7. juni 1998

(Søndag, Pinsedag)1

(Helligånden fortsatte Sit Guddommelige Budskab fra den 22. april 1998.)

åh … Min Vassula … Jeg har valgt dig, og Jeg har ikke svigtet dig, skønt du var ophørt med at være til; og sådan vil det blive ved at være, at Jeg på samme måde vil vise Min ubeskrivelige hengivenhed og Min guddommelige magt til alle og enhver, som er villig;2 Jeg vil ikke afvise jer, men se, hvor mild Min Kærlighed til jer tvinger Mig til at være? I disse dage stiger Jeg ned sammen med Faderen og Sønnen som tre Vidner; Gud Fader er Ånd,3 eftersom Han sender Mig, Sandhedens Ånd,4 for at være med jer for evigt og lede jer til den fuldkomne Sandhed;

Guds Ord, Lyset og Frelseren, og som var til siden begyndelsen, som er nærmest Faderens Hjerte, har vidnet og gjort Faderen kendt for jer; I er blevet købt og betalt for med Hans eget Blod; har I ikke læst, at Guds Ord er i live og aktivt og vidner på Jorden, ligesom Jeg og Faderen vidner? Den Hellige, som købte Sin Kirke med Sit eget Blod,5 vidner med Sit Blod, og Jeg, Sandhedens Hellige Ånd, som leder jer til den fuldkomne Sandhed,6 vidner med Vand7;

derfor er Vi tre Vidner, og Vi er alle tre enige, da Vi er Én Gud,8 med én Vilje, én Magt og ét Herredømme; hvilket billede, skabning, har du udtænkt af Mig, og du kender Mig stadigvæk ikke? … og dog er Jeg aldrig holdt op med at vidne; og Jeg har aldrig skjult mig … 9

Oh ubeskrivelige Lys af Skønhed,
Dine Guddommelige Øjne var
blide og smilende;
Du smilede til mig, og jeg fandt mig selv
smilende tilbage til Dig;
Dit ansigt, O Hellige,
indeholdt en engleagtig charme;

Dit Hellige Ansigt,
som udstrålede Kærlighed og Renhed,
var umådelig nær ved mit;

Jeg var ikke engang i dyb meditation,
da du overraskede mig
ved at vise Dig for mig;

Skønt Hans Ansigt helt igennem
var henrivende, var det Hans øjne,
som tiltrak sig min opmærksomhed
og efterlod mig i ærefrygt og tilbedelse

kærligheden i Dit blik, som så på mig
med ubeskrivelig ømhed,
var som to strålende stjerner, de lignede
et turkisfarvet gennemsigtigt hav
fyldt med ophøjet ro;
hvad kan jeg, en stakkels orm, sige?

Dine Guddommelige Øjne, min Herre,
er som en Liturgi, et ocean af Kærlighed,
et Paradis og en altopslugende ild
for den, som ufortjent
blev tilladt at se ind i dem …

hvor velsignet du er, du hvis ører Jeg åbnede, må dine veje forblive jævne i Vor Visdom, så du må gøre Vor Guddommelige Vilje;

stol på Mig, elskede, for Jeg vil bringe så mange som muligt i forening med Vor Enhed, og Jeg vil fylde dem med Lys, så de vil blive fyldt med den absolutte fylde af Vor Treenige Guddom;

– kom og lær: i modgang er Jeg altid med dig; Jeg er din Trøster, og hvor der er fortvivlelse, vil Jeg trøste og helbrede; Jeg er Giveren af Liv, og med Mit dåbskys puster Jeg på dig og fornyr dig; Jeg fornyr dig, så dine naturlige tilbøjeligheder, der er så modsat Guds, og som er så menneskelige og verdslige, og som leder til døden, kan blive forvandlede og guddommeliggjort i Min Guddommelighed og Min Ædelhed og blive som englenes og helgenernes;

Jeg prøver at drage jer alle ind i en barnlig forening af guddommelig Kærlighed med Faderen og Sønnen og Mig Selv, så I bevæges i Os, og Vi bevæges i jer;

Jeg kan forvandle jeresindespærrede tanker og befri dem, så jeres tanker og det, I siger, kun vil være åndelige ting; sig derfor ikke: ”jeg er fordømt af Satans dødelige dåbskys”; nej! ikke hvis du kommer til Mig nu; Jeg er modgiften mod Satans dødelige kys; Jeg er modgiften mod selve døden … det er sandt, at uden Mig er dit legeme dødt, men med Mig er dit legeme i live, og i Mig og igennem Mig vil du blive regnet som et Guds barn; det er derfor, I må tillade Mig at herskei jeres hjerter og gøre jer til sønner og døtre af Den Allerhøjeste;

Skriften siger:10 ”salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud;” for at se Gud og erkende Ham som jeres Fader, må I af nåde blive født af Mig, Helligånden; hvordan vil I ellers kunne se Gud? har et barn nogensinde, før det er født, set sin far? ikke før end det er født, vil det se sin far; og sådan er det med din åndelige fødsel gennem Mig; kød er kød og har kødets syn; men den, som er født af Ånden, er givet en åbenbaring af Gud, som gør ham i stand til at se Ham, erkende Ham og trænge ind i Hans dybde;

så kom og fremskynd dine skridt, gå fremad, og Jeg vil bære dig på Mine Vinger for at svæve på skyerne og bringe dig derhen, hvor du vil blive optaget som Vort barn, der hvor alle Mine helgener er, salvede af Os trefoldigt Hellig; hvorfor vidste du ikke, at også du havde en plads reserveret iblandt dem?

vær tillidsfuld og kom til Mig, så vil Jeg forvandle dig fra at være en oprører til at blive retskaffen og lede din sjæl til hellighed, og synd vil ikke længere have nogen magt over dig; synd er som en ond herre i dig, og du skulle ikke på noget som helst tidspunkt give den herre en chance for at herske over dig; men Jeg, som er Kilden til alt det, der er Godt, kan overmande din onde herre, som er synd, fordi Min Lov er en Godhedens og Livets Lov, som overmander alle dine onde tilbøjeligheder;

kom og find Mig i hjertets enkelthed og fastgør dit hjerte til Mit Hjerte; kom ikke til Mig med mistro, ej heller med overbevisende jordisk tale; nærm dig ikke til Mig med indbildskhed, moralsk fordærv eller uærlighed, ingen, som kommer til Mig på den måde, vil nogensinde erobre Mig eller se Mig, men sjæle som går i lyset af anger og uskyldighed, vil ikke blive frataget Mit Nærvær; Jeg vil flyve til dem fra Min Herlighed i et strålende lys, efterfulgt af en flok af engle for at helbrede dem og forny dem og gøre deres ånd til ét med Min Ånd og arve Mit Rige; Kød og blod kan ikke arve Mit Rige, for det, der er fordærveligt, kan ikke arve det, der holder i evighed:

for så at lade dig forstå, hvem der er den Enestående, Treenige Gud, og alligevel Én i essensen af enhed, vil Jeg helbrede din skyld, og Jeg vil strømme ind igennem dig som en flod og forfriske din tørhed og åndløshed; ingen er i sandhed værdig til at se Gud, hvis nogen iblandt jer var perfekt, og han manglede Visdommen og Lyset, der kommer fra Mig, vil han ikke blive regnet for noget som helst;

dybden af Guds rigdomme er ikke af denne verden, og at rumme dem uden Mig, er umuligt; at trænge ind i Guds motiver eller forstå Hans metoder uden Mig, er umuligt, men om du ville tillade Mig at blive erkendt i din bevidsthed og gennemtrænge din intelligens, da vil Jeg forme dig i Mig, så du vil blive virkelig tiltalende for Os; din hengivelse til Mig er den eneste måde, Jeg kan omforme din ånd, så du kan få Kristi ånd og dermed opdage Vor Vilje og vide, hvad der er godt, og hvad det er, Vi ønsker, og hvad der er den perfekte ting at gøre; så tillad ikke dit kød11 at protestere …

skønt Jeg synes utilgængelig for øjet og uopnåelig, helt og holdent uset, lader Jeg Mig blive set i fuld klarhed; Jeg ytrer Visdomsord, og som en ven betror sig til en ven, betror Jeg dig Mine hemmeligheder, og holder ikke nogen af dem tilbage for dig; Jeg står ansigt til ansigt med dig, og Jeg, den formløse, tager form i din Ånd;12

oh, Vassula, Jeg er helt og holdent en refleksion af det evige lys, og som et uplettet spejl er Min Herlighed forstørret i hele skaberværket; her er Jeg nu og er blevet bekendt for dig også på denne måde,13 dog uden at miste Min ophøjethed, Jeg fylder dig med Mit Lys, selv om denne strøm af ophøjet lys, som Jeg øser ind i dig, går ud over, hvad du kan rumme,14 Jeg tilbyder ikke desto mindre alle disse gaver fra Vort Rige for at pryde ikke blot din sjæl, men også alle andres sjæle;

i sandhed er Jeg for dem, der elsker Mig, mere strålende end solen og overstråler alle stjernebillederne tilsammen, og eftersom Jeg overgår alt, kan Jeg fylde alle ting med Min strålende glas uden at blive standset af deres grænser; dette er måden, Jeg spreder Mit Lys i din sjæl, og får alle ting inde i dig til at blive gode, så du til gengæld må reflektere Min Godhed og vokse i dyd;


1 Ifølge den Ortodokse Kalender
2 Helligånden taler til hele verden nu.
3 Joh 4:24. Og Paulus taler i 1 Kor 15:45 om Kristus som ”Ånd, der gør levende”. Betegnelsen ”Ånd” i bibelsk henseende definerer ikke Guds natur nær så meget, som det beskriver Hans livgivende handlinger. Gud er Ånd i og med at Han giver Ånden.
4 Joh 14:17
5 Ved det Offer blev vi givet Det Evige Liv.
6 I Joh 16:12-13 siger Jesus til Sine disciple: ”Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu; men når Han kommer, Sandhedens Ånd, skal Han vejlede jer i hele Sandheden … ” Det er en misforståelse at tale om en slutning på Åbenbaringen og at behandle den som et historisk arkiv af sætninger. Gud er aktiv og i live og vil fortsætte med at vise Sig gennem Helligånden og aldrig stoppe med at gøre dette. Når man på latin siger: ”complere”, betyder det, at Kristus er den fulde åbenbaring af Gud; og ikke at Han vil stoppe med at åbenbare Sig for menneskeheden. Biblen er det fortællende vidnesbyrd om Jesus Kristus. Det er ikke Guds sidste ord.
7 Med Dåben.
8 I essensen af enhed.
9 I dette øjeblik så jeg et Ansigt, der var oversvømmet med lys, lysere end den lyseste engel. Det, som ikke havde form, tog form; i denne vision af Helligånden, der ud af Sin grænseløse kærlighed ønskede at vise Sig for mig, en ufortjent gave til et uværdigt væsen som mig, fik mit hjerte til at glædes; hver gang mindet om denne vision vendte tilbage til mig, glædede mit hjerte sig på ny. Den kan ikke falme fra min hukommelse; denne vision af Helligånden vil være med mig for evigt.
10 Matt 5:8
11 Her betyder det det menneskelige sind.
12 I dette øjeblik fremtonede den samme vision for mig, visionen og Helligåndens Åsyn oversvømmet med et umådeligt lys.
13 Ved at åbenbare Sig og vise Sit Åsyn for mig.
14 Med andre ord ud over min fatteevne.