27. april 2014

Min Fred giver Jeg dig; du, der er født af Mig, lyt til Mine Ord og skriv dem ned: Jeg har åbnet de Himmelske Porte for Min Barmhjertighed, Min Medlidenhed og Min Kærlighed for at udgyde dem over denne generation; med blidhed og ømhed er Jeg kommet til dem, og har renset dem med Kilden til en genfødsels Livgivende vand og fornyet dem med Min Hellige Ånd; med stor gavmildhed udøser Jeg salvede nådegaver for at omvende deres så hårde hjerter til hjerter af kød; disse er de første tegn, som Jeg giver jer alle, inden den Dag, Jeg vender tilbage;

Jeg har udvalgt sjæle til at blive apostle, apostle for disse Sidste Tider, og træner dem til at blive krigere i denne åndelige kamp i jeres så frafaldne tider … Jeg har Selv salvet dem og givet dem myndighed til at forkynde og minde verden om Mine Ord, ja! og præcisere Mit Ord, men med ild i mund; i Mit Navn har Jeg tilladt dem at uddrive djævle, og når de lægger hænderne på de syge, vil de blive raske; her er Jeg, jeres Gud og alt, og taler direkte med jer som en Hellig Ledsager og som en Fader til Sit barn; Jeg fjernede ikke Mit Blik fra jer alle, men i Min Medfølelse bøjede Jeg Mig frem til jer for at omfavne jer og det med en ømhed, som en moder viser sit eget barn; og som et vandløb, der løber ind i en have, er Min Ånd sendt for at vande dette tørre land; har Jeg ikke sagt, at Jeg vil komme en dag, når jorden vil været dækket af mørke, med Min Ånd til at lyse over jer og sende Sit Lys vidt og bredt? har Jeg ikke sagt, at Jeg vil lade undervisning strømme som profeti, der vil vejlede Mit folk endnu engang og få disciplin til at lyse vidt og bredt som en arv til alle kommende generationer? og således rejse disciple, der vil være iblandt jer?

sig Mig: har I virkelig forstået hvad “Sandt Liv” betyder? og hvorfor Jeg har valgt titlen på Mit Værk til at være “Sandt Liv i Gud”? fordi dette Budskab, der vil blive videre end havet, er en gave fra Visdommen, og gennem Visdommens undervisning vil I blive genskabt, for at jeres sjæl skal blive forenet med det Sande Liv, Det, som vil bringe jer tilbage til livet i Mig, Jeg, Kristus; ja, Helligånden, som er Livets giver, vil oprejse jer fra at være åndeligt døde og give jer en Sand opstandelse i Mig, jeres Gud! Mit Ædle Tema vil blive taget op i jeres prædikener, som et digt, der blødgør tungen på dem, der vil forkynde det; fugtet af nåde vil deres læber blive en velsignelse for Min flok;

datter, tal Mine ord og frygt ikke, for ved din side Er Jeg; Jeg vil løfte dig op over dine undertrykkere, ligesom Jeg viste dig i din åbenbaring;1 Jeg, Herren, er ikke kun din Frelser og Gud, men din Kærligheds Flamme, din Ledsager, din Ven og din Broder, din Fader, dit Alt! kom nu, datter, og støt dig til Mig; ic Jeg, Jesus elsker dig!


1 Visionen med Duen