Konsulent for Troslærekongregationen skriver et brev til Vassula på vegne af Troslærekongregationen og stiller “de fem spørgsmål”.

Collegio Sta Monica,
Rom

4. april 2002

Kære Fra Rydén,

Den 6. juli år 2000 sendte De et brev til Hans Eminence Kardinal Ratzinger vedrørende den ”notifikation,” der var udsendt af Troslærekongregationen angående Deres skrifter. Hans Eminence har bemærket Deres brev, og sammen med sine medarbejdere har han besluttet at give Dem chancen for at klarlægge meningen med nogle udtagelser, som Deres skrifter indeholder. Med dette formål er jeg blevet betroet at kontakte Dem personligt både i samtale og pr. brev, så Kongregationen kan få et mere klart billede af den nøjagtige fortolkning af disse udtagelser. Jeg ønsker at gøre det klart helt fra begyndelsen, at eftersom De ikke er romersk katolsk, falder De ikke juridisk ind under Kongregationen, og dette er således ikke er en personlig kritik af Dem. Da mange katolikker imidlertid følger “Sandt Liv i Gud”, har også de ret til at vide, hvor de står angående visse lærepunkter og praksis, som er foranlediget af Deres skrifter. Vi er også medvidende om Deres barmhjertighedsarbejde, Deres bestræbelser for at lede alle kristne mod enhed med biskoppen af Rom, om Deres store hengivenhed for Jomfru Maria, om Deres fremstilling af Gud som Kærlighedens Gud – selv til ikke kristne – og om Deres modstand mod rationalismen og forfald blandt kristne. . Deres sidste bøger synes også at have lagt visse tvetydige udtryk til side, som fandtes i Deres første bøger. Ikke desto mindre ville jeg være taknemmelig, hvis De svarer så klart som muligt på nogle spørgsmål for at hjælpe Kongregationen til at få et klart billede af, hvad De gør.

  1. De ved meget vel, at for både katolikker og ortodokse er der kun én Åbenbaring, den af Gud i Jesus Kristus – den, der indeholdes i den Hellige Skrift og Traditionen. Inden for Den katolske Kirke er selv anerkendte “private åbenbaringer” som i Lourdes og Fatima ikke Trossandheder, skønt de tages alvorligt. Derfor: På hvilken måde betragter De Deres skrifter som en Åbenbaring, og hvordan bør de blive accepteret af Deres lyttere og læsere?

  2. De tilhører Den ortodokse Kirke og opfordrer præster og biskopper af denne tro til at anerkende Paven og at stifte fred med Den romerske Kirke. Af denne grund er De ulykkeligvis ikke velkommen i nogle lande med samme baggrund som Deres. Hvorfor påtager De Dem denne mission? Hvilken opfattelse har De af biskoppen af Rom, og hvordan forudser De en fremtidig kristen enhed? Nogle gange får man det indtryk, når man læser Deres værker, at De står over begge Kirker uden at være forpligtiget til nogen af dem. For eksempel ser det ud til, at De modtager kommunion i både Den katolske og Den ortodokse Kirke, men i Deres ægteskabelige status følger De den oikonomiske skik og brug. Som jeg allerede har sagt, er disse observationer ikke ment som en personlig kritik, da vi absolut ikke har nogen ret til at sætte os til doms over Deres samvittighed, men De må forstå vore bekymringer for de katolske tilhængere, som måske tolker disse holdninger på en relativistisk måde og bliver fristede til at ignorere deres egen Kirkes forskrifter.

  3. I Deres tidlige skrifter, som iagttaget i Notifikationen, var der nogen forvirring i terminologien angående personerne i Den Hellige Treenighed. Vi er sikre på, De holder Dem til Deres Kirkes undervisning. Tror De, at De kan hjælpe os til at klarlægge disse udtryk? Når de beskæftiger Dem med trosspørgsmål, ville det så ikke være nyttigt at følge den officielle terminologi i standard Katekesen for at undgå forvirring i Sandt Liv I Gud læseres tankegang?

  4. Der er også nogle vanskeligheder angående protologi og eskatologi. I hvilken forstand har en sjæl en “åbenbaring af Gud, før sjælen bliver indgydt i kroppen”? Og hvordan forestiller De Dem den Nye Pinses plads i frelseshistorien i relation til parusien og de dødes opstandelse?

  5. Hvad er SLIG bevægelsens sande identitet, og hvad kræver den af sine tilhængere? Hvordan er den struktureret?

Kære fru Rydén, vi er kede af at forstyrre Dem med disse spørgsmål, og De må være forvisset om, at vi værdsætter Deres gode arbejde og hensigter. Som svar på Deres brev til Kardinal Ratzinger følte vi imidlertid, at det var vor pligt at klarlægge nogle tvetydigheder i Deres skrifter, som De måtte have overset. Dette skylder vi Deres katolske læsere, som muligvis oplever en samvittighedskonflikt ved at følge Deres skrifter. Tag endelig Deres tid til at svare; det ville være bedre, om De og jeg kunne mødes og have nogle få uformelle samtaler, før De skriver noget som helst ned. Bed Helligånden om at oplyse Dem og konsultér en hvilken som helst åndelig vejleder eller teolog, De kan stole på. Vi er sikre på, at vore forespørgsler også vil hjælpe Dem til at forstå den dybere implikation af Deres skrifter, så De kan videregive dem mere antageligt for både katolikker og ortodokse. Jeg vil personligt være til Deres disposition for at klarlægge skrifternes mening.

Hans Eminence sender sine hilsner og tror på, at De vil komme med tilfredsstillende svar for at lette hans opgave i at imødekomme anmodningerne i Deres brev.

Deres oprigtige i Kristus,

Fr Prospero Grech, OSA