16. august 1987
Min Gud, jeg elsker Dig!
Vassula, Mine øjne finder behag i dig; lyt og skriv; nutidens Abel skal leve; regn du kun med din Gud, Abel vil leve! Abel vil leve denne gang; elskede, verden er i sin svaghed fyldt med Kain’er; ville Jeg evigt holde ud at se Mine Abel’er blive fordømt og dræbt af Kain’er? hvor mange flere skulle fortabes foran Mine øjne? nej, Vassula, Jeg har sår, der har åbnet sig igen; dette er Kains yngel; elskede, hver gang en Abel rejste sig, gentog en Kain sin forbrydelse uden den mindste tøven; forstår du, du lille?
(Gud syntes bedrøvet, da Han fortalte mig dette, og også jeg blev sørgmodig.)
Hvad er grunden til dette?
det er fordi, Abel’erne er Mit afkom, de kommer fra Mig;
Og Kain’erne?
Kain’erne? de tilhører verden; de kommer fra mennesker; denne gang vil Jeg træde imellem Kain og Min Abel; Jeg vil udrydde alt, der kommer fra Kain; Jeg vil slå våbnet ud af Kains hånd og lade ham stå blottet; han skal stå ansigt til ansigt med Abel uden våben; Vassula, Jeg vil gøre alt det her klart for dig, vend dit ansigt imod Mig og når du gør det, så se på Mine læber, og du vil forstå; vil du stadig arbejde for Mig?
Ja, Min Gud, hvis Du tillader mig det? Jesus?
Jeg er Jesus Kristus, Guds Elskede Søn og Frelser;
vi, os?
Ja, Herre.
(Jeg er lykkelig, og Han smiler.)
så kom, vi vil arbejde sammen;