27. oktober 1987
(Den seneste katolske teolog mistede hurtigt interessen for mig, fordi jeg ikke tilhørte hans menighed.)
men, Vassula, naturligvis tilhører du ikke dem; du tilhører Mig; Jeg er din Skaber og Hellige Fader;1 du hører under Min Myndighed;
Ja, Herre, vi er under Din myndighed,2 men det er organiseret sådan, at der er et system, hvor man skal tilhøre en af de kristne menigheder, det er, hvad man har fortalt mig.
alle er de samme i Mine Øjne; Jeg har aldrig ønsket, at Mit Legeme skulle være delt; det er jer, som har parteret Mig! I har bestemt over Mit Legeme! I gjorde Mig til krøbling;3
Åh Gud …
datter, har Jeg ikke bedt dig om at gemme dine tårer til Min Moder?
(Skønt Han lød streng, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at Han var lige så bedrøvet, som jeg var.)
Jo, Herre, men Du virkede så såret. Jeg er kun et menneske.
Vassula, det er, fordi vi deler Mit Bæger; Mit Bæger smager bittert; fortæl Pavestolen, at det er Mig, der sender dig til dem; hør Mig, hvis de spørger, hvilken menighed, du tilhører, så fortæl dem, at du tilhører Mig, og at du er under Min Myndighed;
Herre, jeg bryder mig ikke om at argumentere, men kan jeg ikke fortælle dem, at jeg er ortodoks? Jeg er ortodoks.
ortodokse! katolikker! protestanter! I tilhører alle Mig! I er alle Ét i Mine Øjne! Jeg gør ingen forskel, så hvorfor frygte? spørg efter Min højtelskede Pave Johannes Paul, han vil ikke gøre forskel; Vassula, sig ham dette: ”elskede, Jeg, Herren, står foran din dør og banker på, vil du høre Mig kalde? vil du åbne døren? hvis du gør, vil Jeg træde ind i dit hus og tage del i dit måltid side ved side med dig; vær sejrssikker, og Jeg vil tillade dig at dele Min Trone med Mig; hør Mig, hør, hvad Ånden siger til Kirkerne;”
Jeg er din Hyrde,
hos Mig vil du ikke lide nogen nød,
Jeg lader dig ligge i grønne enge,
elskede sjæl,
til det stille vand leder Jeg dig,
hvor Jeg genopliver din sjæl,
på dydens stier fører Jeg dig
for at herliggøre Mit Legeme,
skønt du end vandrer igennem
en mørk dal, frygt ej,
Jeg er ved din side for at give dig mod,
for øjnene af dine forfølgere
vil Jeg nære dig,
Jeg har salvet dig
og vil altid fylde dig;
for Jeg er en afgrund af Kærlighed
med grænseløs Barmhjertighed,
kom og bo
midt i Mit Hjerte;4
O Herre,
Du er mit lys og min frelse.
Jeg behøver ikke frygte.
Jeg ved, Du vil beskytte mig.
Jeg takker Dig af hele mit hjerte.
Herren min Gud,
jeg herliggør Dit navn for evigt.
Din kærlighed til mig er stor,
hav medynk med mig i min uduelighed.
forbliv lille, blomst; voks i ånden, sug til dig fra Mine Dyder; kom, lad Mig altid indgravere Mine ord på dig.
Ja, Herre, jeg er lykkelig over at være sammen med Dig.
Kærligheden vil aldrig forlade dig;
kom, os, vi?
Ja, Herre.
