Af Vassula Rydén

Jesus sagde:
Uden Mig, vil du leve et verdsligt liv, med Mig vil du leve som i Himlen. Uden Mig, vil dine karaktertræk blive verdslige, men sammen med Mig, vil dine karaktræk blive Mine. Bliv i Mig, vær rodfæstet i Mig; sæt Mig forrest og skænk Mig din tid. (20.5.94)

HVAD ER SANDT LIV I GUDS TREENIGE SPIRITUALITET?

  • Først og fremmest er Sandt Liv i Gud er at være ivrig efter at møde Gud og lære Ham at kende, sådan som Han virkelig er; det er at åbne os og have et særligt og fortroligt forhold til Ham. Uden denne fortrolighed kan vi ikke nærme os Ham. Han vil altid være fjern, et eller andet sted langt borte, “deroppe”, og på lang afstand kan vi ikke elske Ham. Det, Han beder os om idag, er en samtale med Ham, en enkel hjerte-til-hjerte samtale, hvor vi involverer Ham i vores daglige liv, ligesom vi ville gøre med vores bedste ven, uden dog på nogen måde at glemme at Han er hellig.
  • Sandt liv i Gud er at lære at bede uden ophør. At bede uden ophør er at leve i fuldstændig samhørighed med Gud og i Gud, at leve i dette “vi, os”, som Jesus har lært os. Det er at lære at have denne fortrolige samtale med Gud.
    At være i uophørlig bøn er det første bud, for dette er frugten af vores kærlighed til Gud, altid at ønske at være i Hans nærhed. Denne kærlighed vil strømme fra vore hjerter ind i vore næstes hjerter, så vi elsker dem, hvilket er det andet bud.
    For at opnå dette, må vi være villige til dagligt at tilbyde Gud vor vilje og fuldstændigt overgive os til Ham, så vi kan leve med vore fødder plantet i jorden og vore hjerter og sjæle i himlen. Jesus ønsker os ikke lunkne. Han ønsker et oprigtigt hjerte.
    Hvis vi ikke kan overgive os selv fuldstændigt til Gud, vil vi have bundet Hans hænder, og Hans vilje kan ikke ske i os. Vi må slå fuldstændigt rod i Ham. At være rodfæstede i Gud betyder, at blive som Ham, at imitere Jesus; det er at elske Gud og at elske vor næste. Vi kan ikke tale om Fred og Enhed uden at være rodfæstede i Gud.
  • Sandt Liv i Gud er at udvide Guds Rige og at forkynde den Treenige Gud. Det er at åbenbare Gud vor Fars sande ansigt, så vor ånd kan råbe: “Abba!” til Ham.
  • Sandt Liv i Gud er at praktisere den barmhjertighedstjeneste og kærlighed, som glæder Gud. Jesus sagde: “På Dommens dag vil du blive dømt ud fra størrelsen af din kærlighed.”
  • Sandt liv i Gud er at være Den Højestes vidner, Guds Kærligheds vidner, så at vi kan fortælle verden, at selvom de har glemt Gud, har Gud i Sin trofaste Kærlighed og Nåde aldrig glemt dem, og selvom vi er de mest elendige i verden, er Hans Kærlighed til os endeløs.

    Vores Evige Fader sagde: “Mit barn, du er ikke Faderløs; Jeg Er hvem Jeg Er, din Fader; du er ikke hjemløs, Mit Rige, Min Herlighed og Sandheden er dit hjem; du bliver ikke afholdt fra føde, for med Min Egen Hånd fylder Jeg din mund med mit Ord; Min nåde er over dig, og således er alt, hvad Jeg gør i disse dage, for din generations frelse; (26.2.95)

  • Sandt liv i Gud betyder at tillade Helligånden at forvandle vor sjæl til en himmel, så Han bliver Lyset i vore øjne, grunden til vi lever, til at vort hjerte slår, vor latter og vor glæde og vor sjæls kongelige udsmykning og vort amen til Amen.Vi må dø fra os selv og vor vilje og vore lidenskaber, som forhindrer Ham i at gøre vores sjæl uforgængelig, fuld af nåde og en himmel til lovprisning af Gud.
  • Sandt Liv i Gud er at forblive tro mod Moderkirken og dens tradition. Det er at give Gud bønner fra hjertet, ofre, bod og faste.
  • Sandt Liv i Gud er at blive et barn af Vor Hellige Moder eftersom Hendes Uplettede Hjerte aldrig er adskilt fra Jesu Hellige Hjerte, men altid er fuldstændigt forenet med Hans.
  • Sandt Liv i Gud er at besøge det Velsignede Sakramente og være sammen med Jesus. Vi bør bede Helligånden give os Fromhedens Ånd, så vi kan lære at tilbede det Hellige Sakramente og med ærefrygt lære, hvad der er ægte Kød og ægte Mad, og hvad der er ægte Blod og ægte Drik.
    Jesus sagde: “Støt jer til Mig og Jeg skal lede jer til Mit Tabernakel, hvor Jeg venter på jer dag og nat, og hvor Jeg skænker jer Mig Selv hver dag,… alt, Jeg behøver, er kærlighed; Kærlighed og tilbedelse.” (1.6.89 )
  • Et Sandt Liv i Gud er at bede for enhed og for at forene påskedatoerne, da dette er vor Herre Jesu Kristi store ønske. Vi kan være de første frugter af enhed ved at samles og bede sammen med ét hjerte og én stemme. Jesus sagde: “Jeg har brug for ydmyghed og kærlighed og jeres hjerters omvendelse som grundlag for jeres enhed.”

    Lad Sandt Liv i Guds motto være:

    Gengæld ondt med godt.

    For som Jesus fortæller os: “er Kærligheden roden til dydernes træ. Uden denne rod bærer træet ingen frugt. “Guds Hjerte er Kærlighed og Lovens hjerte er grundlagt på Kærlighed.”

    Det står skrevet: “Døm ikke.” Tungen er den værste af alle! For tungen, der modtager nadveren, er den samme, som fordømmer, kritiserer og bespotter. Så Jesus siger: “Jeg ønsker at du faster, men også med din læber!”