26. januar 1997

Herre, Jeg elsker Dit Hellige Hjerte,
som oversvømmer mig med Dets Kærlighed; Ja, som flydende vand
er min Konges Hjerte;
og nu siger min Konge til mig:

”Hvorfor har du ladet Mig vente så længe?
Blomsterne
viser sig allerede på Jorden;
Min datter, som Jeg har længtes så meget efter, kom til Mig!
Kom og smag Mit Hjertes sødme!”

Jeg er din guddommelige Ægtefælle, som åbnede dit øre for at høre Min søde samtale, og tændte en længsel i dig som en flamme, Jeg gik ind i dit liv for at afsløre Min skønhed for dig, så din sjæl gav efter for Min elskværdighed; Jeg kom for at forberede dit hjerte og opvække din kærlighed, så du drikker fra Mit Hjertes Kilde, som er sødere end vin; da ville du søge Min strålende fuldkommenhed og frivilligt give dig selv til Mig; og Jeg ville til gengæld fejre Min Styrke og Min Herlighed ved at have overvundet dig;1

Oh Kongens-datter,2 Jeg havde kaldt på dig før Mine engle, så du og din generation smager Min Kærlighed; og nu, kæreste du, som konstant ryster af frygt for at blive bedraget, fortæller dit livs Herre, Fader og Gud dig: frygt ikke, thi et hjerte fyldt med bøn, kærlighed og ydmyghed vil ikke svigte i fristelsernes svære øjeblikke, men vil jage dæmonerne væk;

har du ikke bemærket, hvordan Jeg har udsendt en parfume som røgelse over dig for at tiltrække din opmærksomhed? og nu da du er sammen med Mig, lad Mig spørge dig: ved du, hvad Mit Hellige Hjerte ønsker?3 at du kommer til Mig som en lilje, så Jeg kan glæde Mig i dit hjerte, når Jeg engang fuldstændigt har opflammet det inde i Mit Eget Hjerte; kærlighed til Kærligheden, hjerte til Hjerte; kom, ligesom et ocean optager en dråbe vand, således ønsker Jeg, at du forsvinder i Mig;

Jeg elsker dig til dårskab, og Jeg ville gerne kunne tage dig ind i Mit Hjertes brudekammer, ene og alene for Mig, blot Jeg og du, så vi tilsammen kan dele en retræte, eller er det en pilgrimsfærd du ønsker? er det,4 hvad du ønsker?5 vi ville gå i Mit Hjertes haver, og vort venskab ville blive sådan, at selv Mine engle ville ønske at være i dit sted;

åh, hvis bare du vidste, Min elskede, hvilken kærlighed, Jeg har til dig … hvad du end vælger, pilgrimsfærd eller retræte, så behøver du ikke at gå, Jeg vil bære dig i Min favn og lindre dine fødder, som har stået for Mig6 gennem timer, når du i din opgave betjener Mig; afhjælper dug ikke hede? på samme måde vil Jeg give dine fødder lindring;

Vassula, har du forstået, hvorfor Jeg er kommet til dig som det Hellige Hjerte? Jeg er kommet på denne måde, så du vil opnå Barmhjertighed fra dette Hjerte,7 … ja, ikke blot dig, men jer alle; kom nu; hvorfor dirrer du? har Jeg ikke viet dig til Mig selv med en ring? har Jeg ikke givet dig et glimt af Mit Hjertes glæde? har Jeg ikke vist dig Mit Hjertes godhed? så hvorfor denne tøven?

Herre, jeg fatter ganske enkelt ikke noget som helst af, hvad dine ønsker er, disse tilbud Du ønsker at gøre med mig, denne pilgrimsfærd eller retræte. Jeg forstår det ikke.

Min elskede, som Jeg har opfostret og kaldet til Mig selv og for Min Herlighed, kom nu og fest i Mig; Jeg vil være din glæde og dit smil, Jeg vil være din festmiddag, Jeg vil lade dig få gavn af Mit Hjertes Gaver;

se på Mig, se på Mit Hjerte … se, har Jeg ikke åbnet Mit Hjertes port for dig?Mit Kongelige Hjerte er blevet budt dig; kom og find din glæde i Mig;

hvis verden har sværget på at skade dig, så har Jeg til gengæld sværget på at beskytte dig fra at indtage deres gift, og har udset dig til Min Herlighed; om verden er forræderisk, var det for at bevise for dig, at kun Jeg alene altid er trofast i Min Kærlighed og i Mit venskab; du, som Jeg har opfostret, til dig siger Jeg: bliv ikke mismodig over, hvad der er sket for dig; Jeg har tilladt denne tunge byrde at overvælde dig til Min største herlighed;

Jeg er nu, Min kære elskede, parat til at gøre hvad som helst for din åndelige vækst og din sjæls helliggørelse; dit selskab med Mig vil blive fuldstændigt, og Jeg vil føle Mig mere fri til at bære dig i Mine Arme; Jeg vil blive mere fri til at løbe væk med dig og styrke vor enhed;

Jeg har engang fortalt dig, at selv dine nærmeste venner ikke ville kunne forstå dig, og de ville blive årsagen til, at du ville få nogle dybe sår, og ved at gøre sådan ville du blive offer for deres tanker, men at de også selv ville blive offer for deres egne fejl; måske vil Jeg senere stadig belønne dem for alle de gode ting, de har gjort, og Jeg vil ikke glemme deres ofre, men Jeg vil irettesætte dem strengt for deres hårdhed imod Min udvalgte, deres mangel på næstekærlighed og venlighed …

du vil aldrig i denne verden finde et fejlfrit hjerte, Min due, nej det eksisterer ikke; Jeg er det eneste Hjerte, som tilsammen med din Moders Hjerte er perfekte og enestående i Vor Kærlighed og Troskab;

kom til Mig, så Jeg giver dig Min Kærlighedsgave; Jeg har gemt så mange gaver til dig, Min elskede; kom til din Ægtefælle, og tillad Mig at integrere dig i Mit Legeme, hvori du kan tilbringe en fredfuld retræte med Mig; Jeg vil tage dig ved hånden og drage dig ind i Mit Hjertes kammer, hvor vi vil omfavne hinanden i vor kærlighed; i Min Kærlighed vil Jeg genoprette og trøste din sjæl med Min Munds kys!8 Jeg vil genoprette dig og styrke din kærlighed; og i denne kærlighed, også selv om den ikke er fejlfri, vil du trøste din Trøster, ved at blive en balsam for Mine Sår;

og medens Jeg, din Konge, vil hvile sig i dine arme, og nyde hver eneste dråbe af din kærlighed, vil Jeg nu og da, Min søster, vise dig Mit Kongelige Hjerte, dette Hjerte, som løftede dig op i Vore9 Sale, dette Hjerte, som er Alt; dette Hjerte, som giver sig selv i overflod til hele menneskeheden; dette Hjerte, som komponerede musikalske melodier og sange for Sine elskede; ja, Han, som synger for dig nu, er hele menneskehedens elsker, hele Jordens Ægtefælle;10

medens nogle af jer indtil denne dag ikke har noget minde om jeres Gud, vil Jeg i Min Trofasthed og Kærligheds storhed komme til jer for at tilbyde jer Mit Hjerte, større tilbud end dette, kan ingen tilbyde;

lad så jeres øjne forundres over Mit Hjertes skønhed; det er det store Offers Hjerte; det er den Nye Pagts Hjerte; det er den Sande Vinrankes Hjerte, det er Hjertet, som er nærmest ved Faderens Hjerte; det er Hjertet, som lyser i mørket, der aldrig har kunnet overmande det; det er Ordets Hjerte, som blev kød, og som levede iblandt jer; det er Hjertet, som lever i jeres hjerte, så I alle bliver Mit Hjertes hjerte; og Vore Hjerters hjerte; det er martyrernes og profeternes Hjerte, som helhjertet fulgte Faderens Vilje og ærede Ham ved deres udholdenhed, deres lærevillighed og deres perfekte lydighed; det er den fuldstændige Enheds Hjerte, som ikke adskiller dig fra andre, eftersom I alle tilhører dette Hjerte; det er Hjertet, som bad til Faderen om, at I alle må blive ét i Os …

hvordan er så Herrens Hjerte? Herrens Hjerte er som et uendeligt ocean af Kærlighed og Barmhjertighed; det er som en uforlignelig og uvurderlig skat, så hvem som helst, der holder det, aldrig vil slippe det, vel vidende, at det evige liv er deri;

Mit Hjerte er et Kærlighedens brændende fyr, parat til at fortære dit hjerte i dets Kærlighed; Mit Hjerte er Lys, som overstråler alle stjernebilleder tilsammen; tiden går mellem morgengry og skumring, og alt passerer hurtigt, men Min Kærlighed er uforandret og for evig;

kom alle I, som tørster, men som end ikke ved det; kom og anerkend jeres Guds Hjerte, så I må forstå Mig og erkende Mig som tre gange Hellig; kom og tag dette Hjerte i besiddelse, så I indstiller jeres Hjerte på Mit Rige og alt det, der er retfærdigt; kom og læg jeres hjerte ind i Mit Hjerte, så Jeg en dag i sandhed kan sige:

”kom, Mit barn, kom og del Min Trone med Mig; Jeg har altid kendt dig, Min egen, Min rest; ben af Mine Ben, kød af Mit Kød, kom, du, som er en del af Mig; kom og arv, hvad der har været dit siden Jordens grundlæggelse; ånde af Min Ånde, du tilhører Ham, som drager dig ind i en fortrolig enhed med Vores Enhed;”

åh Mit-Hjertes-frugt, dette er, hvad Jeg ville vise dig, medens Jeg ville hvile i din omfavnelse som et veltilfreds barn; lov Mig, Min Vassula, Min elskede, lad din Ægtefælle hvile uforstyrret i dit hjerte;11

lær af din Elskede: Jeg er mild og ydmyg i Hjertet, og i Mig vil din sjæl altid finde hvile; lad Mig finde det samme i dig, lad Mig finde dig mild og ydmyg;

”Jeg ønsker ikke at ophidse min Kærlighed, ej heller at gøre den urolig, før den ønsker det selv”12

Undervis mig derfor i at være,
som Du ønsker mig at være,
så jeg må være behagelig for Dig.

Min sødme, som du føler i dit hjerte, vil være en påmindelse om Mit Hellige Nærvær, som hviler i dit hjerte, men husk også, at du kun behøver at sige: ”jeg er ved at falde”, og Min Kærlighed vil øjeblikkelig støtte dig og overøse dig med tusindvis af ord til trøst, Min elskede;

Jeg velsigner dig og giver dig Min Kærligheds kys; Jeg, Jesus Kristus, er altid med dig; vi, os? ic;


1 Det betyder det onde i mig.
2 Vassiliki betyder også ”Kongens datter”.
3 Jeg kunne ikke gætte det.
4 Det vil sige senere.
5 Jeg sukkede, fordi jeg ikke vidste, hvad min Herre ønsker og mener.
6 Jesus sagde dette med en tone af sindsbevægelse; Han rystede en anelse på Sit guddommelige Hoved.
7 Jesus pegede på Sit Hjerte;
8 Højsangen 1:1
9 Den Hellige Treenighed.
10 Hentyder til Esajas 54: 5
11 Jeg forstod, at hvis jeg manglede fred i mit hjerte, ville jeg forstyrre stilheden for Min Frelsers, den stilhed, Han gerne ville finde.
12 Højsangen 2:7