19. juni 2008
fred være med dig; Mit barn, Jeg er Den, der oprejste dig for at samarbejde med Mig; enhver prik, enhver udtalt stavelse kommer fra Min Ånd; Jeg elsker Min skabelse, og Min Barmhjertighed overgår al menneskelig forståelse; Jeg kan på Egen Hånd gøre alt dette arbejde, men Jeg elsker at samarbejde og arbejde med Mine skabninger; samtidig glæder Jeg mig over dem, Jeg vælger; de er Min glæde, den søde velduft i Mine Sale, men også på jorden, som et tegn på Mit Nærvær; Jeg helliggør dem, når de går med Mig; ja, de er Mit hvilested; Mine læber skælver af sindsbevægelse, når Jeg ser på dem, når de går fremad i Mine blodplettede Fodspor; det er trods alt Jeg, som gav dem livet!
Jeg har givet dem liv til at vidne om Min Opstandelse, og med dette mener Jeg, at de fremviser Mig til denne døde verden som en herlighedsfuld Konge, der er parat til at tilgive dem; Jeg udtrykker Mig til dem på forskellige måder og håber på at drage så mange sjæle til Mig som muligt; ja, Vassula, Jeg lod dig gå gennem ild for at være i stand til at fæstne Mit Ord i dig; derfor, nægt Mig intet, har Jeg nægtet dig noget som helst? sandelig, Jeg har givet Mit Liv for dig;
datter, alt, hvad du har ofret til Mig med kærlighed, er blevet brugt af Mig;
– Jeg har befalet dig at fortælle dem alt det, Jeg har fortalt dig og skrevet; frygt ikke; undlad aldrig en stavelse; nogle vil lytte; andre vil latterliggøre dig; andre vil stadig være uenige og vil brydes med dig; forsyn dem alle med Mine Budskaber; det glade budskab må gå ud over hele jorden og Mine Ord til verdens ende; mange skal vende tilbage til Mig og opgive deres misgerninger;
– Jeg skal måle hver eneste sjæl med en målestok; de1 har formørket deres visdom, og med bedrageriske foranstaltninger har de undertrykt Min Lov; men de skal høste, som de har sået; ingen kommer ind i himlen, hvis de ikke søger Mig; de, som irettesætter Min Lov, irettesætter Mig, og de bliver en vederstyggelighed2 i Mine Øjne; ic