18. oktober 1987
datter, vil Du tage Min Hånd og fortsætte Mine Gerninger?
Ja, Herre, jeg ønsker aldrig at slippe Din hånd.
Jeg vil, at det må stå klart for dig, hvad Jeg har sagt tidligere; Jeg sagde, at Jeg vil forudsige begivenheder, som vil finde sted, så der ikke vil være nogen tvivl om, at dette kommer fra Mig;
Jesus, har Du ikke sagt, at det eneste tegn, Du vil give, er mig?
jo, Jeg har sagt, at du skal være tegnet på Mine Gerninger. Jeg har lagt Min plan længe før, du blev født;
blomst, forbliv åben, så Min retfærdigheds dug kan dryppe i dig; sug Mine Dyder til dig fra mig; Jeg ønsker dig fuldkommen; Jeg ønsker Min blomst forskønnet og gennemvædet af Min Fuldkommenhed; Jeg ønsker, at Min blomst dufter af Min guddommelige Myrra; se på Mig, Vassula;
(Jeg så på Jesus)
alle Mine ønsker vil blive opfyldt; vil du vie mere af din tid til Mig, Vassula?
Min tid er Din tid. Jeg lever for Dig.
så fyld din lampe op igen; tag fra Mig;
Jesus, hvad kan jeg sige? Du giver mig så meget, når jeg intet fortjener. Du bliver ved med at give mig, og jeg kan ikke en gang tilbyde Dig noget, der er på højde med, hvad Du giver mig. Du giver mig Lys. Du vækkede mig fra de døde. Du helbredte mig og overøste mig med Dine gerninger.
lovpris Mig; hvem befriede dig, Vassula?
Det gjorde Du, Herre. Må jeg sige noget?
Min elskede, sig det til Mig;1
Min Gud, med Din barmhjertighed, kærlighed og magt gør med mine brødre, som Du har gjort med mig… befri dem … løft dem til Dig, forén dem med Dig. Lad dem føle Din kærlighed, som jeg føler den. Jeg ønsker at glæde mig over at se sjæle nærme sig Dig. Forén da alle kristne, også dem, der afviser vor Velsignede Moder.
Vassula, er du villig til at yde ofre?
Ja, Herre, hvis jeg kan bruges på den måde.
Jeg vil vise dig, hvad Jeg ønsker af dig, elskede, udled altid fra Mig; Jeg elsker dig blomst;2 husk, gem dine tårer til senere, når dine ører vil høre, hvordan Mine egne behandler Min Moder!
Lad dem ikke gøre det mere.
Vassula, dagen vil komme, og den dag er meget nær, hvor Min Kirke vil tale ét sprog, men før denne herlige dag vil der blive enorme omvæltninger, dels på grund af menneskets forfængelighed, synd og mangel på kærlighed og dels fordi Mit Legeme er sønderrevet; lad Mig endnu en gang fortælle dig, at Jeg vil herliggøre og forene Mit Legeme; blomst, Kærligheden vil forene jer alle; skriv også dette ned, forbliv små, så al autoritet vil komme fra Mig;3 lad det blive kendt, at Mine ønsker er urokkelige, de står mere fast end nogensinde;
Hvilke af Dine ønsker, Herre? 4
Vassula, Jeg ønsker at sprede disse ord til Mine børn, som er;
”Jeg, Herren, velsigner jer, kom til Mig;”
Herre, led mig til dem og hjælp mig med at sprede Dine ord.
Vassula, støt dig til Mig; lev i Mit Lys og hvil dig;