27. oktober 1987
(Den seneste katolske teolog mistede hurtigt interessen for mig, fordi jeg ikke tilhørte hans fællesskab.)
men, Vassula, naturligvis tilhører du ikke dem; du tilhører Mig; Jeg er din Skaber og Hellige Fader;1 du hører under Min Autoritet;
Ja, Herre, vi er under Din autoritet,2 men det er organiseret sådan, at der er et system, hvor man skal tilhøre et af de kristne fællesskaber, det er, hvad man har fortalt mig.
alle er de samme i Mine Øjne; Jeg har aldrig ønsket Mit Legeme delt; det er jer, som har parteret Mig! I har bestemt over Mit Legeme! I gjorde Mig til krøbling;3
Åh Gud …
datter, har Jeg ikke bedt dig om at gemme dine tårer til Min Moder?
(Skønt Han lød streng, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at Han var lige så bedrøvet, som jeg var.)
Jo, Herre, men Du virkede så såret. Jeg er kun et menneske.
Vassula, det er, fordi vi deler Mit Bæger; Mit Bæger smager bittert; fortæl Pavestolen, at det er Jeg, der sender dig til dem; hør Mig, hvis de spørger, hvilket fællesskab, du tilhører, så fortæl dem, at du tilhører Mig, og at du er under Min Autoritet;
Herre, jeg bryder mig ikke om at argumentere, men kan jeg ikke fortælle dem, at jeg er ortodoks? Jeg er ortodoks.
ortodokse! katolikker! protestanter! I tilhører alle Mig! I er alle Ét i Mine Øjne! Jeg gør ingen forskel, så hvorfor frygte? spørg efter Min højtelskede Pave Johannes Paul, han vil ikke gøre forskel; Vassula, fortæl ham dette: ”elskede, Jeg, Herren, står foran din dør og banker på, vil du høre Mig kalde? vil du åbne døren? hvis du gør, vil Jeg træde ind i dit hus og dele dit måltid side ved side med dig; vær sejrsikker og Jeg vil tillade dig at dele Min Trone med Mig; hør Mig, lyt til, hvad Ånden siger til Kirkerne;”
Jeg er din Hyrde,
hos Mig vil du ikke mangle noget,
Jeg lader dig ligge på grønne vange,
elskede sjæl,
til hvilens vande leder Jeg dig,
hvor Jeg genopliver din sjæl,
på dydens veje fører Jeg dig
for at herliggøre Mit Legeme,
skønt du end vandrer igennem
en mørk dal, frygt ej,
Jeg er ved din side for at give dig mod,
i dine forfølgeres påsyn
vil Jeg nære dig,
Jeg har salvet dig
og vil altid fylde dig;
for Jeg er en afgrund af Kærlighed
med grænseløs Barmhjertighed,
kom og bo
midt i Mit Hjerte;4
O Herre,
Du er mit lys og min frelse.
Jeg behøver ikke frygte.
Jeg ved, Du vil beskytte mig.
Jeg takker Dig af hele mit hjerte.
Herren min Gud,
jeg herliggør Dit navn for evigt.
Din kærlighed til mig er stor,
hav medynk med mig i min uduelighed.
forbliv lille, blomst; voks i ånden, sug til dig fra Mine Dyder; kom, lad Mig altid indgravere Mine ord på dig.
Ja, Herre, jeg er lykkelig for at være sammen med Dig.
Kærligheden vil aldrig forlade dig;
kom, os, vi?
Ja, Herre.
