29. september 1987
Min Gud, Du lader til at være ulykkelig over nogle af Dine præstelige sjæle.
Vassula, de har ansvar for så mange sjæle; ikke bare falder de, men de trækker så mange andre sjæle med sig,
Men, Herre, der må være mange, der er gode, som elsker Dig og arbejder, som Du ønsker, de skal. Jeg kender nogle.
åh, Vassula, der er mange, der følger Mine instruktioner, ofrer sig, lever ydmygt, elsker hinanden og giver næring til Mine lam; de er Jordens salt, Min Sjæls elskede; de er Mine Abel’er, de er balsam for Mine Sår, og de dulmer Min smerte; til Min sorg findes også Kain’erne iblandt dem, Mit Legemes pile, svigefulde, blændede af forfængelighed, onde og med foragtelige tilbøjeligheder; de er Mit Hoveds torne, deres synder er utallige, hykleriet er deres mester, og det er mod dem, at Min guddommelige retfærdighed farer op;
tag Min hånd, datter, hold dig nær til Mig, og Jeg vil udpege disse torne for dig; med guddommelig styrke vil Jeg lede dig ind i selve dybderne af Mit Legeme, Jeg vil lade dig opdage spyddets klinge; Jeg vil ikke skåne Kain’erne, Vassula, for hvad har de at tilbyde Mig? deres hænder er tomme og har intet at tilbyde Mine lam; de elsker at vise sig offentligt, de elsker at blive mødt med underdanighed, de er som salt, der har mistet sin smag; Jeg siger dig i sandhed, datter, de er denne tids Farisæere!
Åh Gud, dette er forfærdeligt.
Vassula, netop derfor vil alt, der har været skjult, komme for lyset, og alt, der har været dækket til, vil blive afdækket, for dette er Min vilje;
kom nu, glem ikke Mit Nærvær;
Nej, Herre, Jeg ser på Dig som Min Hellige Fader, Hellige Ven, Hellige Broder, og jeg ser på Hellige Maria som min Hellige Moder. I er min Hellige Familie. Hvordan skulle jeg kunne glemme Jer?
elskede, Jeg er også din Ægtefælle, det er sådan, Jeg ønsker, du skal elske, elsk Os inderligt; glem dog aldrig, at Vi er Hellige, ær Os; Vi er din Hellige Familie, Jeg er din Gud; vær årvågen;
Ja, Herre.
lad os gå;
Lad os det.