10. juli 1987
Min blomst, integrér i Mit Legeme; det er svært at leve i en ødemark, men Jeg vil altid lede dig til Min Kilde, hvor Jeg vil stille din tørst og give dig hvile og ly; datter, vær Mit offer, alt vil ikke være forgæves; hold fast ved Mig, du er ikke alene, sammen krydser vi denne ødemark; tillad Mig at præge Mit særlige bud på dig: “elsk din næste som dig selv;”
Men Herre, det er ikke nyt. Det har Du sagt før.
følger I det? enhver gejstlig sjæl har endnu til gode at lære at adlyde Mit Bud, lad dem drage af Min Uendelige Kærlighed og lære at elske hinanden;
føl Mig, alle dele af Mit Legeme sønderrives, Vassula; Jeg er ikke færdig med at diktere dig Mine ønsker, og Jeg gemmer i Mit forråd et større ønske! Vassula, du begynder at føle det, fordi Jeg oplyser dig til at føle, hvad Jeg ønsker; Jeg elsker Min skabelse grænseløst;
Min Gud, hvis det er ’det’, Du ønsker, så vil Dit rige på Jorden i sandhed blive, som det er i himlen!
lidt efter lidt vil du forstå;
Jesus?
(Jeg følte mig hjælpeløs. Jeg fortalte Ham noget.)
Jeg ved det, men har Jeg ikke vejledt dig hidtil? Jeg vil give dig visioner, og du vil skrive dem ned, vær med din Gud som også lider!
skabelse! Min skabelse! I dag afviser I Mig som jeres Gud, men i morgen vil I prise Mig, tilbede Mig og længes efter Mig!
kom Vassula, glem aldrig hvem Jeg er; hold fast ved Mig, kald Mig som du gjorde det i går,1 og Jeg skal haste til dig; Jeg elsker dig; ær Mig ved at længes efter Mig og elske Mig;
i sådanne situationer siger de fleste af jer, at det var held og glemmer Mig! Sådan et ord som ’held’ eksisterer ikke i Mit ordforråd! det er Jeg, som hjælper dig, skabning;
