud. Da jeg bad Ham om at tilgive mig, lyste Hans guddommelige ansigt op, og med et lysende smil, der viste mig Hans smilehuller, åbnede Han Sine arme vidt op, så Jeg kunne falde i Hans favn.)

tilgivelse vil altid blive givet uden den mindste tøven, og Jeg har ladet dig opfatte Mig fuldt ud, så du er i stand til at fortælle Mine børn om den måde, Jeg tilgiver på;

kom, vi, os;

(Da Jesus sagde det, gjorde Han en bevægelse med Sin pegefinger ligesom en Lærer, der advarer mig.)