Generalvikar for den katolske kirke i Danmark skriver afsluttende kommentarer til Vassula og CDF
Vassula og kardinal Ratzinger
Den 10. juli 2004 sendte formanden for troslærekongregationen, kardinal Ratzinger, et brev til en række biskopper angående kongregationens holdning til Vassula Rydén, som vil besøge flere nordiske lande fra 2. til 11 oktober 2004. Hun har et møde i Esbjerg den 2. og et møde i København den 10. oktober. Den 4. og 5. oktober besøger hun Færøerne.
En kort præsentation af Vassula for dem, som ikke kender hende. Hun er født i 1942 i Ægypten af græske forældre og tilhører den græsk ortodokse kirke. Efter at være blevet gift med en svensker rejste hun meget rundt i verden og tilhørte de højere sociale lag. Hun var ikke praktiserende kristen. I 1985, da hun boede i Bangladesh, mødte hun Gud på en helt speciel måde, hvilket blev begyndelsen til et dybt kristent liv. Jesus kom for alvor ind i hendes liv, og hun begyndte at nedskrive sine daglige samtaler med ham. Vassula hører Jesu stemme, men det ejendommelige ved denne kommunikation, som stadig finder sted, er, at Jesus samtidigt fører hendes hånd, dvs. han skriver sine budskaber ved at bruge hendes hånd. Det ses ganske tydeligt i de håndskrevne hæfter, der er blevet offentliggjorte, og flere kendte teologer har skrevet om denne håndskrift, der som fænomen på adskillige punkter adskiller sig fra den såkaldte ”automatskrift”. Siden da, har hun rejst rundt i hele verden og evangeliseret med baggrund i sine skrifter, som på dansk bærer navnet ”Sandt Liv i Gud”. Hun har også tre gange været i Danmark.
Den 6. oktober 1995 udstedte troslærekongregationen en såkaldt notifikation, fordi mange biskopper og katolikker havde henvendt sig for at blive vejledt. Notifikationen var ikke underskrevet, hvilket i sig selv er ejendommeligt. Det blev den først ved publikationen i Acta Apostolicae Sedis i 1996. Troslærekongregationen mente dengang, at den burde advare de troende mod at betragte Vassulas skrifter som overnaturlige og satte spørgsmålstegn ved visse dogmatiske udsagn. Der rejste sig en storm af protester fra anerkendte teologers side, som var af den opfattelse, at kongregationen slet ikke havde forstået disse skrifter og derfor bedømte dem negativt. De sidste par år har der været en løbende kontakt mellem kongregationen og Vassula, og nu foreligger så en skrivelse til en række af de bispekonferencer, som særligt har været interesseret i at få afklaret troslærekongregationens holdning til Vassula. Skrivelsen er denne gang underskrevet af kardinal Ratzinger selv. Han nævner, at Vassula i sit svar til kongregationen, som er aftrykt i det sidste bind af ”True Life in God”, ”har bidraget med en nyttig afklaring af de spørgsmål, som kongregationen har stillet hende vedr. hendes ægteskabelige situation, visse vanskeligheder af teologisk art i hendes skrifter samt vedr. hendes modtagelse af sakramenterne i den katolske Kirke.” .
Denne meddelelse er meget lakonisk, men på baggrund af notifikationen fra 1995 betyder det, at kongregationen er tilfreds med hendes svar og ikke længere opretholder sine dogmatiske betænkeligheder mod Vassula. Om hun virkelig er Guds redskab, tager troslærekongregationen af gode grunde ikke stilling til, men overlader til den enkelte biskop, præst og troende selv at bedømme det, blot, siger skrivelsen, skal biskoppen om nødvendigt udstede retningslinier for de økumeniske bedegrupper, som Vassula organiserer.
Der er overvældende mange vidnesbyrd fra forskellige kirkesamfund og endda fra ikke-kristen side om, at mennesker er kommet til en ægte og dyb tro på Kristus ved at høre og læse Vassula. Jesus siger, at åndelige ting skal bedømmes på deres frugter. At frugterne af Vassulas gerning er gode, kan der ikke herske tvivl om, men enhver må selv bedømme, om hun er et af Jesu Kristi redskaber i dag. Det er på baggrund af kardinal Ratzingers korte skrivelse nu hævet over enhver tvivl, at en katolik med god samvittighed kan betragte Vassula som sendt af Gud. Men det står naturligvis enhver frit ikke at gøre det, blot kan man ikke længere anføre dogmatiske grunde for at afvise hende. At bedømme åndelige ting handler om at lytte til sit hjerte. Når talen er om åbenbaringer og profetier befinder vi os i en sammenhæng, hvor der skal herske frihed og respekt for hinandens opfattelser.
20.10.2004
Generalvikar Lars Messerschmidt
Den Katolske Kirke i Danmark
