15. maj 2013

Min elskede, Fred være med dig; tillad Mig at tale til dig på denne måde; fyld din ånd med Min Ånd; fryd dig! for Jeg Er er hos dig; glem ikke, hvordan Jeg nærer din ånd med Visdom; det eneste, Jeg beder dig om, er kærlighed, udholdenhed og ydmyghed, så du kan fuldføre Mit Værk og den opgave, Jeg har betroet dig med;

Jeg vil give Min Kirke ny pragt og herlighed, vent og se! Jeg vil sørge for Min Kirke, forsyne den med magt og helbrede den; Min datter,1 åhhh, Min elskede, hvis du blot vidste, hvor Uendelig Min Kærlighed er til dig, datter! og hvordan det føles for Mig, når Jeg træder ind i dit hjerte! Mit Hjerte synger, når Jeg føler den kærlighed, du har til Mig, en melodi, der varer ved og styrker Mit venskab med dig; Min stad, Jeg føler Mig trøstet og lykkelig … hør Mig; du har været igennem mange prøvelser og stridigheder og ofret meget, selv sammen med dem, Jeg har kaldt til at være dig nær; lær at den eneste støtte vil komme fra Mig, og når du har støtte fra himlen til at opløfte din ånd under disse prøvelser, vil du føle dig trøstet og fornyet til at kæmpe mod disse din tids svidende slag og imod al usandhed, som påstås om Mine Budskaber; og mod dem, der praler med deres kundskab og dømmekraft;

O min Styrke, kom hurtigt og hjælp mig, udfri min sjæl og mit liv fra dem!

Jeg siger dig, overlad dem, der tilhører verden, til Mig; og hvad angår dig, lev helligt, i fred og grundfæstet i Mine forskrifter; og husk på: Jeg salver dit hoved hver eneste dag – har du ikke læst: ”han henter velsignelse hos Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud; sådan er den slægt, som søger Ham”, som søger Mit Nærvær!2

undertrykt af fjenden? takket være dem, Vassula, skal du vinde Himmeriget; så fryd dig og vær glad, for din belønning vil blive stor i Himlen! fortsæt på den sti, som Jeg har jævnet for dig; hæderlighedens og trofasthedens sti, og når dine undertrykkere truer dig med deres onde handlinger, husk da at komme til Mig for at opleve Min Sødme, for Jeg er kendt for at trøste din sjæl, når den er oprørt;

Her står jeg og beder om råd; jeg ved, at med Dig ved min side skal jeg intet frygte, og jeg vil få den bedste hjælp, man kan tænke sig;

vær Min ambassadør; alt, hvad du gør i Mit Navn, vil være, som hvis Jeg Selv bønfaldt igennem dig, og det, som du vil bede om i Mit Navn er: at blive forsonet med Mig, din Gud; dette bør være dit tema for at herliggøre Mig; at arbejde for Mig, din Gud, vil lede dig til helliggørelse; forbliv nær Mig, og arbejd i en ånd af hellighed; på den måde vil dine tjenester med Herrens frygt i hu slå rod i Mig, for de vil vinde mennesker over til Mig, mennesker, hvis sind, denne verdens gud har forblændet; saml dig om det, der er blevet tildelt dig; distancér dig ikke fra Mig;

hør Mig: det vigtigste element, som kendetegner nåde, er udviklingen af det guddommelige, der opstår, når Min Hellige Ånd rører jer, generation; fortæl dem, at Min Ånd skyer en tunge, der lyver, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde planer; dem, som føler sig ansporet til at gøre ondt, et falsk vidne, der lyver ved hvert åndedrag, et menneske, der sår splid mellem brødre; og, vil Jeg tilføje, dem, som finder glæde i at gøre ondt; sandelig, det menneske, der taler for uretfærdigheden, vil aldrig gå ubemærket hen for Mig; derfor, generation, kom ikke til Mig, jeres Skaber, på Dommedag og stå skyldige foran Mig; bed, bed, bed og befri jer for jeres skyld og brug ikke al jeres energi på at gøre det onde; Jeg er rede til at vaske jeres skyld bort nu!

Vassula, husk på, at dine ord vil nå en kødelig og fordærvet verden, og at Mine Ord mange gange vil blive undertrykt af et begær, der er født af denne verdens lidenskab, og som virkelig er mørkt;

velsignet er den, som omfavner Mig, han vil blive forvandlet, og hans sjæl vil kende til glæden;

gå varsomt sammen med Mig; Kærligheden elsker dig og velsigner dig; ic


1 Jeg følte Kristi Kærlighedsflamme komme ud af Hans Hjerte over til Mit

2 Sl 24:5-6