22. juni 1998

(Fortsættelse.)

kom datter … Jeg er den indre Kilde til kraft inde i dig, hvis sødeste melodier sunget til dig giver genlyd i alle lande;

har Jeg ikke skrevet tusindvis af sider for dig, Min due, om kærlighed, råd og kundskab, for at du skal kunne blive i stand til at afsløre Sandheden i denne forarmede generation? har Jeg ikke, Min brud, fyldt dig med sunde ord for at svare dem, som stiller dig spørgsmål? det er fra Mig, du ånder, badet i Mit Lys; det er i Mig, du bevæges og er1 og aldrig ophører med at være; for Min Majestæt hæver sig over Jorden og himlen og alt, der findes i dem:

så flyder der fra Min Mund, der er fuld af nåde, rigdom og ære, der beriger alle dem, som elsker Mig; beriger dem til at kende Os som Treenig og alligevel Én i den inderste essens af enhed; og med ømhed at undervise dem i den himmelske virkelighed og løfte deres ånd til kun at dreje sig om himmelske ting;

det var Mig, som skabte dit inderste og samlede dig i din moders liv; – og Jeg iagttog dig dagligt, beruset af glæde, og så dine ben tage form og blive formet i hemmelighed, og Jeg fejrede allerede vor forlovelse; Jeg siger dig, at hvis Jeg skulle finde din ånd ivrig og tørstig efter at kende Mig, Jeg, som fra din fødsel var så ivrig efter at eje dig og gifte Mig med dig, så ville Jeg flyve til dig ved den første invitation og stemple dig med Mit flammende dåbskys på din pande; et himmelsk tegn på vor bryllupsceremoni; derefter, Min egen elskede, ville Jeg krone dig med en krans af de mest duftende blomster; hvor hvert kronblad repræsenterer en dyd;

Jeg er Porten, som dyderne kommer ind ad; og som Mine ord lovede, vil Jeg opvække din kærlighed til evangeliet for at gøre din ivrighed efter at sprede fredens evangelium jævnbyrdig med de første apostle; og hvor du end går, vil du efter dig efterlade Min vellugt og fylde land efter land med velduft, for Jeg vil altid være med dig;

Jeg vil give dig det privilegium at vokse i din kærlighed, ikke kun til os, men også til dine brødre og søstre, så du vil synge Os denne salme:2 ”se hvor godt og hvor lifligt det er for os, når brødre sidder sammen … ”

Jeg vil blive din personlige Hjælper og Ledsager og også din familie, din bror, din søster; Jeg vil blive din bærer3; Jeg vil blive dit amen til Amen4 og din salme til Den, som lovsynger dig nu … Jeg vil åbenbare for dig, Min brud, hvad kød og blod aldrig kan åbenbare for dig: Jeg vil åbenbare for dig den allerinderste del af dit hjerte, og også Guds dybde og sind;

Jeg vil nådigt vise Min velvilje ved at forøge Min fylde af Mig i dig, medens Jeg vil gøre dig mindre; Daggry vil vågne i dig, medens Natten vil forsvinde inde i dig;

Jeg er din sjæls Lys, og vidunderlig som en Parousia i dig vil Jeg lyse og med alle Mine engle og helgener indvie Vor guddommelige forening i kærlighed; Vi skal fejre vort bryllup …

i Mig vil du nyde friheden; uden Mig forbliver din sjæl fanget og vil falde i den ondes snarer, som vil holde dig indespærret; så se ikke på nogen som helst anden, min elskede, end din Gud, tre gange Hellig; glæd dig ikke over nogen som helst anden på Jorden end over Ham, som gav dig næring fra Sit Livs Kilder; Jeg hentæres af kærlighed, ikke til nogen på Jorden, men til kongernes Konge, den Første og den Sidste og til Hans Hus;

og du Vassiliki, som Jeg slog Mig5 ned på, og som knugede Mig noget så ømt og med så megen hengivenhed mod din kind som tegn på kærlighed og udbrød: ”jeg fandt Ham, som mit hjerte elsker!” og du knugede Mig og holdt Mig fast imod din kind, og du ville ikke lade Mig gå, men også Jeg havde fundet mit balsambed, rækker med den sødeste duft;

”Jeg skal give dig Min Kærligheds gave,” sagde Jeg; derefter dryppede Mine ord som dråber af ren myrraind i dit øre og åbnede det, så du kunne blive i stand til at høre Mine ønsker; ”Jeg er dit Liv; lad dig selv fra nu af blive ledt af Mig ved nåde; lad dine læber være som liljerne6, som drypper af ren myrra; giv ikke op i din kamp, Jeg vil være med dig; bær Kristi Kors og elsk det, og Jeg vil være med dig, tro på Gud og ær din Faders Navn; hjælp din generation til at lære Faderen at kende; fortæl dem, at Han er en mild Fader og en Gud, der trøster; spred Kundskaben om Ham, og Jeg vil være med dig; fortæl denne generation, at Amens Navn fylder hele universet med den allerædleste velduft, den mest delikate velduft; vær som en gazelle og spring hurtigt over kløfter og kryds dalene med Vore Ord; og Jeg vil være med dig; vær som en lilje gennem dine hensigters renhed, og udgyd ren myrra på Kirken, som Kristus købte med Sit Eget Blod; lad Os en dag sige: hvor velduftende din velduft er, mere velduftende end alle andre krydderier, og Jeg vil være med dig og vil blive ved med at ånde på dig, Min have, for at sprede din søde velduft overalt; vær indpodet i Mig og voks dig stærk i din tro ved Min Krafts styrke, så du vil erkende bredden og længden, højden og dybden, indtil du vil nå til at kende Sønnens Kærlighed, som er udover al kundskab, og vil blive fyldt med Guds fuldkomne fylde;” det er, hvad Jeg sagde dig …

og nu, Min brud, viet til og klædt med Kristus, smykket med Mit ubeskrivelige Lys og indfattet i Mig som en kongelig juvel, vær ved godt mod, Jeg er med dig, din sande ledsager; skrøbelige brud til Den Allerhøjeste og alles Fader, som er alles Brudgom, hold dine tanker fast omkring Hans Almagt og Hans Pragt og nær dig direkte fra Hans Mund ved at lægge din mund mod Hans for at opnå Hans Ords storslåethed; Hans Ords strømme er sødere end honning;

hold dig tæt til din Brudgoms Bryst, og du vil lyse i verden som en strålende stjerne, fordi du vil give verden Livets Ord; dit løb, Min elskede, er endnu ikke forbi, men Jeg er med dig; skønt der stadigvæk vil være brændende pile, der sigter på dig, fordi du har modtaget Guds ord fra Mig; vær modig, for Jeg er din Rustning; bliv ved med at sprede din søde velduft ud over hvert land, men glem ikke, at Jeg er din søde Kærlighed, Herren Gud, og at du, som Jeg har skabt til dette formål, er Min brud, som nu tilhører Mit Kejserlige Hus;

Jeg er åbenbarelsen7 af Sønnen og Sønnen er åbenbarelsen af Faderen; og i Vor fuldkomne visdom har Vi skænket denne generation og fremtidige generationer forskellige nådegaver som aldrig før i historien; til deres frelse har Jeg oprejst profeter for at hjælpe dem at forstå og nå den mest fuldkomne kundskab om Vor Guddommelige Vilje; Jeg har helt og holdent givet dig til dem for at formane og advare dem gennem denne Lovsang8og hjælpe dem til at forstå og kende Os og træde ind på frelsens vej, hvor alle nådegaver i overflod er skjulte;

alle helgener og engle forkynder nu med én melodisk stemme:

”vi takker dig
O du allerhelligste og Henrivende Treenighed, Evige Visdom,
for at forsyne hele verden,
med Din Lovsang af Håb og Kærlighed i et ubeskriveligt dyb af generøsitet;
skrevet på en måde så den vil
lede mange til Evig Frelse;
ved enestående nåde
jævnede Du en vej
duftende af den søde duft
af Din velduft
og belagt med safirer,
og åben for alle at følge og finde
deres kæreste hvile i Evigheden;
og i Din guddommelige blidhed
har du fundet dette middel
til at helbrede denne generation;

O universets Kilde,
Mest elskelige Treenighed,
alt i alt mest indtagende Brudgom,
Du besøgte endnu en gang Jorden,
for at tale til Dine børn
fra hjerte til hjerte og udøste over dem en strøm af nådegaver
med salvet og lysende kundskab
om Dig Selv;
Du, Strålende Guddom,
som har forudset denne Fest9
længe før Din skabelse;
dagen, hvor du
begunstigede dine elskede,
ville Du kalde Din skabelse,
fra den laveste til den højeste,
til vielse
med Din Guddommelighed,
hvor Du på disse festdage
med dem ville indgå i en
mere fortrolig forening i Dig,
indfattet som en kongelig juvel,
og hvor Du ville tale med dem
i det indre af deres hjerte;

”i Dit Hjertes ømhed
havde Du forudset
at denne guddommelige forening
kun ville blive fuld af sødme,
fordi Du ville tilbringe
Din tid med dem
og dele deres liv med dem,
medens de stadig var på Jorden,
som Du deler Din herlighed
med Dine engle;

”må lovprisning og tak blive givet
til den herlige Treenighed
for at Han vander Sine blomsterbede,10
og for at Han sender Sit lys
til nær og fjern;
vi takker dig, Gud, medens
vi fortæller om Dine vidundere;

for at være i stand til nå til
den menneskelige svagheds afgrund,
forlod Du Din Trone
og lagde Din kongelige Krone til side for at smykke Din skabelse
til bristepunktet
med Din guddommelige Kærlighed;
siden, beruset
af Din Kærlighed til dem,
gav Du Din Hellige Ånd,
som ville drage dem
ind i Dit brudekammer11
og til Din bryllupsseng12
og spontant forene sig med Dig;

”O Hellige Treenighed,
de helliges Skat, og englenes;
når engang Dine skabninger vil blive
ophøjet med Guddommelig Kærlighed,
vil de råbe til dig:
”Kyrie eleisson, Kyrie eleisson … ”
medens Du vil hviske I deres ører:
”fordi I omfavnede
det ufremkommelige,
fandt I åndelig genoplivning
i Min omfavnelse;”

”Giver af Liv
og Uddeler af uvurderlige gaver,
Du har, I Din ømhed,
kaldt de fattige så vel som de rige til at samle sig omkring Dit Kongelige bord
og givet dem en storslået festmiddag;

”ære være den Allerhøjeste,
Kilde til ubeskrivelig glæde,
Uudtømmelige kilde,
der gør haverne frugtbare,13
Brønd af Levende Vand,
Strømme af trofast Kærlighed
flyder fra Dit Hjerte,
Elsker af menneskeslægten,
Din skabelses Brudgom,
vi tilbeder dig og
lovpriser Dit Trefoldigt Hellige Navn;
amen;”

ja, Vassula, hele himlen glæder sig, fordi Vi i Vor nådefulde nedladenhed forbarmede Os over denne generation; Kristus har sagt: ”om nogen elsker Mig, vil han holde fast ved Mit Ord, og Faderen vil elske ham; og Vi vil komme til ham og tage bolig I ham;”14 og det vil Vi …

Oh lykkelige sædekorn!15 om I blev sået i Mig, så ville jeres høst være Paradis; om I ville vokse i Mig, så ville I blomstre og jeres forårsblomster ville, eftersom de ville blomstre I Selve Foråret, give vellugt ud over hele Jorden, og Jorden vil, oplivet af din aromatiske velduft, udtale sit første ord: ”Fader!” og den vil være frelst;

For Dig Selv har du vundet
dette mit oprørske hjerte;
i Din overdådige hengivenhed
og i Din Kærlighed har Du holdt
mine snavsede hænder fast i Dine
og draget mig tæt ind til Dig og i Dig
og åndet et nyt liv ind i min sjæl;
og med et dåbskys
afsluttede Du mit oprør;

O min sjæls ubeskrivelige glæde,
Du besøgte mig
og turde i begyndelsen ikke vise mig
Din uendelige Kærlighed
af frygt for, at mit hjerte
ville være for lille til at rumme den;

Du afholdt Dig
fuldstændigt fra at åbenbare mig
Din Kærligheds varme
af frygt for, at jeg ville løbe væk
i min menneskelige svaghed; men så,
i Din overstrømmende Kærlighed,
giftede Du Dig med mig …

Du giftede dig med mig på trods
af min store elendighed og skyld,
og forenede mig fuldstændigt med
Din Treenige Hellighed;
denne frie gave, givet af Din Egen Vilje,
givet til en uværdig orm, som jeg er,
forbløffer mig stadigvæk til denne dag …

Oh min sjæls Solskin;
Du, som så nænsomt ernærede mig
med frugtsmør og honning,
her er Du nu,
og besøger endnu engang Jorden;
men Jorden mistror Dig igen
og nægter at byde Dig velkommen;

Min Elskede gik ned til Sin have,16
til urtebedene, 17
for at lade sin flok18 græsse i haverne
og samle liljer;19

Min Elskede kom for at
kalde Sin Egen Flok sammen
og samle liljer på markerne, de som
ikke har tanke på andet end at ELSKE;
Han kom for at samle Sine liljer
til Sin Egen gode glæde;

Guddommelig Visdom besøgte Jorden,
for at påminde Sine Egne om,
at der kun er én teologi,
dén, at betragte Dig
i Din Treenige Herlighed;

Så lad mig blive Din rose uden torne,
allernænsomste Brudgom,
og Du, mit levende Vand;
der skal min stilk, som er stukket ned i dette levende Vand, ikke dø,
men få liv og vil leve evigt
eftersom stilken er nedsænket
i Selve den Evige Gud.

du er blevet begunstiget af Min vellugts duft,20og Jeg har tilladt dig at beskue Mit Hellige Åsyn som lyste på dig;21nej, dette minde om Mit Hellige Åsyn vil aldrig forsvinde fra din hukommelse; Jeg ophøjer Jorden og himlen i majestæt og glans, og Mit Navn og intet andet er ophøjet og oprejser de fattige i ånden for at forene sig med Mig; Jeg bevæger Mig i dem, og de bevæger sig i Mig; Jeg har, ud af Min overstrømmende Kærlighed, som Jeg har inspireret dig til at kalde det, budt dig frie gaver i overflod, for Jeg er kun interesseret i dem, som frygter Mig,22 og i dem, som stoler på Min Kærlighed;

nej, Jeg er ikke kommet for at påføre jer straf, i stedet kom Jeg til jer for at gifte Mig med jer, og som en brudgom overøser sin brud med gaver, smykkede Jeg jer med Mine guddommelige gaver; det er ikke ordenes veltalenhed, Jeg bliver bevæget over eller påvirket af, men af en angerfuld ånd; lærer den Hellige Skrift jer ikke at elske dyderne? hvis I søger Mig i hjertets enkelthed og ikke sætter Mig på prøve, så vil Jeg i Min Godgørenhed komme ned fra himlen som et lyn ind i jeres legeme og blive jeres lampe;

I har lært, at jeres legemes lampe er jeres øje, og sådan er det, fordi et sygt øje ikke har noget syn og er i mørke, hvorimod et sundt øje kaster lys over det, du ser; Jeg er denne lampe, og alle, som har Mig inde I sig, vil søge de sande dyder og ikke moralsk fordærv; Jeg er jeres legemes virkelige lampe, der fylder hele jeres legeme med Vort Riges skatte og pragt; disse skatte og den pragt er dyderne; hvor der er Lys, er der dyder; hvor der er Mørke, er der moralsk fordærv; tag ikke fejl og klyng jer til denne døende verden, men vær tro mod Mig, og I vil leve med Mig i kærlighed; elsk dyderne;

i begyndelsen, Vassula, blev du bedt om at leve helligt og være hellig; Jeg rådede dig også til, at du skulle slå dybe rødder i Mig, så du ikke skulle svaje i vinden eller få nogle af dine grene brækket af ved noget som helst uvejr; da ville din frugt blive rigelig, nok til at give næring til mange, mange mennesker og til flere generationer; hvis du forblev trofast mod Os, sagde Jeg, så ville Jeg give dig særlige begunstigelser, og det har Jeg gjort; Jeg har indfattet dig som en kongelig juvel i Mig, og talt til dig; Jeg har opfrisket dig og ernæret dig, så du kunne vokse i dyder; Jeg har givet dig sådanne dyder som kærlighed og tålmodighed, visdom, kundskab, styrke og udholdenhed; Kristus har givet dig Sin tålmodighed og på samme tid håbets nåde; for at styrke dit håb om at hellighed en dag vil blive belønnet, har Jeg undervist dig i at udholde alle de prøvelser, der bliver budt dig, med en hellig tålmodighed;

du forsøgte i din menneskelige svaghed at glæde Os; så Vi bøjede Os over dig og elskede dig; Visdom gives til uskyldsrene børn, og så fandt Vi i Vor Treenige Hellighed hjertets enkelthed og underviste dig i, at du måtte tilegne dig Visdom, men at Vi ville hjælpe dig; Vi sagde, at Vi ville hjælpe dig til at efterligne os og være Vort levende alter, på hvilket Vi ville lægge Vor kundskab, så du ville forstå og kende Os;

du søgte at glæde Os, og Vi fandt Vor trøst i dig; Jeg er Ånden, som underviser og giver fromhed; sjæl, lad dine gnister dø ud endnu mere, din nærhed til Os er rigdom for din sjæl; ja, dit nærvær til Vor kongelige Gavmildhed giver dig udholdenhed ikke kun til din opgave, men også til at nå til en uovervindelig hellighed, Jeg sagde dig, Min elskede, at du skulle elske dyder, og Jeg sammenlignede dig med et træ, som havde mange grene og var rigt på løv, fordi du var rodfæstet i Mig, Kærlighedens Kilde, og fra den Kilde blev du overrislet for at danne mange og alle slags frugter, frugter af dyder; Jeg sagde mangfoldige dyder, fordi enhver, der er rodfæstet i kærlighed, som er fundamentet for alle dyder, får alle andre dyder til at opstå;

siger den Hellige Skrift ikke: ”Kærligheden er udholdende, Kærligheden er altid tålmodig og venlig; Kærligheden er aldrig misundelig eller pralende; Kærligheden er ikke stolt; den er ikke uforskammet eller selvisk; Kærligheden tager ikke på vej og bærer ikke nag; Kærligheden finder ingen glæde i andre menneskers synder og laster, men glæder sig i Helligånden og fryder sig over sandheden; den er altid parat til at undskylde, have tillid, håbe og udholde, hvad der så end måtte komme;”

Jeg har givet dig styrkens dyd til at være alle dine andre dyders grundelement, eftersom Jeg forberedte din sjæl til denne kamp i jeres tider, hvor godt deformeres til ondt; i begyndelsen underviste Kristus dig såvel som Faderen, igennem Mig om, at Vi ville sende dig, Min elskede, ind i syndens afskyelige dyb, hvor syndighed og moralsk fordærv bliver båret som en krone på dem, som igen korsfæster Kristus; Vi viste dig gennem syner indgydt i din forstand, at Vi ville sende dig ind i slangers rede, og da med dyden af tillid til Os, sammen med styrkens dyd, ville du tåle det ogvære udholdende:

med denne dyd udholdt du alle uretfærdigheder, og ondskabsfulde pile, som blev rettet imod dig; du udholdt store prøvelser for Vort Navns skyld; og mange, som modsagde dig, var ikke i stand til at nedbryde dig; skønt du set udefra syntes svag, gjorde Jeg dig stærk indefra, et bevis på at Jeg virkelig er inde i dig, og at dine dyder er godt rodfæstet i Sandheden; som Jeg har sagt, hvis du er rodfæstet i Mig, som er Kilden til den Guddommelige Kærlighed, vil du opnå kærlighedens dyd, og så vil Kærligheden fremkalde andre dyder som små grene; der er talrige dyder, som bliver givet til hver enkelt, der af nåde blev oprejst til at elske Mig; og alle dyder, der deles ud, uddeles af Mig;

i begyndelsen sagde Vi engang til dig, at du ville ikke finde nogen hvile, og at din sorg over at se døvheden og stædigheden i visse sjæle nogle gange ville være ulidelig, men ved din lidelse for Vor skyld har du bevist din tålmodighed, der, som Jeg har sagt dig før, er forbundet med Kilden, som er kærlighed; for at udvide Min Hvileplads23 fjernede Jeg alt det, der stod i vejen for Mig, og Mit Lys rejste sig i mørket, og skyggerne blev som midt på dagen; Jeg gav styrke til dine knogler, og Jeg lod dig blomstre i Mit Nærvær;

vær stærk og vis dig værdig til at være Min brud, viet til Sandheden; vær udholdende og stærk ved Min styrkes Ånd, for at fortsætte med at bære vidnesbyrd om Sandheden med iver og mod; med denne dyd, som Jeg af Min Nåde har givet til martyrer, kan du besejre alle dem, der bagtaler dig og alle dem, som aldrig holder op med at råbe død over Min engel;24som solen vil du fortsætte med at lyse i Den Hellige Treenigheds Nærvær, og i alle lande, Vi sender dig til; vil du forsøge at glæde Os ved at udholde smerterne på dine lange rejser for at oplive kirken og forsvare den;

enhver, som trofast forsvarer Kirken og vidner, er som levende fakler for Os, fordi deres ord blusser op i verdens mørke; Jeg giver dem en krigers hjerte for at udkæmpe troens og retfærdighedens gode kamp, og i denne jeres tiders åndelige kamp slutte jer til Mine Ærkeengle, Mikael og Rafael, som er dominerende i styrke og tapre Krigere for Retfærdighed, der gennem Mit Lys iagttager ethvert aspekt af menneskelig adfærd … du forsøgte at glæde Os med hellig hengivenhed og loyalitet, så Vi gemte dig i Vore Hænders skygge, og har taget dig under Vor beskyttelse;

Formidleren for jer alle Er Jeg; garant for jeres trivsel Er Jeg; den ophøjede Kilde for Kristnes Enhed Er Jeg; Faderens og Sønnens højeste Enhed Er Jeg; Salvelse for de fattige i ånden Er Jeg; i en Uafbrudt Bøn inde i jer Er Jeg; Brudgom til jer alle og jeres Evige Ledsager Er Jeg;

elskede brud, du har nu lært fra Min Mund, og af nåde på en ubeskrivelig måde fået at vide, hvad der er af betydning for Os; Jeg har lært dig, at kundskab om Gud, gennem Mig, er treenig kundskab om at afvise kætteri og lignende; oh Vassula! Den, som du tillod, at tage rodfæste i dit inderste væsen, er Sandheden, som forvandler sjæle til et dejligt Paradis, hvor en mangfoldighed af træer, der repræsenterer alle slags dyder, kan findes; disse er i himlen, hvor Vi evindeligt bor;

og nu har Jeg sunget for dig, som en brudgom ville synge for sin brud: en hymne af kærlighed; en hymne af guddommelig kærlighed for at påminde jer alle om, at I er arvinger til Vort Rige; den blev sunget for dig af Hymnen25 Selv, for at tillade jer alle, medens I stadig er på Jorden at smage Min udsøgte sødme, som er forenet med jer i al evighed;

så Brudgommen byder jer velkommen ved at sige: ”kom nu, med en angerfuld ånd, og mæt jer i Mig; lad alle, som er tørstige, komme! Jeg har Livets Vand og Jeg giver det gratis;” Jeg, Elsker af menneskeslægten, Herren Gud, beder dig, datter af Treenigheden, om at tage de to andres hymner, som er sunget til dig af Faderen og Sønnen, sammen med denne her og giv Vort Arbejde navnet:

Brudgommens Hymne;

i Vor Guddommelige Hymne er der mange ting, der fortæller om Vor Treenige sødme med en kærlighedsfuld undervisning, så mange træer vil blomstre og vokse! men til ufrugtbare træer skal Jeg komme med en hærskare af engle og rykke dem op med rode om vinteren, og så vil de dø to gange;

indskriv alle sammen i jeres hjerte denne fundamentale sandhed: ”Herren Gud kender dem, der er Hans Egne, og tillader dem derfor at komme Sig nær;” disse er bestemt til at opnå fuldkommenhed i den guddommelige og fortrolige forening med Os: de er kaldt til at blive forvandlede i Os og blive ét med Os; deres gamle selviskhed vil ikke være der mere, men på en ubeskrivelig måde, som Jeg altid skænkede til Mine helgener, vil Jeg guddommeliggøre dem i Vor enhed; igennem Mig guddommeliggør Jeg alle dem, som Jeg er forenet med, og de vil ikke længere tale med deres egen forstand, men på den måde, som Jeg gør; de vil ikke længere se med deres øjne, men på den måde, som Jeg vil se tingene; deres handlinger vil blive Mine handlinger;

en gylden ring blev givet til dig,26 et smykke af det fineste guld på dagen for din åndelige forlovelse, som et symbol på: at dele korset; derfor inviterer Jeg dig endnu engang til at udholde alle dine prøvelser med tålmodighed;

giv Os din tid, og nu, elskede datter, kom og hvil i Os;

Lad os søge at forstå
den usynlige Gud
i hjertets enkelthed og renhed;

Lad os søge at forstå
Hans overstrømmende Kærlighed
i den guddommelige forening og
fortrolighed, som Hans Majestæt
har nedladt Sig til at give os, ved at
vi fuldstændigt overgiver os til Ham;

I Din store velvilje
har Du, hele menneskeslægtens Elsker,
sunget en hymne for os for at glæde os;

Du har, som en brudgom, der
forbereder en festmiddag for sin brud,
forberedt et kongeligt bord
for os alle, så vi alle
kan feste i Dit hus’ gavmildhed;
Du gav os at drikke fra Din glædes flod;

ja, for med Dig, min Herre,
er Livets uudtømmelige kilde,
ved Dit Lys ser vi Lyset;

Som en hjort længes efter løbende
strømme, således længes min sjæl
efter Dig, min Gud;
min sjæl tørster efter Gud,
Livets Gud; Håbets Gud;

Trøstens Gud;
hvornår skal jeg komme til
at se Guds ansigt igen?

Mit hjerte har sagt om Dig:
”søg Hans Hellige Ansigt;”
og, som en konge ville hylde sin dronning,
hyldede Du på samme måde,
i Din Perfekte godhed,
min utroligt uværdige sjæl
ved at vise Din skønhed,
ved at vise mig Dit Hellige Ansigt;

min sjæls Frelsende fæstning, led mig;
og lad min sjæl nyde Din sødme;
Du har givet svage hænder styrke,
og undervist mig ved at henvende Dig
til mig på den mest indtagende måde,
og lade Dit Lys skinne over mørke
og dybe skygger;

Derned, i mørket
nedsteg Deres Majestæt
med sorg i Sine Øjne, for at
befri slaven-af-den-mørke-verden,
og nå min grav.

Jeg var død af mangel på Visdom.
Hvem var jeg, min Elskede,
at du gjorde så meget ud af mig?
Var det rigtig for Dig, Min Konge,
at fæstne Dine Øjne på mig og
smykke min sjæl i kongelige klæder
med Dine ord, uden at risikere at gøre
Dit Arbejde ringere for min skyld?

Ja, jeg var allerede omkommet,
da jeg forlod moderlivet;
som et dødfødt barn kom jeg til verden,
med en sky hængende over mig;
jeg troede, at jeg var,
men jeg havde aldrig været,
ikke før Du kom og blæste liv i mig;

Da jeg åbnede mine øjne
og på afstand så Dit Nærvær,
blomstrede mit hjerte som en blomst,
og alt det, der var
som råddent træ i forfald inde i mig,
blev fuldstændigt forvandlet til en have;

så fyldtes mine kinder med lykkelig latter
over at se min Frelser
stå så nær ved mig,
og mine læber udbrød et råb af glæde
fra det øjeblik, jeg indåndede Livets ånde.

Dit Værk, Emmanuel,
er stort, ud over al målestok,
Dine Undere, Emmanuel,
går over al forstand;
og nu vil jeg give min glæde frie tøjler;
Jeg vil lade min lykkelige sjæl tale ud:

I dag behøver jeg ikke at kalde graven,
jeg lå i: ”min brudgom”
og ormene: ”min ven, broder og søster”;

I dag kalder jeg Livet: ”min Brudgom,
min ven, broder og søster”;
i Dig samler jeg min myrra,
fra Dig bliver jeg ernæret med honning,
og vin og mælk er det,
Du giver mig at drikke;

Derfor beder jeg knælende,
og jeg bønfalder Dig om,
at samle alle Dine Blomster27
så de må vide, at Dit selskab,
Du Hellige, er stråleglans for sjælen,
rigdomme som ikke kan tælles.
Dit Selskab, min sjæls Myrra,
er ren glæde;

Jeg er nu som et barn,
lykkeligt og gunstigt stemt;
hvis nogen vover at udsende vred ånde
imod Dit barn, vil Din stærke Arm
være der for at beskytte det;

Ondt kan aldrig
triumfere over kærlighed,
og der, hvor kærligheden er, der er Du …
jeg skal aldrig blive svigtet …

tror du, at Jeg ikke er berørt,28 Min elskede, af hele Mit Hjerte? lyt ikke til al den støj, der er rundt omkring dig; beskyttet i din Frelsers Hjerte er du; inde i Det er din forfriskning; forbliv i Mig, Min søster, Min egen; åbn din hånd … 29

efter at du har erkendt din uværdighed, og ved at gøre det, har du givet Mig en buket blomster og din hengivelse; du har erkendt, at Jeg, som er Vejen, Sandheden og Livet, kom til din grav og oprejste dig; og al den nåde og gaver, Jeg har givet dig, blev givet til en sjæl uden fortjeneste;

giv efter for alt det, der er godt, og du vil til sidst slutte med ære foran Min Trone; skil godt fra ondt;

ecclesia vil få nyt liv, Min elskede;

Jeg velsigner dig; Jeg er med dig;


1 Det kan forstås som ”eksisterer”.
2 Sl 133:1.
3 Bæreren og uddeleren af forskellige Gaver.
4 Som betyder: ”dit amen til Sanddru og Trofast”; et navn givet til Gud.
5 Visionen fra 29. januar 1989. Helligånden kom som en due i den vision. Han fløj hen over mange mennesker, som strakte deres hænder op, men besluttede at flyve over til mig og landede på mine udstrakte hænder, på fingrene. Så gav jeg Ham et knus mod min kind.
6 Det betyder: ”lad de ord, du siger, være rene”.
7 Det kunne også forstås som ”billedet”.
8 Gud mener Sine Budskaber i ”Sandt Liv i Gud”.
9 Denne åbenbarings gave: ”Sandt Liv i Gud”.
10 Det betyder: vore sjæle.
11 Nærhed.
12 Guddommelig forening i Guds Kærlighed.
13 Haverne frugtbare betyder: ”sjæle som gør åndelige fremskridt”.
14 Joh 14:23
15 Vi er Guds sædekorn.
16 Jorden
17 Sjæle
18 Give os åndelig føde
19 Og gøre os til liljer, rense os.
20 Hans Hellige Nærvær.
21 Straks kom visionen om Hans Hellige Ansigt frem fra min hukommelse. Den bliver i min krop udelukkende ved Helligåndens guddommelige kraft.
22 Sl 147:11
23 Min sjæl.
24 Jeg vidste, at Helligånden mente mig.
25 Guds ord er som en hymne, og Gud høres som en hymne.
26 Visionen fra 23. marts 1987. Kristus giver mig en vielsesring.
27 Sjæle
28 Jesus talte
29 Jesus lagde Sit smukke Hoved på skrå og kyssede det indre af min hånd; lagde den så mod Sin kind hvorved Han viste sin nænsomhed og kærlighed; idet Han trak den ned igen, lavede Han korsets tegn inden i den, i min håndflade.