10. juni 1987

(Dhaka, Bangladesh)

(I går var det sidste pakkedag før vor afrejse, en masse arbejde!)

Herre, jeg tænkte på en teori, som hedder “Kristi Bevidsthed” (“Christ Consciousness”). Jeg tror, det betyder “vort gode indre”; måske er det sådan, skrifterne kommer?

Vassula, har Jeg ikke sagt dig, at vi er forenede, vi er ét, elskede, kald det: “sandt Liv i Gud”; lev for Mig;

her er, hvad Jeg ønsker, at du skal skrive;

(Jeg spekulerede på, hvad ville Gud skrive nu…)

Mine ønsker, du lille;

(Gud lod mig læse et afsnit i Bibelen.)

ja, opløft dig, hør Mig, vil du møde Mig i Min Kirke? Vassula, kom til Mig;

Hvilken kirke, Herre? Hvilken mener Du?

alle er Mine Kirker, de er alle Mine, de tilhører alle Mig og Mig alene, Jeg er Kirken, Jeg er Kirkens Hoved;

Men ved den måde, Du sagde det på, Jesus, var det, som om Du ville have mig til at gå i en særlig kirke. Det var sådan, jeg forstod og hørte Dig!

du kan komme til Mig til hver en tid i hver en Kirke, gør ikke forskel sådan som de andre; de tilhører alle Mig;¹ Jeg er Èn Gud og har Ét Legeme, et Legeme, som de har forkrøblet; møllesten har skadet Mit Legeme;

Min Gud, Du synes så oprørt!!

oprørt? O Vassula, hvorfor, hvorfor har de så ondskabsfuldt lemlæstet Mig?

(Gud er meget oprørt. Han minder mig om den gang, hvor Han gik ind i templet i Jerusalem og væltede alle vekselerernes borde. Hidtil har jeg aldrig hørt eller set Ham SÅ OPRØRT!)

Vassula;

Jesus?

Jeg er;

Er det virkelig Dig, så oprørt?

O ja, det er Jeg; O ja, jeg kan langt om længe placere Mine Ord på dig; Vassula, karisme gives ikke til dig for dine egne interesser, den gives dig, så at Mine Ord indprentes i dig;

Jeg har aldrig følt Dig så oprørt før! Er Du det?

det er Jeg; Mit Legeme smerter; Det er blevet sønderrevet;

Min Gud! Men hvad kan jeg gøre? Jeg er hjælpeløs!

er Jeg ikke klar over alt dette, Vassula? Jeg vil bruge dig til det sidste; frygt Mig aldrig, datter; at forene Min Kirke vil være til Ære for Mit Legeme; modtag Min Fred, elskede;

Ja, Herre. Jeg vil hverken se til højre eller til venstre eller bagud. Jeg vil se lige frem.

ja, forstå, hvordan Jeg arbejder; vær i ro som nu, vær villig til at behage Mig, vær ét med Mig;

Herre, sæt nu de, som Du vil have til at lytte, ikke vil høre! Hvad så?

nu er du et skridt foran Mig! barn, gå med Mig; sammen, ja, følg Mig, stol på Mig; kom, Jeg vil lede dig;

(Jeg blev pludseligt overrasket. Jeg hørte hunden gø (usædvanligt). Så åbnedes døren til mit soveværelse, og jeg genkendte foran mig den tyv, der for tre nætter siden kom ind i vort værelse, stjal nogle penge for derefter at flygte. Der var han igen. Jeg beordrede ham ud. Han vendte sig om og forsvandt. Derefter slog jeg alarm. Jeg vidste, at Gud helt bestemt prøvede at fortælle mig noget.)

Vassula, Jeg minder dig om noget; da røveren² kom ind i dit værelse, ventede du ham da?

Nej!

sådan vil Jeg også komme; pludseligt; der var heller ingen, der genkendte ham, eftersom ingen forventede, at han skulle være der;

(Jesus mener de ti flyttemænd og kontorfolkene, der så ham, men ikke troede han var en tyv. Jeg har en fornemmelse af, at denne sidste sætning er meget vigtig, og at der ligger mere bag ved, end det synes. Ordet “genkendte” er også meget dybsindigt.)

var der noget andet, det mindede dig om? lad Mig fortælle det til dig; han havde syndet, men de, som fældede dom over ham og knækkede kæppen på hans ryg, var de ikke også i synd?

Jeg ved ikke, hvad Du prøver på at få mig til at forstå. Ja, vi er alle syndere.

Vassula, Jeg vil se alt dette og forblive tavs?

Forsvarer du tyven, Herre?

Nej, Vassula, det gør jeg ikke…³ nævn Mig et menneske, der ikke har syndet;

(Jeg kan ikke komme i tanker om nogen.)

store synder, små synder, de er alle sammen synder, at synde er at volde Mig sorg; Vassula, Jeg er vidne til så mange synder; Kærligheden lider; Kærligheden sørger, sørger; … skabning! Min skabning, vend tilbage til Kærligheden…

datter, gennemtræng Mig med kærlighed; bliv bedre, elskede, bliv bedre;