29. maj 1998

I min ånds ubønhørlige smerte må jeg tale,

klage i min sjæls bitterhed;

kom, jeg beder Dig, se på mig;

har Du ryddet mig af vejen?

Mine rødder er fæstnet i Dig,

og alligevel siger jeg i min stilhed:

“Herren Gud er helt sikkert vred over

mig; Han vil garanteret

fjerne mig en af de nærmeste dage;”

jeg søger lys for at forstå,

men der er kun mørke;

måske har jeg været ufølsom

over for Hans Godhed?

har jeg på nogen måde skuffet Dig

eller tilsidesat Dig?

eller har synet af solen i al dens

herlighed, eller månens glød,

medens den vandrede over himlen,

stjålet mit hjerte fra Dig,

så min hånd sendte dem et kys?

Min elskede ægtefælle, tillad Mig at udgyde Min søde vellugt over dig, og husk på en ting: Jeg, Jesus Kristus, Guds Ord, vil altid opfylde alle dine behov;1

talrige er dine fejl, men Jeg har forudset alt dette, selv før Jeg bekendtgjorde Mit Budskab for dig; men Jeg har i Min grænseløse Kærlighed, som Jeg har til dig, givet dig en plads i Mig, hvor Jeg på denne særlige plads kunne bringe din sjæl til den fuldkommenhed, som Jeg forlanger af Mine helgener; oh, Vassula, Jeg er overstrømmende mildhed, Jeg er grænseløs kærlighed, og alligevel, kender du Mig stadigvæk så lidt, Min due; hvorfor disse uklare tanker om Mig? alt, hvad Jeg ejer, er dit og for evigt;2 så vær ved godt mod, og spar Mig for dette unødvendige Bæger; Livets Ord blev frit givet til dig, så du til gengæld kan give det frit til andre; Jeg havde et mønster i Mit Arbejde, som du kan se, og Jeg ønsker, at du bliver ved med at gøre alle de ting, du har lært af Mig, og som du er blevet undervist i at gøre i Mit Navn;

frygt ingen, når I samles i Mit Navn for at gøre denne afkristnede generation kristen; alt, hvad du gør, er til Min ære og herlighed; Jeg opbygger; og det er Mig, som bygger, og ve dem, som rækker deres hænder ud for at ødelægge, hvad der bliver opbygget af Mig! hellig dig nu Mine anliggender og husk på, der ikke er nogen grænse mellem dig og Mig; Jeg er altid hos dig, Min elskede;

Jeg velsigner dig; ic;


1 Jesus mener min forsømmelighed og mine fejl
2 Vor Herre sagde disse ord meget langsomt med en trist Stemme over stadig at blive misforstået af den skabning, som Han i Sin guddommelige godhed har skænket så meget.