4. august 1987

(Tilbage i Schweiz)

(Jeg frygter næsten for det, jeg tror, der er ved at ske. Er det den indsigt, Gud talte om i sidste uge?)

Min Gud?

Jeg er, elskede;

Forstår jeg Dig rigtigt, Herre?

det gør du! Kærligheden vil gøre dig til et spejl af refleksioner og smerter afstemt efter alle dem, som lider; du vil føle deres smerter og lidelser, som om de var dine egne;

når du hører eller ser nogen lidelser, eller hvis nogen er i stor smerte, vil Jeg, Herren, give dig den nådegave at føle de smerter lige så meget som den, der lider; på den måde vil du være i stand til helt at trænge ind i deres sår og have en klar opfattelse af deres følelser;

Vassula, elskede, med den indsigt, Jeg giver dig, vil du være til enorm hjælp for dem; lid, når de lider; og hvis du afviser dem, vil Jeg konstant påminde dig om dem, du vil dele deres lidelser;

O Min Gud, vil mit system klare alt dette? Ikke at min ånd frygter, men mit kød er svagt …

husk, Jeg vil til det sidste give tilstrækkelig styrke både til din sjæl og til dit legeme; tro Mig, dette er en nådegave, du lille; elsk Mine børn så meget, som Jeg elsker dem; vær Mit spejlbillede, synkronisér dig med Mig og med dem; Jeg elsker dig, og det er af Sublim Kærlighed, at Jeg giver dig denne nådegave; bliv ikke træt, kom, Jeg vil gennemtrænge dig med Min Kærlighed ved at give dig Mine Nagler; føl alle lidelser; datter, vil du gøre alt dette for Mig?

Ja, min Gud, hvis det er Dit ønske.

kom, Kærligheden vil vejlede dig;

(Jeg har haft mistanke om dette, og her er årsagen: –

For tre dage siden viste de i nyhederne to børn, der døde, indespærret under jorden. Jeg havde ondt af børnene og deres forældre. Jeg bad for forældrene. Dagen efter viste de noget om en tornado i Canada og skrækslagne mennesker, der fortalte om den, og som stadig var bange. Den samme aften bad jeg også for dem. Jeg havde ondt af dem, men ikke som hvis jeg var i deres sted. Pludselig kastede Gud sin gennemborende stråle på mig. Jeg følte, den gennembore mit bryst og gå ud igennem ryggen. Den brændte mig og gav mig en sådan smerte, at jeg havde lyst til at løbe hen og drikke noget vand. Det var, som om der var ild i mig! Så da jeg senere sov, gav Han mig et levende billede af, hvordan jeg skulle have følt. I min drøm var det min egen søn, der døde. Jeg vågnede på grund af pine, og Gud sagde til mig, mens jeg befandt mig i denne frygtelige pine, at jeg med det samme skulle bede for forældrene, som havde mistet deres børn. Jeg bad inderligt, som var det mine egne børn. Jeg sov igen, og straks gav Gud mig et billede af mig selv fanget i tornadoen. Jeg oplevede en desperat dødsangst. Han vækkede mig igen og sagde til mig, at jeg skulle bede for dem, der oplevede dette. Jeg bad inderligt, da jeg stadig var under påvirkning af et levende billede af katastrofen.)