4. september 1987
(På min private notesblok gav Jesus mig et budskab, som forskrækkede mig. Jeg rejste mig og lod budskabet ligge. Senere, da jeg gik tilbage for at skrive, gentog Jesus budskabet. Jeg begyndte at frygte. Som det var sket engang før, blev jeg utroligt forvirret i mine tanker, idet jeg spurgte mig selv og Gud: “Hvorfor mig?” Hvorfor er al dette skriveri i virkeligheden begyndt? Hvorfor føler jeg mig forbundet med Gud på denne måde? Hvordan var jeg for halvandet år siden, og hvordan er jeg nu? Jeg lever i sandheden, og jeg føler mig ansvarlig for alt, som sker. Jeg føler, at jeg skal behage Gud. Så igen tvivl, tvivl der fik mig til at teste Jesus. Jeg kom til Ham tvivlende. Han vidste det. Jeg havde i sinde at skrive mit eget og selv styre min hånd.)
Jesus?
Jeg er; nå men? du kan prøve igen;1
skriv … skriv! Kærlighed Kærlighed Kærlighed Kærlighed;
(De tre punktummer viser, hvordan jeg kæmpede for at skrive men ikke kunne. Så skrev Han: “skriv”, og Han tvang min hånd ned og skrev Kærlighed fire gange, mens jeg kæmpede for at stoppe min hånd.)
Jeg er Kærlighed; Jeg vil minde dig om, at Jeg på dine skuldre har lagt Mit Fredens og Kærlighedens Kors; op! op! løft! løft! datter, er du klar over, hvorfor Jeg har opdraget dig? Jeg har opdraget dig, for at du skal forene Min Kirke; alter, har Jeg ikke sagt, at sandheden skal høres fra børn og ikke fra de kloge? Jeg har sagt, at de kloge vil høre og høre men intet fatte, se og se men intet forstå, for deres hjerter er blevet hårde; de har lukket deres ører og øjne;
Vassula, Jeg har oprejst dig fra de døde og undervist dig med Visdom; frygt ikke og gå frem,
(Jesus gav mig en vision af mig selv foran Ham. Jeg følte mig usikker. Han holdt mine hænder, og mens Han gik baglæns, trak han mig til at gå ved at trække mig fremad.)
O datter, hvor Jeg elsker dig! blomst, alt det, du føler, kommer fra Mig, gå frem;
(Jeg havde en følelse af at tage mine første skridt og blev begejstret!)
Vassula, du bedårer Mig med din frygtsomhed; datter, skriv ordet:
Garabandal
Vassula, da Jeg ruskede dig ud af din søvn, var det ikke kun for at vække dig, det var også for at blive i stand til at bruge dig, elskede; at rense dig var ikke kun for at gøre dig ren, det var, så du kunne føle Mit Nærvær og være i Mit Nærvær; at bruge dig var ikke bare for at bruge dig til at skrive Mine Budskaber og ønsker, det var, så Jeg kunne nedskrive Mine velsignelser til Mine små børn i Garabandal;
Jeg kommer for at få Mit Budskab herliggjort; alter, hold denne flamme i lys lue, ved Min Kraft vil Jeg genopbygge Min Kirke; elsk Mig, du må ikke vakle, støt dig til Mig og hvil, Jeg vil hjælpe dig med at gå frem; timen er nær, bed med Mig,
”Fader,
forløs mig i Dine arme,
lad Mig hvile nær Dig,
helliggør mig, Fader,
når Du modtager mig,
tilgiv mine synder,
som Jeg har tilgivet andre.
Ære være Gud, min Fader,
jeg velsigner Dig; amen”
