4. december 1986

(Jeg er stadig forundret og har enorm tvivl om, hvordan dette sker; hvordan kan det finde sted? Jeg mener, hvordan kan det være, at jeg ikke kan kontrollere den hånd, jeg skriver med? Det er, som om jeg bliver brugt af en anden kraft. Men jeg er for realistisk; det er derfor, jeg tvivler, og alligevel er det her noget, som sker. Jeg er forvirret …)

Jeg er her; det er Jeg, Jesus; datter, husk at du er ånd, og at også Jeg er Ånd1 og Hellig; Jeg lever i dig og du i Mig; forbliv i Mig; Jeg, Jesus, er altid med dig; det må du forstå; vær i Mit Lys, eftersom Jeg er Lyset, og gennem Mig modtager du kundskab; du gør fremskridt;

Godt. Du har overbevist mig om, at det er Dig. Du har nået Dine to mål: At jeg skulle elske Dig var det ene, og det andet er, at Du møder mig på denne måde. Du har forført mig. Jeg ved, at jeg ikke er mere skizofren end resten af verden eller mere psykotisk, end psykiateren selv er det. Jeg ved, at det ikke er fra djævlene, eftersom jeg ved, hvordan man har det, når man bliver angrebet af dem og føler sig urolig og plaget.2 Det er ikke mig, som har valgt at modtage Dine kald, for jeg var langt borte fra Dig. Det var Dig, som ville det, Min Gud. Jeg fortryder ikke, hvordan skulle jeg kunne det, da jeg nu er blevet forført!

barn, Jeg har løftet dig op, for at du kan være sammen med Mig; Jeg har lært dig at elske Mig; er du glad for at være sammen med Mig på denne måde?

Åh, ja!

Jeg velsigner dig af hele Mit Hjerte;


1 Dette fornægter ikke Hans ærefulde legeme eller mit legeme.
2 Som før da jeg blev udsat for angreb og opgav at skrive videre.