4. september 1987

(På min private notesblok gav Jesus mig et budskab, som forskrækkede mig. Jeg rejste mig og lod budskabet ligge tilbage. Senere, da jeg gik tilbage for at skrive, gentog Jesus budskabet. Jeg begyndte at frygte. Som det var sket engang før, blev jeg utroligt forvirret i mine tanker, idet jeg spurgte mig selv og Gud: “Hvorfor mig?” Hvorfor er al dette skriveri i virkeligheden begyndt? Hvorfor føler jeg mig forbundet med Gud på denne måde? Hvordan var jeg for halvandet år siden, og hvordan er jeg nu? Jeg lever i sandheden, og jeg føler mig ansvarlig for alt, som sker. Jeg føler, at jeg skal behage Gud. Så igen tvivl, tvivl der fik mig til at teste Jesus. Jeg kom til Ham tvivlende. Han vidste det. Jeg havde i sinde at skrive mit eget og selv styre min hånd.)

Jesus?

Jeg er; nå men? du kan prøve igen;¹

skriv … skriv! Kærlighed Kærlighed Kærlighed Kærlighed;

(De tre punktummer viser, hvordan jeg kæmpede for at skrive men ikke kunne. Så skrev Han: “skriv”, og Han tvang min hånd ned og skrev Kærlighed fire gange, mens jeg kæmpede for at stoppe min hånd.)

Jeg er Kærlighed; Jeg vil minde dig om, at Jeg på dine skuldre har lagt Mit Fredens og Kærlighedens Kors; op! op! løft! løft! datter, er du klar over, hvorfor Jeg har opdraget dig? Jeg har opdraget dig, for at du skal forene Min Kirke; alter, har Jeg ikke sagt, at sandheden vil blive hørt fra babyens mund og ikke fra de vise? Jeg har sagt, at de vise vil lytte og lytte og ikke forstå, se og se igen men ikke fatte, for deres hjerter er blevet grove; de har lukket deres ører og deres øjne;

Vassula, Jeg har oprejst dig fra de døde og undervist dig med Visdom; frygt ikke og gå fremad,

(Jesus gav mig en vision af mig selv foran Ham. Jeg følte mig usikker. Han holdt mine hænder, og mens Han gik baglæns, trak han mig til at gå ved at rykke mig fremad.)

O datter, hvor Jeg elsker dig! blomst, alt det, du føler, kommer fra Mig, gå fremad;

(Jeg havde følelsen af at udføre mine første skridt og blev begejstret!)

Vassula, du bedårer Mig med din frygtsomhed; datter, skriv ordet:

Vassula, da Jeg ruskede dig fra din søvn, var det ikke kun for at vække dig, det var også for at være i stand til at bruge dig, elskede; at rense dig var ikke kun for at gøre dig ren, det var, for at du føler Mit Nærvær og er i Mit Nærvær; at bruge dig var ikke kun at bruge dig til at skrive Mine Budskaber og ønsker, det var, så at Jeg nedskriver Mine velsignelser for Mine små børn i Garabandal;

Jeg kommer for at få Mit Budskab herliggjort; alter, hold denne flamme i lys lue, ved Min Kraft vil Jeg genopbygge Min Kirke; elsk Mig, du må ikke vakle, støt dig til Mig og hvil, Jeg vil hjælpe dig med at gøre fremskridt; timen er nær, bed med Mig,

”Fader,
forløs mig i Dine arme,
lad Mig hvile nær Dig,
helliggør mig, Fader,
når Du modtager mig,
tilgiv mine synder, som Jeg tilgav andre
Ære være Gud, min Fader,
jeg velsigner Dig; amen”