17. januar 1997
(Aftenen før min fødselsdag)
Min blomst, fred være med dig; kend, hvad der er godt for din sjæl; din Skaber er din Herre, Fader og Mester i dit liv; Jeg har udpeget dig til at være Min budbringer for utrætteligt at forkynde Mine ord for alle nationer; hertil måtte Jeg forme dig og undervise dig i Mine himmelske sale; Jeg placerede dig i Mit Hjerte, for at du kunne vokse i Mit Hjerte og få kundskab fra Mit Hjerte; Jeg, Herren, svor at pode dig på Mig, så Min rige saft giver dig Liv;
siden Jeg gjorde dig til Min, har Jeg næret din sjæl med Mit Ord, og ligesom blomsterne pryder jorden, blev du også blomsten i Mit Hjerte, der afgav sin duft for at pryde Mit Hus; og Jeg blev din Vogter, din Herre og Mester, for at gøre Min glæde større gjorde Jeg dig til mellemled mellem Østkirken og Vestkirken;
hvor var Jeg begejstret over at kalde din vestlige broder ved Min Nåde;1 Jeg husker, hvordan Jeg stod foran ham og dirrede af bevægelse; da rakte Jeg Hånden ind i Mit Hellige Hjerte og tog Min blomst frem;2 stadig dryppende fra Mine Kilder gav Jeg ham den som en evig gave og bad ham passe godt på den med samme ømhed som Jeg, dens Vogter, havde passet den; forskønnet af Mine Kilder, prydet med Mine Rigdomme og parfumeret med Min Kærlighed frydede han sig over dens blotte syn, og dens nærvær fik hans knogler til at blomstre op endnu en gang;
”bær barmhjertigt over med hinanden og vær et eksempel på den enhed, der skal komme”, var Mit råd til jer to, ”husk dog altid på, at fjenden vil forfølge jer nådesløst for at splitte jer, og for at skade jeres enhed vil han benytte jeres svaghed; for at hente styrke vil han krybe ind i jeres sind og forvrænge jeres tanker og kundskab;”
hvad skal Jeg sige i dag? er Jeg kendt for at tilgive de skyldige? har han ikke læst, at et klogt hjerte er lydigt mod vejledning? men han har glemt sig selv i Mit Nærvær og opført sig, som Jeg aldrig har ønsket, han skulle opføre sig; han har flere gange gjort Mit Hellige Hjerte ondt, fordi han tillod den onde at forvrænge sin kundskab; det var djævelens misundelse, der fældede ham …
… men nu har Jeg en herlighedsfuld forudsigelse at meddele dig, Min blomst, og alle vil høre den, så vær ikke modløs, Min elskede, sæt dit håb til Mig, stol på Mig, og overgiv dig til Mig; den, der frygter Herren, siger Skriften, vil tage imod formaning og kan vinde Hans gunst tilbage; så han bør søge Mig i ydmyghed og med et angerfuldt hjerte, og Jeg vil bortdrive hans fejl som en sky, og hans synder vil Jeg slette fra hukommelsen; dog bør han ikke bedrage sit hjerte: den blomst,3 Jeg nu holder i Min Hånd, vil ikke blive givet tilbage til ham, for Jeg vil investere denne skat andetsteds; Jeg lover ham at give ham fred i sjælen, hvis han bekender sin skyld; da vil han opleve Min Barmhjertighed; han skal nu sætte sit håb til Mig og motivere sin gejst for Mit Hus;
