6. januar 2003

(Epiphany — Helligtrekonger d. 6. januar)

Lad mig prise min Gud for Hans Godhed
og Hans underfulde gerninger
til gengæld for alt det, Han har gjort for os,
og for den store og ømme Barmhjertighed,
Han har vist os;

Han som hæver Sig over højderne,
Han som er klædt i Kongelig Magt,
Han som er smykket med glitrende safirer,
har aldrig svigtet os, Sit folk,
for vi er ben af Hans Ben,
legeme af Hans Legeme,
og åndedrættet fra Hans Livgivende Ånd;

og det er, som den Hellige Skrift siger om
Hans Skønhed:
”Hans Hoved er gyldent, det reneste guld,
Hans lokker er som palmeblade
og sort som ravnen; ”Hans Øjne er som
en turkisfarvet gennemsigtig dam,
og når Han fæstner Sit blik på dig,
falder din sjæl i afmagt med et enkelt øjekast,
medens det betager dit hjerte,
ryster det, sårer det;

en usædvanlig vellugt er Hans,
og når Han passerer tæt forbi dig,
fører vinden duften af vor Herre hen over dig
og overgår enhver herlighed;
det er en dialog af sin egen …

når Han åbner Sin Mund og taler sit Ord,
spredes en overvældende stråle af lys
på samme tid,
der er mere strålende end nogen sol
og oplyser hele kosmos,
og giver liv til alting;

som en Brudgom,
der bærer sin bryllupskrans,¹
går Han på prægtig vis,
og min sjæl glæder sig
ved blot at se Ham gå forbi mig …
medens jeg bortsmelter i Hans Lys …

din Ode, blomst, betog mig; og Jeg glædes over, at Mine Hænders værk giver Mig pris og ære;

Vassula, du ville aldrig have været i stand til at forherlige Mig, hvis ikke Jeg var forenet med dig; du ville heller ikke have været i stand til at gennemføre dette arbejde, der overgår dine evner, hvis ikke Jeg var forenet med dig; ja, hvilke evner har mennesker, med mindre de gives dem ovenfra?

så nu, datter, gå ud og bekendtgør til alle lande alt det, Jeg har gjort for dig og alt det, du har set, og hvordan Jeg i begyndelsen håndterede din skyld, og hvordan Jeg har trolovet Mig med dig på en ubeskrivelig måde;

Jeg besøger Jorden nu og da for at vande dens ørkener og skabe floder, der strømmer over med glansfuldt vand for at give sædekorn;²så de, som er villige til at samle³høsten, vil spise den og vil have gavn af den og lovprise Mig; de, som afviser at indsamle høsten, fordi der ikke er nogen sæd, de vil dø …

Mit Nærvær er Liv og Lys; Mit Nærvær er Håb og Frelse; se, Jeg er som den opgående sol, som spreder sit lys efter mørket, for at give lys til dem, som lever som sjakaler i mørke, og på dem, som lever i et land af dyb skygge, et land de selv har indhyllet i mørke for at skjule deres onde gerninger;

Jeg er fuldt tilstede i jeres ”pathos-dage”,⁴ som bunder i de verdslige ambitioner, I jagter, og som ikke leder jer til Mig; men her er Jeg; her er jeres Gud, ved jeres hjertes dørtrin; her er Jeg, som stråler klarere end tusinde stjernebilleder tilsammen, som du ofte siger, datter, for at give lys til jeres fødder og lede dem ind på fredens vej;

forstår I? Mine veje er ikke menneskers veje; Mit Nærvær er Lys, og Mit Lys forstyrrer Mørket; Mørket er nu i krig med Lyset, og ønsker at Lyset bliver slukket, og ikke længere giver jer noget dagslys; men Jeg er som en evig klar Sol, der aldrig går ned for at klæde jer alle i Min pragt;

som Jeg har sagt før, gå, du som lod dig nære af Mine kongelige Rigdomme og bliv ved med at bekendtgøre Riget til alle lande, og at Jeg er jeres Frelser i hvem al ære bor; at Jeg er jeres Frelser og ikke nogen anden; gå og prædik for asken og forvandl den til guld, så de vil finde deres frihed i Mig, som er Lyset; gå og fortæl dem, hvordan du selv var fanget og buret inde som en due, men hvordan Jeg, i Min kærlige Barmhjertighed kom og brød buret⁵og gav dig din frihed; Jeg befriede dig fra den onde og udpegede dig og salvede dig med Mit Kys på din pande og beseglede dig som Min … gå og lad dem blomstre og trøst Mit folk, i Mit Navn, forskøn Mine haver, og giv dem den sande Kundskab om frelse; smyk Mine helligdommes⁶ hjerter;

hver dag af dit liv, generation, bliver Min nåde åbenbaret, og som Jeg lyser over hele menneskeslægten for at få den til at stifte fred med Mig og sin næste, vil også de lyse op iblandt dem, hvis blot de ville lytte til Mig; Jeg er jeres Befrier, Min Vassula, og Jeg har ladet dig blomstre så vel som andre gennem disse Oder, ligesom roser der vokser på kanten af et vandløb, og som Skriften siger: ”udsend en sød duft som røgelse, blomst, som en lilje, spred din vellugt udenlands, syng lovsang, og velsign Mig for alt Mit guddommelige arbejde og bekendtgør Mit Navns storhed!”⁷

dette er, hvad du har som opgave; frygt ikke når du gør alle disse ting i Mit Navn, for Jeg er forenet med dig; Kærligheden er med dig og ved din side hvert eneste øjeblik af dit liv;

bliv ét;

Jeg Er;