28. april 2000
(Langfredag i den Ortodokse kalender)
Min Herre, min Opstandelse,
min Velsignelse,
jeg mangler intet i Dit Hellige Nærvær,
Herre, Du åbner Din Mund
for at tale til mig, og
Lys fra Din Mund oversvømmer mig;
min Liturgi, min Litani,
Visdommens Lys, se, står foran Mig;
Igen i dag er dagen,
hvor uskyldigt Blod blev udgydt
for min skyld,
og medens Satan spytter sin gift ud
over Dit Hellige Navn,
kommer jeg til dig, for at trøste dig
og tilbede dig;
Oh, Guds Lam, du bragte ikke dem,
der piskede Dig, til fald, og befalede
dem heller ikke at lægge pisken til side,
Du åbnede ikke Din Mund for at trygle om nåde: ”Jeg er udmattet af alle de slag,
I giver mig;”
men forblev stille overfor dem,
der plagede Dig;
fordi Dit Hjerte ulmede af Lidelse;
forblev Du stille, Du forblev stille
for ikke at gøre det værre for Dine
Engle, som allerede var fortvivlede;
Mine venner og Mine ledsagere trak sig tilbage fra Mine Sår, og selv mine kæreste holdt afstand … de havde forladt Mig … de var der ikke engang for at støtte Mine skridt og holde Mig fra at falde, medens Jeg bar Mit Kors, var de der ikke; Mit Hjerte bankede og Min styrke svigtede Mig; Mine Øjnes lys blev mindre, medens voldsomme mennesker angreb Mig, de skvaldrede op i deres tale med sværd på deres læber, Mit Hjerte vred sig i smerte inde i Mig; Jeg kunne have bedt Englene om at give Mig vinger som en due for at flyve væk og finde hvile og finde et tilflugtsstedfra stormen fyldt med grovheder, men Jeg havde svaret Min Fader, da Han kaldte Mig;
Din Fader hørte Din bøn
og løskøbte Dig og gav Dig Sin Fred,
fra striden imod Dig;
Vidner havde afgivet falsk forklaring,
og alligevel græd Du,
da de var syge og døende;
ligesom en, der sørger over sin moder,
græd Du over dem;
Skam og vanære var Du ikke bekymret
over, da Du stod foran Korset;
men foran Dine bødler
råbte Du atter engang til Faderen;
”Eli, Eli, Lama sabachthani?”
men Faderens opmærksomhed
var rettet ud imod os
og så hele den menneskelige race,
og havde medlidenhed med os …
så endnu engang nægtede Din Fader,
hvad Dine læber bønfaldt Ham om,
ligesom Han havde afvist
Din bønfaldelse i Gethsemane;
Jahve havde lænet sig ned fra Sin Helligdoms højder, og så ned på Jorden, Han hørte fangernes suk og for at befri dem, som var dømt til at dø,
ofrede Han Sin enbårne Søn …
ja, sandelig, Min Fader gav Mig til jer alle som en gave for jeres frelse, med hele Min Vilje ligeså;
og alligevel, Du Hellige
foretrak Du, som er ét med Faderen
og Faderen ét med Dig,
på Korset for min skyld
at blive foragtet af de mennesker, som
omgav dig, og latterliggjort af Dit folk;
I AKRA TAPINOSI1
”lad Jahve frelse Ham,” sagde de, ”hvis Jahve er Hans ven, lad Ham komme og befri Ham!” men Jeg hørte ingenting, det var, som om Jeg var døv, og som om Jeg var stum, sagde Jeg ikke et ord; Jeg var som den, der intet hørte, og derfor ikke havde noget skarpt svar at give; Min styrke strømmede langsomt ud af Mig, og lyset var forsvundet fra Mine Øjne;
Oh Herre, når vi snubler,
så er Din Stærke Hånd der
for at frelse os, men, Du,
da Du snublede på vej til Korsfæstelsen,
samlede folkemængden sig i skadefryd
omkring dig; fremmede,
Du aldrig nogensinde havde kendt
trak og sled i Dig hele tiden;
da Du faldt første gang,
omringede de Dig og skar tænder
imod dig og tænkte,
at Du allerede havde opgivet Din Ånd
og ikke ville nå frem til Korsfæstelsen;
Jorden skælvede og bævede; og bjergenes grundvold rystede;
”Jeg vil ikke bryde Min Pagt;
Jeg vil ikke tilbagekalde
Mit givne Ord;
Jeg har sværget ved Min Hellighed,
én gang for alle …
Mit herredømme skal vare for evigt;”
Så overgav Den Salvede Sin Ånd …
Der er en flod,2 hvis strømme
helliggør den Allerhøjestes bolig3
og når Gud bor i byen,4 kan den ikke falde; i dag, i disse krisetider, hvor djævelen samler hele sin onde magt imod dig og udgyder sin foragt over de, der er født ædle, vender Jeg Mig imod Mine udvalgte og kalder på dem, da det er Min hensigt at fortsætte med at udvide Min Kirke og udvikle den for i den at bringe mange af Mine børn til herliggørelse, for Mig syntes det rigtigt at gå igennem lidelserne og blive et forbilledligt eksempel for dem, som vil følge Mig i fremtiden og blive ben af Mine Ben, kød af Mit Kød og sone for deres brødre og søstre;
Jeg er aldrig holdt op med at udpege profeter og sætte dem på Sandhedens vej for Min Frelsesplan; Jeg bringer dem til at opfylde de ædle løfter, der steg op fra deres læber ved vort Guddommelige betagende møde; når de i deres store kærlighed til Mig og i deres ædle overbevisning tillod sig at stille sig til rådighed for Min Frelsende Plan, trådte Jeg frem, og med Mit Kongelige Scepter mærkede Jeg dem med det samme mærke, som Jeg Selv var mærket med, så de vil ligne Mig, og forvandlede dem i Mit billede;
alle de, som i sandhed har accepteret Mig, skammer sig ikke over Mig; de skammer sig heller ikke over disse himmelske mærker, som viser, at de ikke længere tilhører verden; i dag kan man kende dem på den ildhu, de har for Mit Hus, Mit Hus der forbinder deres sår, en ildhu der fortærer dem; I vil genkende dem, når I ser dem finde sig i forhånelser for Min Skyld, bagtalelser, spot og forfølgelser; ja, for Min Skyld vil de tillade sig selv at blive trukket ned i dynd og konstant at blive truet; de vil ikke skjule deres ansigt for vanskeligheder, men de vil udholde alle prøvelserne med fred, og deres hjerter vil ikke blive knuste men helliggjorte; de vil heller ikke bryde deres troskabsed om at dele Mit Kors;
så hvis det skulle ske, at du lægger mærke til deres sår, og du spørger dem: ”hvem har påført dig de sår?” vil de alle fortælle dig:
” jeg har tilbudt min ryg for at sone for dig; sårene, som du ser, har jeg fået fra et udslag af barbariskhed i min Herres venners hus … det er, fordi jeg har fortalt dem sandheden, at de har gjort mig til fjende og behandlet mig som sådan; de ønsker at undgå forfølgelse for vor Frelsers Kors ved ikke at holde Kærlighedens Lov; men det gør ikke noget, og jeg lægger ikke mærke til mine sår, for det, der er vigtigt for mig, er at kende til Korset, Instrumentet for vor forløsning, vor Forløsers Kors, gennem hvilket verden nu er korsfæstet til mig og jeg til verden;5 man bør adlyde Gud mere end mennesker, siger Skrifterne,6 og derfor har jeg adlydt og fulgt de instrukser, Himlen har givet mig;”
”hvad sagde du, da de steg ned over dig som sejrherrer, de selv samme som sårede dig, og som siger, de er venner med din Herre?”
“Jeg har aldrig spurgt mig selv, hvorfor dette her skete for mig, fordi Jeg har givet min Gud og Frelser et løfte, underskrevet med mit eget blod, for at blive vor Frelsers slave;”
”og hvad siger din Guddommelige Herre til alt dette?”
”Han, som omfatter alle væsener uden at lade sig standse af deres grænser, sørger over Sin Husstand; mange af Hans hyrder har lagt Hans Hus øde; i deres oprør har de nedtrampet Hans Love og forvandlet Hans ærefulde græsgange til trøstesløshed; hele deres vingård er ligeledes hærget; og flokken, som kun fandt ufrugtbart land og intet at græsse på, gik i fordærv og døde,7 og de, der var sammen med dem, døde også … alle disse ting sker, og ingen af dem ser ud til at tage det til hjertet; de er blevet ramt af deres menneskelige regler og har svigtet Ham;”
”hvordan ved du så mange ting og ser dem?”
”det er kun igennem Korsets Lys, man kan opfatte disse ting, der er usynlige for øjet; det er igennem vor Forløsende og Frelsende Øjes redskab, man ser al sammenhæng; men når det kommer til at vide disse ting, er det kun gennem en guddommelige forening med Kristus, at være ét med Ham, at man kan vide alle disse ting fra Hans Egen Mund, og hvis man accepterer at blive mærket som ”Kristi Slave”; ja, at acceptere guddommeligt slaveri; ens hjerte er så ikke blot podet ind i Jesu Guddommelige Hjerte, men er ligeledes også podet ind på Hans Kors med alt, hvad det kan indebærer; det være sorger, men også glæder; Jeg er overbevist om, at jeg tilhører Kristus og Hans Hellige Kors, for Han har sagt det … vor Guddommelige Herre, men også Brudgom, plantede os i Sit Hjerte, og når vi slår rod og blomstrer inde i Hans Hjerte, så bærer vi rigelig og god frugt; vi er blevet arvinger til Hans Rige og guder gennem delagtighed, Hans adopterede børn;
”Gud fratager mig ikke Kundskab, men taler til mig i klare ord, ansigt til ansigt, og Hans Stemme er som musik i mine ører, Han henvender Sine tanker til mig med majestætisk magt, Han oplyser min forstand for at forstå ordsprogenes skjulte betydning, og i Sit smil og Sin glæde afslører Han gådefulde ord i de Hellige Skrifter, som havde været hemmeligholdt for vore øjne;”
”ja, der er en korrekt tid for alt, Han gør; min Herre og min Gud har beseglet mig med guddommelige kys, Han har beseglet min sjæl med Sin Treenige Helligheds aftryk for at drage mig endnu dybere ind i Deres Guddoms fylde;”
åh, Vassula, ser du, hvordan Min Fader har undervist dig? glæd dig da og vær glad!
Du forlod Din Kongelige Trone og Din
Herlighed for at komme til os, Herre,
og antog en slaves betingelser
for at tjene os;
aldrig nogen sinde har en konge været
kendt for at tjene sine underordnede,
og alligevel kom Du, Evige Konge,
kongernes Konge,
for at tjene Dine undersåtter …
Du blev åbenbaret i kødet
retfærdiggjort i Ånden, set af engle,
forkyndt til hedningene, troet i verden
taget op i herlighed …8
Du kom for at smykke Din skabelse
med en forbløffende Kærlighed,
som chokerede de fleste,
da Du accepterede Korset,
og efterlod så mange munde åbne
som åbne grave,
beruset af Din Kærlighed for os,
accepterede Du at dø
og overrislede Dine blomsterbede9
med Dit Blod
for at åbne Himlen
og befri os fra syndens trældom;
Faderens-Glæde,
Strømme af trofast Kærlighed
flød fra Dit Hjerte,
og i Din Kærligheds dårskab,
Elsker af menneskeheden,
accepterede Du Korsets skam
og al dets lidelse;
O universets Kilde,
universets velduft,
allerelskeligste Brudgom,
Du besøger atter engang Jorden,
og spreder Din velduft fra land til land,
men hvor længe vil de,
som vandrer omkring på denne Jord
undgå at bemærke Din Velduft?
Jeg er Porten, gennem hvilken de dydige går ind; ikke før de angrer og gør godt igen, vil deres næsebor åbne sig for at indånde Min søde velduft og få nyt liv; hvad angår dig, ønsker Jeg dig som en lilje, der udskiller renhed, som udskiller Myrra over Min Kirke for at gøre det Hus velduftende, som Jeg har købt med Mit Eget Blod gennem Mit Offer på Mit Kors; bliv i nærheden af Mig for at sprede din velduft rundt omkring dig; bær Mit kors med ømhed og forbliv altid forelsket i Det;
modtag Min Fred; ic;
